Forlagets beskrivelse

Hon var principielt triplekønnet og selvbestøvende, men ynglefunktionen var sat på standby. Pillerne omdirigerede hormonerne til købsekstase.

Anti-G-skakten, Chatworld, målinger af lykke-niveauet. Zephyr er en hon, der lever et liv i forbrugsmaniens seksualiserede spind. Alting er tilsyneladende under kontrol, på vej mod stadig nye, mekaniske lystoplevelser. Men så møder hun Aram og noget menneskeligt opstår.

Det får blot ikke lov at blive der. For mennesker er bestandigt under udvikling. Og mod romanens kulmination støder vi ind i hovedproblemet. Hvordan skal systemets krav om bestandig vækst kunne fortsætte?

Arne Herløv Petersen begiver sig med sin seneste roman ud i det klassiske science fiction-landskab, hvor både Stanislav Lems symbolske og satiriske systemkritik og Aldous Huxleys eksistentielle blik i Fagre nye verden klinger med.

Arne Herløv Petersen har et endog meget stort forfatterskab bag sig, bestående at lyrik, noveller og romaner. Han har virket som oversætter i mange år og de senere år har han genudgivet flere hundrede danske klassiske litterære værker som e-bøger.
 

Anmeldelser

I Karel Capeks roman KRAKATIT optræder ordet robot for første gang. Den og hans roman KRIGEN MOD SALAMANDRENE, Margaret Atwoods nyaktuelle TJENERINDENS FORTÆLLING samt dystopier af George Orwell, Aldous Huxley og Svend Åge Madsen er blandt de værker, man kommer til at tænke på under læsningen . Dertil så forskellige film som MODERNE TIDER, FAHRENHEIT 451, EVIGT SOLSKIN I ET PLETFRIT SIND og THE TRUMAN SHOW, Otto Gelsteds digt REKLAMESKIBET og endelig Peter Fabers HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP!
Der således nok at leve op til. Og det gør Arne Herløv Petersen så med sin seneste roman, en skildring af en ikke-så-fjern fremtid, dels virtuel, dels med genkendeligheder som Dyrehaven, et klassedelt, endnu mere grotesk end i dag, samfund – eller rettere flere samfund, i kuben, der tidligere var kendt som København, med flerkønnede eksistenser – og alle grupper med forskellige veldefinerede eksistens-opgaver. Der er sket store forandringer, især efter en skæbnesvanger hændelse, der kaldes DONALD (Læs endelig om konsekvenserne, som det ville være synd at røbe her), og som de styrende ikke ønsker at gentage, nu hvor problemet med overbefolkning har fundet sin løsning (ja, I må også om denne selv læse hvordan) ,og Afrika er blevet naturpark.
Det er en intens roman – med dystre perspektiver – selv om lederne ER blevet klar over, at forureningen er gået over gevind, et problem, der MÅ løses – og BLIVER det på sin egen overraskende måde. Bogen er ganske uforudsigelig, særdeles velskrevet og hele tiden overraskende i handling, ordspil, ordleg med neologismer og ikke mindst midt i tragedierne stor humor som i følgende sekvens – efter at Aram har pillet i triplekønnede Zephyrs ”yngleåbning” :
”Følelser, bruste det gennem hom, Rå følelser, naturfølelser, der groede op i hom ude i RawLife, ude i græsset. Hon smilede til ham, så sagde hon:
-Jeg vil aldrig mere være en han. Nu skal du se, hvad jeg gør.
Hon trykkede på på den indfældede mode switcher, valgte Male Mode og valgte Disable
”Do you want to permantly disable male mode?” skrev modulet med røde bogstaver.’
Jajaja,
“Are you sure?”
YESS.
Det ormeagtige vedhæng gled op I bughulen, suget ind.
-Det er som at spise spaghetti, sagde hon og disablede flash mode.
”Do you want to permantly disable flash mode?”
Ja ja ja JA.
-Nu er jeg en hun, sagde Zephyr til Aram … ”
Romanen bør få en stor læserkreds – kunne blive en klassiker – HVIS altså parnasset havde mere fokus på de fortræffelige værker fra forlaget.
 

Aksel Madum - Bog-Fetishisten og andre blogs.
 

