"Grænseløs"
er en erindringsroman, der udkom i ti dele som e-bøger i 2013 og
i fire bind i papirform i 2014.
Bogen handler om tresserne,
som fortælleren oplevede årtiet. Det er bogens hovedtese, at
det, vi kalder tresserne, ikke opstod pludselig i 1967 eller 1968, men
fandtes i kim allerede i årtiets begyndelse. Det var opobningen af
de mange, små forandringer, der til sidst kammede over og skabte
et kvalitativt nyt samfund. Der var en afgrund til forskel mellem den fest,
værket begynder med i februar 1960. og nytårsfesten den sidste
dag i 1969 - men forskellene kom snigende. Det var et grænseløst
årti. Fortælleren begynder med dagligdagen i anden g. på
et københavnsk gymnasium, men efter sommerferien kommer han som
udvekslingsstuderende et år til USA - og dengang var der på
alle måder meget langt til Amerika. Han kommer hjem og fortsætter
i gymnasiet og får antaget sin første digtsamling til udgivelse,
mens han læser til studentereksamen. På universitetet læser
han historie, russisk og kinesisk, samtidig med at han bliver redaktør
af Studenterbladet, er aktiv i politik, får sin første roman
udgivet - og her og der og alle vegne har kvaler med den problematiske
kærlighed og de utallige skiftende forelskelser. I 1965 sætter
han studierne på stand-by og får fast arbejde som journalist
på Aktuelt og Ritzaus Bureau. Men udlængselen trækker
i ham, og i begyndelsen af 1966 sejler han sammen med syv andre ud i verden
i en gammel sejlbåd. Han bliver ramt af stormende forelskelse og
følger den sære og lokkende Tulte til Middelhavet sammen med
hendes dyreflok. I 1967 køber han sammen med nogle venner en gammel,
udrangeret rutebil, som de kører til Nepal. De skilles og drager
videre hver for sig, men mødes igen i Australien og fortsætter
til Polynesien, hvor de udvises af politiske grunde. Hjemme igen køber
han en gammel udlejningsejendom på Nørrebro.
Fordi tiden var grænseløs,
bliver bogen det også. Det er en omfangsrig bog, fire bind på
tilsammen 2300 sider. Den er fuld af historier fra det årti, der
måske var det mest afgørende i århundredet, de fleste
af tidens koryfæer passerer på et eller andet tidspunkt forbi.
Fortælleren stod aldrig i centrum i ungdomsoprøret eller tidens
andre begivenheder, men som Zelig i Woody Allens film var han vidne til
det hele og registrerede alt, hvad han så.
Anmeldelser af Grænseløs:
"Romanværket er baseret på
personlige dagbøger, og resultatet er blevet et hudløst selvportræt
af en søgende ung mand, som går ind i den nye tid med lysten
til at »ville prøve alt og rejse overalt på jorden«…
Han er kvik og belæst og drømmer
også om at blive forfatter, men mest brændende ønsker
han at blive elsket af den eneste ene. Dette værk om ungdom, politik
og litteratur er i lige så høj grad en historie om at lede
efter kærligheden, som det er et billede af de tressere, der vendte
op og ned på så meget..
Med pigerne er det meget sværere.
Det kræver uendelig mange kejtede forsøg, før han efterhånden
får succes.. Men tiden er med ham, og det bliver til masser af skønne
samlejer, også med drømmepigen Tulte, som dog ikke vil være
kæreste, og beskrivelserne af ung og legende sex hører til
de bedste i værket.. Med 'Grænseløs' er kussen og alt
det, man kan bruge den til, udforsket og beskrevet så sanseligt som
vel aldrig før i dansk litteratur...
Ideologisk fremstår Herløv
Petersen i 'Grænseløs' som et barn af sin tid. Han er stærkt
venstreorienteret ligesom alle andre i datidens kulturproducerende verden..
'Grænseløs' er langt ude i femilie med erindringsprosaen i
Henry Millers kunstnerromaner. Og ambitionen er som nævnt meget lig
Karl Ove Knausgårds. Herløv Petersens prosa flyder let, og
Facebook-alderens unge ville have godt af at læse om dengang, mail
hed 'breve' og var noget, man puttede i postkassen, og man bare kunne købe
en bus og køre den til Bagdad. Eller kunne finde på at knuse
muskatnød, fordi det måske kunne ryges. Og i det hele taget
så sig selv som udforsker af helt nye måder at leve på.
Arne Herløv Petersen kan skrive
fortiden frem, så man næsten kan smage på den.."
Jes Stein Pedersen (Politiken)
"En gave, der muliggør en læseoplevelse af de store. Rigtig store...
De fire bind giver et underholdende, personligt
og kulturpolitisk billede af en spændende opbrudstid. Den er oplevet,
registreret og beskrevet i et vidunderligt sprog af én, der turde
smage på de muligheder, det gav. Med og uden roser med torne."
Bjarne Nielsen (Arbejderen)
Læs hele anmeldelsen her:
http://www.arbejderen.dk/kultur/ung-mand-i-en-opbrudstid
"Det er (blandt andet) fortælleteknikken
med to bevidsthedspositioner, der giver Arne Herløv Petersens erindringsværk
en lethed og humoristisk distance. Det sidste ikke mindst til den unge
Herløv Petersens selvforståelse, ungdommelige drømme
og ambitioner. Resultatet er en læseværdig og flydende fortalt
bog, der er renset for selvbiografiers ellers typiske selvretfærdige
efterrationaliseringer og forudsigelighed.
