Digtsamlingen "Form" består af digte i bunden form, hovedsagelig sonetter. Den udkom i 2016 på Det Poetiske Bureaus forlag. Den koster 125 og kan købes fra forlaget her.
Form er udkommet som e-bog på Saxo Publish. E-bogen koster 30 kroner og den kan købes her.
"Form" kan lånes på alle biblioteker. E-bogudgaven kan lånes på Ereolen.

Skrevet om Form:

En glimrende samling, der viser AHPs store formåen som digter. Han skriver med stort
sprogligt nærvær og samlingen indeholder mange stærkt billedskabende digte
Lektørudtalelse

Jeg er glad for i dag at kunne sige at den bedste nulevende poet bor på Langeland, han hedder Arne Herløv Petersen og han udsendte for nylig et bind digte som han kalder Form… Jeg er i den grad begejstret for hans lille bog Form. Han kan alle poesiens former, også sonetter. Shakespeare skrev sonetter og Inger Christensen udgav en sonetkrans, som hedder Sommerfugledalen, det er dristigt at gå i hendes spor, men Arne Herløv kan det uden at snuble. De står nemlig på god fod med hinanden. Versefod…!
Johannes Møllehave i Øboen 29.11.16

Flot samling med digte i diverse klassiske stilarter, især sonetter og en afsluttende sonetkrans.
Man mindes under læsningen om Inger Christensens og Klaus Høecks udmærkede arbejder – og med hensyn til form og tematik går tankerne til andre fine forfattere som Johannes V. Jensen, Sophus Claussen, Thøger Larsen, Holger Drachmann, Morten Nielsen, Erik Knudsen, Frank Jæger, Alex Garff , Ole Sarvig. N. F. S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger – men hurtigt bliver det klart, at Arne Herløv Petersen ikke er nogen epigon, men helt sin egen, der mestrer formerne, flot metrisk og rimmæssigt.
Aksel Madum på Bogsiden, Facebook.

Form er mesterlig. En kilde til at få ro og skønhed tilbage i sindet.
Henrik S. Holck

For mig på én gang så klassisk smukt og intenst moderne.
Peter Høeg
 

"Form" er ikke anmeldt i noget dagblad eller tidsskrift.
 

 Uddrag af Form

Sankt Hansvise
 
 

Dine skridt på havens stier; sommersummelystne bier
skaber lysets litanier over solvarm steppejord.
Sagte svøber solens klæde sig om kirsebær og kvæde,
skaber damp af fugt og væde, driver duft af blomsterflor,
drager sindet frem til glæde, driver dug af blomsterflor
                                  i en sommer uden ord

Havens rede ligger lun i solen, spurvebo med dun i,
svøber, skærmer os i juni mod en tropevarmes pragt.
Intet hindrer sindets svulmen, der slår op af bålets ulmen
med en døsigt diset dulmen, med en sælsomt smidig magt
med en panters sagte gliden, med en sælsomt smidig magt
                                  i en sommers lyse vagt

Denne have, hække hegner, her hvor tyste træer tegner
sig når aftenskyen blegner mod en himmels ametyst,
lukker lyset i en dråbe, svøber kærlighedens kåbe
over mer end man tør håbe, der hvor natten sitrer lyst.
Kaster slør af duft og toner, der hvor natten siter lyst
                                  mod en lydløs sommerkyst

Hyldens skumsprøjt gennem luften, og bedøvende slår duften
skår af vanvid i fornuften, stiller selve tanken mat.
Så vi synker saligt sammen ned i græsset under stammen,
flakser ind som møl mod flammen i en stund, der er besat.
Synker ned i dugvådt græs og fletter lemmer som besat
                                  i den lyse sommernat.
 

**

Valmue
 

Tunge brokade, der duver så rødt som en længsel,
gærde af frø, der er sorte som døden og natten,
sat om et lysthus, bygget af drømme og glemsel
mit Xanadu, hvor jeg gemmer mig uset som katten.

Valmuens lokkende sang om at flygte fra kødet
Lade sin krop ligge tom som den klækkede puppe
Bore sig blind i det sugende favntag i skødet,
Svæve som dis over høstede rugmarkers stubbe

Bort fra en verden med kroppens skavanker og plage
Bort fra en verden der går som ufølsom robot
frem mod en undergangs svovlgule døende dage
Drømme sig ind på det valmuekransede slot

Rusker mig fri af de lokkende valmuesange
Fortsætter vandringen frem ad de stenede gange.

**

Sørgesang for Mesopotamien
 
 

I Babylon hang tunge rosenranker
i haver der løb ned ad byens mure
og sange steg som nattemørke tanker
fra nattergale i de gyldne bure

Det var det land, hvor Kain ihjelslog Abel
og hære plyndrede i hævn og had.
hvor tårnet strakte sig mod sky i Babel
og alle verdens folk blev splittet ad.

En tyr af sten med brede fuglevinger
Et grusomt land, der lemlæster og sårer
hvor konger andre rigers folk betvinger
Det var et land af guld og skrift og tårer

Det er forbi. De sidste vidner lukker
museets port og vender sig og sukker.

 
**

Spor

En hvidmælt verden, lukket om sit øde
hvor lyset ikke når at blive lyst.
En verden uden fuglesang og føde
hvor himmelhvælvet ruger dobbelt tyst.

Hvert træ, der står endnu, er strakt fra roden
krampagtigt trukket gennem isklar luft
og træets fugle rystet ned for foden.
Den sidste rose dækker for sin duft.

Åkandesøen ligger undergæret
og frøerne er trukket ned i slam.
En tavshed som om vejret holder vejret
og fugle tynges ned af indbidt skam.

Jeg sætter ingen spor, der hvor jeg træder.
Min fod er lige her og ingen steder.
 

**

Snevinter
 

I mørkets dyb slog Venus gnist derude
og brændte gennem skjulte himmellag
så isblomster skød frem på stuens rude
og solen tændtes til den nye dag.

Et omvendt land, hvor alle skyer mørkner
og himlen ruger i en sortblå dis
mens jorden lyser og mens søer størkner
i hvidkold glød fra fladesne og is

Et  hvirvelfog, ubændig myldrelegen
Krystal i stedet for en sommers dug.
De tumler tæt og danser over vejen
de hidsigt skarpe og forfrosne fnug.
.
Den hvisler stille, mens den falder – sneen.
Den samme lyd som når han sliber leen.