En oplevelse af de store… Jeg har ikke kedet mig et sekund. Det er virkelig fascinerende… Arne Herløv Petersen har et fantastisk sprog… Det er splintrende vanvittigt, meget meget mærkeligt. Og smukt…. Den mest interessante kærlighedsroman, jeg har læst i mange, mange år. Jeg er henrykt.

Karen Hammer i Radio Vesterbro

Jeg har for første gang i meget lang tid læst en roman, jeg ikke kunne lægge fra mig, som var så fin poetisk, legende velskrevet og sjov og som samfundsfilosofisk vil blive siddende i mig længe.  Fremtidssamfundet, ja, vi befinder os i science fiction universet. Og det her er verdenslitteratur! Der skal oversættes! På højde med 1984, Den illustrerede mand af Bradbury og Isaak Asimovs robotlove. Intet mindre. ..Plottet er såmænd set så mange gange før, altså grundpræmisserne; toffel føler sig anderledes, gark føler sig anderledes, de finder hinanden og bliver stormende forelskede. Men det gør ikke noget med dette før så velsete grundplot, for der bliver skrevet rundt om det, både i forhold til science fiction tanker, der får dig til at tænke; i hvilken retning bevæger vores samfund sig og i forhold til det poetiske sprog, der samtidigt er legende, det får dig til at føle med alle sanser og blive grebet ind, forført. Og det er ikke kun legende og poetisk, det er også finurligt og fyldt med humor og teknologiske engelske udtryk, der er tæt på virkeligheden i dag. Og slutningen fucker op med den plotstruktur, du troede du havde forudset. Så afslører jeg ikke mere.
Køb den, læs den og fryd dig!

Sia Sophia Schjerning på Facebook
 
 
 

"Zephyr" er ikke anmeldt i noget dagblad eller tidsskrift.
 
 
 
 

Uddrag af bogen

1
 

Lyset gled ind, tungt og gyldent som honning i kubens tavler, og vækkede Zephyr, der lå krummet om sig selv i kokonen. Hon strakte sig ud, så godt hon kunne og kom op at stå. Kroppen var poseformet, tungest i bunden. Hænderne var kære små labber, fødderne rundede poter. Men huden var skær og lyseblå, en drømmefarve, som tusmørke i juni, dengang verden var anderledes. Dueblå kaldte hon selv farven. Hon vidste ikke, hvad "due" var, men det var et ord, hon havde hørt engang på RealLife og syntes lød kønt. Hon åbnede sine sølvfarvede øjne og så sig om i cellen. Væggene var rundede; hele cellen var som et ovalt indelukke. Men da Zephyr strakte en hånd frem og bevægede chipfingeren, vågnede Naturen i vinduet. I hedeflimmer strakte en havremark sig mod horisonten, klodeskyer gled over himlen, fugle kvidrede i alle buske, og duften af græs og roser vældede ind i cellen. En hare sprang gennem marken, og Zephyr fulgte den med et lille smil. Natur var godt for blodtryk og lykketal, hon tog mindst en halv times Natur hver dag. Hon stak hånden i lykkemåleren, små vibrerende nåle duppede ind mod hons håndled, tallet 88 kom frem på displayet. Så behøvede hon ikke piller i dag. Kun to af de små blå forbrugsstimulerende. Hon var principielt triplekønnet og selvbestøvende, men ynglefunktionen var sat på standby. Pillerne omdirigerede hormonerne til købsekstase.
Hon trykkede på madknappen, og morgenmadsbakken svingede ud fra væggen. En kop varm algebouillon og Drømmeæg, en gul budding fremstillet af ægte naturgroede råvarer - insektmel, alger og gærceller med æggesmag. Mens hon spiste, aktiverede hon med fingeren RealLife, der vågnede af dvaletilstanden. Hon gik ind til sine kære venner i Chatworld. Det var som at gå ind i et fuglebur, alle vennerne kvidrede henrykt, da de så hom. De strakte de små posekroppe og vinkede med stumpe fingre. De fleste af dem havde valgt pastelfarver, de var lyserøde, lyseblå, lysegrønne, lysegule. De havde sovet så godt, de havde drømt om Naturen og indkøb, der var så meget, de skulle lave i dag, se Natur og følge med i serierne og købe, de havde travlt, men aldrig for travlt til deres kære venner, og se nu her de sko, jeg købte i går, de er på tilbud i Moxx, og er den ikke bare vidunderlig, den næseklemme, og se her, hvad jeg har fået tatoveret her. Alle sammen selvfølgelig tofler ligesom hom selv, de andre så man ikke. - Hej Zeph, sagde Dewdrop, en rød triple med guldøjne. - Det er snart længe siden, du har købt noget. Nu må du se at få fingeren ud af ynglehullet og komme i gang. Ellers tager de blusen.
Zephyr smilede forlegent. Hon brød sig ikke rigtig om Dewdrop, hon var så pågående. Det blev for meget, for klæbet. Der skulle være luft mellem dem, ellers kom hon til at svede.