Herløv Petersen benytter sig også
af en litterær fortællestil, der minder om den, han benytter
også i sine skønlitterære romaner, nemlig realistisk
registrerende situationsbeskrivelser i næsten anekdotisk form.
Resultatet er et meget letlæst,
sjovt og meget underholdende erindringsværk"
Ole Wugge Christiansen (Modkraft)
Lektørudtalelse
AHP er uhyre belæst og særdeles
godt begavet, og hans pen løber let og kan ramme mange morsomme
episoder fuldstændig rent. Det er spændende at følge
hans liv og de fine tidsbilleder..
Det ligger lige for at sammenligne med
Karl Ove Knausgårds Min kamp, der med Hans Hauges udtryk kan kaldes
"fiktionsfri fiktion"
Samlet konklusion
Meget velskrevet "erindringsroman", hvor
Arne Herløv Petersen fortæller om sit barndoms- og ungdomsliv
Lektør: Poul Flou Pedersen
Anmeldelser af e-bogsudgaven:
"En gudsbenådet forfatter… Manden
kan skrive sylespidst; ja sine steder helt Scherfigsk samfundsrevsende…
Han begynder med et fint tidsbillede af livet i den københavnske
forstad Husum. Han lever i et univers med rækkehuse, Ota Solgryn,
Jolly colaer, brillantine, isbarer, Tommy Steele, jazz, islændersweatre,
nylonkjoler, pansrede brystholdere, H.C. Branner, Marx og Camus. … Han
kan virkelig noget med sproget …Mange af Herløvs teenagerdigte er
trykt i biografien – og de viser en stor lyriker in spe… Som sådan
er skildringerne et fint antropologisk indblik i en generation af begavede…
unge… der føler sig parate og egnede til at erobre verden…. Som
18-årig kommer han på high school i Millwaukee i USA…. Herløv
giver… et godt tidsbillede af Kennedy-årene, borgerrettighedsbevægelsen,
racismen og antikommunismen…Det er en mere moden og selvsikker dreng, der
vender hjem og begynder i 3. g. Han debuterer med egen digtsamling på
Borgen…Som læser bliver man ikke ladt i tvivl om, at den unge fyr
står foran en stor kunstnerisk opstigning."
Jesper Vind (Weekendavisen) om Grænseløs
1-3
"***** - Vi får i romanen indsigt
i Arne Herløvs møde og samarbejde med samtidens danske
forfattere og skribenter fra det kulturradikale og venstreorienterede miljø,
som har øvet stor indflydelse på udviklingen i Danmark...
Arne Herløv Petersen er en modig, praktisk, aktiv og meget engageret
venstreorienteret personlighed, som skriver både følsomt og
med stor indsigt. De skønlitterære erindringer giver et nuanceret
og autentisk billede af en forfatter med et varmt samfundsengament, og
et menneske, som deler sin kærlighed mellem kvinder, litteratur og
samfundsproblemer... Han formår at skrive sine erindringer, så
de er alment vedkommende og en flot historisk dokumentation i skønlitterære
klæder."
Klaus Haase (Arbejderen) om Grænseløs
1-6
Læs hele anmeldelsen her:
http://arbejderen.dk/anmeldelse/r%C3%B8de-erindringer-fra-opbruddets-tid
Berlingske Tidende, Jyllands-Posten
og Information har ikke ønsket at anmelde bogen,
Læs uddrag af bogens ti afsnit her
Grænseløs 1. Anden
g.
Grænseløs 2. Riverside
Grænseløs 3. Tredje
g.
Grænseløs 4. Uni
Grænseløs 5. Greyhound
Grænseløs 6. Aktuelt
Grænseløs 7. Dania
Grænseløs 8. La
Gaude
Grænseløs 9. Rejsen
Grænseløs 10. Jægergade
"Grænseløs" udkom i 2014 i
bogform på Det Poetiske Bureaus Forlag. Bind 1 omfatter 1.-3.
del (1960-62), Bind 2 (1962-65) omfatter 4.-6. del, Bind 3 (1966-67) omfatter
7.-8. del og Bind 4 (1967-69) 9-10. del.
Grænseløs 1-4 koster 200
kr. per bind og 800 kr. for hele serien. Hertil kommer 49 kr. for fragt.
Ved køb af hele serien betales også kun 49 kr for fragt -
en besparelse på 147 kr. i forhold til indkøb af bøgerne
enkeltvis.
Bøgerne kan købes her og betales med Dankort:
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/graenselos-1/
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/arne-herlov-petersen-graenselos-bind-2/
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iii
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-iv/
Hele serien:
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/herlov-petersen-graenselos-1-4/
En e-bog på mere end 120 sider med læseprøver af "Grænseløs" kan downloades gratis her
http://www.saxo.com/dk/graenseloes-laeseproever_epub_9788740467451
eller læses her:
http://www.scribd.com/doc/231686524/Gr%C3%A6nsel%C3%B8s-L%C3%A6sepr%C3%B8ver
An excerpt from the book "No Limits" (Grænseløs) has been published as a free e-book:
http://www.saxo.com/dk/betty_epub_9788740460216
and can also be read here: