Ann og jeg gik rundt på campus og
kom til at snakke med to studerende. De fortalte, at bare sidste år
var 16 studerende og tre professorer blevet slået ned eller myrdet
med springknive, fordi de vovede sig ind i Central Park eller Harlem.
- Vi kommer aldrig i parkerne her
omkring, sagde de. - Vi går aldrig på gaden her omkring efter
mørkets frembrud - undtagen på Broadway. Og vi bevæger
os aldrig nogensinde på noget tidspunkt af døgnet nord for
120th Street.
Pludselig kom en studerende løbende
ind og sagde: - Præsident Johnson har erklæret krig mod Nordvietnam.
Vi løb over i deres fælles
samlingsstue for at se fjernsyn. Det var nu ikke en krigserklæring,
men en mobilisering. Johnson sagde, at nordvietnamesiske skibe havde angrebet
to amerikanske destroyere i Tonkinbugten. Bagefter sad vi og snakkede om,
hvad det betød. George Washington havde i sin afskedstale advaret
mod indblanding i udenlandske krige. Johnson var i gang med at trække
Amerika ned i hængedyndet. Det ville blive en lang og blodig krig.
Fools rush in, where angels fear to tread.
På Hiroshima Day fulgtes jeg med
Joan fra Brooklyn Kibbutz ind til Times Square, hvor der var silent vigil
som protest mod eskaleringen af krigen i Vietnam. Den demonstration ville
jeg også ville være med til. Vi sad på pladsen og var
tavse. Bagefter delte vi løbesedler ud. De fleste tog mod dem uden
kommentarer, men nogle skældte mig ud for at være kommunist.
En sagde til mig: - You must be sick. Det svarede jeg selvfølgelig
ikke på.
Ved 17-tiden tog jeg ned til Washington
Square, hvor der var rally. Socialist Party's grand old man, Norman Thomas,
der seks gange havde været socialistpartiets præsidentkandidat,
talte først og fordømte krigen i Vietnam. Den var både
umoralsk og tåbelig. Man løste ingen problemer ved at kaste
bomber. Problemer kunne kun løses gennem forhandlinger. Derefter
talte borgerretsforkæmperen Bayard Rustin. Jeg købte et emblem
med den sydvietnamesiske befrielsesfronts flag og satte det på blusen.
Joan Baez sang "With God on our Side". Hun var temmelig lille og solbrændt
med et ansigt, man ikke rigtig kunne kalde smukt, snarere kønt eller
pikant. Hun var iført en meget enkel, vinrød fløjlskjole
og havde en skuldertaske over den ene skulder, mens hun stod og sang. Hendes
stemme havde et fantastisk volumen, den trængte igennem overalt.
Derfra gik vi op til FN-bygningen,
omkring fem miles. Vi var nogle hundrede mennesker. Jeg kom til at gå
ved siden af en fyr, der hed Tom. Det var en lille fyr med langt hår,
solbriller og en stor læderkasket på hovedet. Han var kommet
til New York fra Kentucky et år før og havde prøvet
at leve som beatnik og slå igennem som digter og folkesanger. Han
arbejdede på et regeringskontor. Da vi nåede frem til FN-bygningen
foreslog han, at vi tog hjem til ham i The Village og drak en flaske chianti,
han havde stående. Det syntes jeg var et udmærket forslag,
vi købte brød og ost undervejs. Vi sad på hans værelse
og drak vin og snakkede om pot og socialisme og folkesange. Han kendte
en fyr, der hed Bob Dylan. Han havde haft stor succes det sidste par år,
og både Joan Baez og Pete Seeger havde sunget hans sange. Det var
også ham, der havde skrevet den sang, Joan Baez sang til demonstrationen.
Hun og Bob Dylan var meget gode venner. Det var ærgerligt, at Bob
Dylan ikke var i byen lige nu, for ellers kunne jeg have mødt ham.
Da vi havde drukket hans vin, gik vi ned til det sted, hvor de havde gratis
jordnødder i store tønder - 9th Circle. Der var en masse
mennesker, der så ud som beatniks. Vi drak øl og åd
jordnødder og snakkede videre. Da jeg gik ved totiden, gav jeg ham
mit telefonnummer i Brooklyn. Han lovede at ringe, hvis Bob Dylan skulle
dukke op eller der ellers skete noget spændende det næste par
dage.
Jeg gik rundt og så på Museum
of Modern Art, især på Monets åkander. I en pladebutik
så jeg efter plader af denne Bob Dylan, som Tom havde snakket om.
Der var kommet tre tidligere, og den fjerde var lige kommet i handelen.
Jeg sad og hørte noget af den første i de røde hovedtelefoner.
Man kunne sidde ved en lys trædisk med albuerne oppe på disken
og høre pladerne i stereo. Så købte jeg dem alle fire.