Hon fadede Chatworld. Men Dewdrop havde jo ret. Hon måtte ud og købe. Det var hons pligt. Hon så sig om. De gule sko, de var simpelthen så onsdag. Hon skulle købe nogle nye. Det begyndte at krible i hom, forventningen, en lille sød summeprikken under huden. Men. Så var der jo det ved det, at hon skulle ud i RawWorld. Hon tænkte på, om hon ikke kunne snyde og bare købe skoene over Nettet. Men det ville de ikke have. Hon skulle vise Googleblusen frem. Det var dem, der holdt hom, så skulle hon også reklamere for dem. Ude mellem kødmennesker. Så hon måtte tage sig sammen. Blev det for slemt, kunne hon sniffe noget tranquilin.
 
 
 

2
 

Zephyr trådte ind i anti-g skakten og flagrede så let som et blad, der falder i høsten, hundrede etager ned. Hon elskede denne dunbløde fornemmelse - at falde snefnug. Holdt oppe og dog bevæge sig nedad.
Nede i stueetagen stimlede mennesker sammen eller pressede sig ind i de store butikker, deres ejere havde - Google, Amazon, Facebook, Apple, Microsoft og hvad de nu alle sammen hed. Zephyr vidste, hvor hon skulle hen - et stykke lige frem og så ned ad en sidegang til Shoogle, Googles skobutik. Hon trak uvilkårligt ud i blusen, så alle kunne se, der stod Google med store røde bogstaver. Hvor var der mange mennesker, tofler i alle farver. Det var næsten for meget, hon trak vejret lidt kortere, en smule raspende. Alle de mennesker, så tæt på, at de kunne røre hom. Det føltes lidt farligt. Men hon havde jo sprayflasken med tranqulin, så hon kunne tage et sniff, hvis det blev nødvendigt.
Nu skulle hon ned ad gangen. Der var temmelig mørkt, der var ingen mennesker. Det var også galt, det var også angstprovokerende. For hvis der så pludselig skete noget, var der ingen, der kunne hjælpe. Der var noget, der bevægede sig længere fremme, inde i skyggerne, noget glødende. Hon stirrede på det, det var to røde prikker, der kom nærmere. Hon begyndte at svede under armene. Uvilkårligt holdt hon fast om sin taske; man vidste aldrig, hvad der kunne ske.
De kom stadig nærmere, de prikker, og nu, pludselig lyste de mere op, pludselig blev lysstyrken i de røde lygter kraftigere, det var som et signal, men hvem var det, der blev signaleret til, her var jo ikke andre.
En skikkelse viste sig bag ved de røde lygter. Det var ikke lygter, det var jo øjne. Det var jo Dewdrop, det var hons guldøjne. Det var det røde skær, hon havde i øjnene, det var ikke noget farligt, det var bare bioluminiscens.  Nu kunne hon tydeligt se Dewdrops matrøde krop, de gyldne øjne, hons røde dragt med Amazon-logo, hons håndtaske. Dewdrop havde genkendt hom, det var derfor, hon lyste op. Nu var hon helt tæt på, hon rakte ud, hon greb fat i Zephyr og trykkede hom ind til sig; hon lyste, hon lugtede af talkum og sæbe, Zephyr fik kvalme, hon rystede, hon turde ikke gøre sig fri, hon lod sig presse og klemme og blev stående bagefter, svedende og med rystende knæ.
Dewdrop kvidrede et eller andet og gik videre, Zephyr så efter hom. Hon greb ned i tasken og tog sit PocketLife op, hon afvennede Dewdrop, blokerede hom, kunne ikke tåle at se hom mere.
Hernede for enden, her lå den, Shoogle. Med festlige lys og sko i alle farver og faconer i vinduet. En følelse af fred rislede ned gennem Zephyr. Hon gik indenfor og satte sig i prøvestolen. En ekspedient kom over, en pleb. Plebberne kunne være så storsnudede over for toflerne, men ikke i butikkerne. I butikkerne krøb de for kunderne. Ellers blev de fyret. Zephyr så nådigt på plebben. Det var en kvinde, de var étkønnede. Midaldrende og naturfarvet; med lyserød grisehud. – Er det noget bestemt, du kunne tænke dig, spurgte hun.
- Dem, jeg havde før, det var Pixie Softhug, sagde Zephyr. Størrelse B9. Appelsinfarvede.
- Åh, dem,  sagde ekspeditricen. – De er udgået af sortimentet.
Hun fik en lille tværfold hen over næsen, som om hun havde lugtet til noget grimt. Algepasta der havde ligget for længe eller sådan noget.
- Det ved jeg godt, skyndte Zephyr sig at sige. – De dur overhovedet ikke mere. Men jeg ville bare gerne have nogle andre, der var lidt på samme måde, sådan holdt om fødderne, nærmest.
- Jamen, så, sagde ekspeditricen tilfreds. -. Så skal du bare blive siddende et øjeblik. For så har jeg nemlig det helt rigtige til dig. Dreamy Caress. I den helt rigtige modefarve lige nu, Dewy Meadow. Du kan godt lukke øjnene. Så oplever du det mere intenst.
Zephyr havde taget de gamle sko af. Nu sad hon med lukkede øjne og mærkede, hvordan forbrugslykken bruste op i hom. Det begyndte et sted nede under navlen, og så slog det op gennem kroppen i en vifte, så det kildede i huden. Der kom en løbende rislen over hom, finregn fra et springvand.
Hon fornemmede snarere end hørte, at ekspeditricen kom tilbage, og så mærkede hon dem, skoene. De lukkede sig sammen om hons fødder og aede, de strøg en usynlig fjer over svangen og ned under fodsålerne, de trak ganske let ud i hver enkelt tå og masserede den blidt, de pustede pebermynteånde, de var ligesom når man var på Naturen, en fjeldfølelse, ørnevinger, og små hvide edelweiss der gnistrede i solen.
Nu. Nu kom det stormende. Bruset. Forbrugasmen. Den rystede sin manke af skum gennem hom, kastede hom rundt i bølgen og trak sig hjertekriblende tilbage igen, gled ned igen gennem kroppen og efterlod hom i døsende salighed. Åhh. Måske var der kommet et ganske lille skvæt i trusserne, men ikke væmmeligt og klamt, bare som noget glidende og saligt.
Hon rakte ud efter de gamle sko og kylede dem behændigt over i strukten. Så rejste hon sig op, strakte sig op på tæerne og huggede hælene tre gange let i gulvet for at aktivere snuggle effekten igen. Åh, det var bløde hænder, der masserede og gnubbede, det var denne lette kildren, denne salighed. Det var kærlighed i skoform. Hon betalte med et prik med chipfingeren og stak bagefter fingeren ind i lykkemålersprækken i disken. 98 procent.- Jeg er en heldig lille toffel, tænkte hon. Jeg behøver ikke engang tranquilin nu. Bare måske et lillebitte pust serotonin.
Der stod en boks på disken med nogle ord på. Zephyr kunne godt læse, bare det ikke var for lange ord. Hon læste, hvad der stod. MØD DEN VILDE VERDEN. Læg din kvittering her. Så deltager du i lodtrækningen om en rejse ud i RAW NATURE. Du får ledsagere med, der vil hjælpe dig gennem det. Du får FANTASTISKE oplevelser. Du kommer til at møde LEVENDE dyr, der lever VILDT. Der er planter, der vokser i RÅ JORD. Du kommer ud i NØGENT VEJR, hvor der er BLÆST og SOL og REGN. En oplevelse for LIVET.
Det kunne da være meget sjovt, tænkte Zephyr. Hvad for nogle dyr mon det var? Hon kendte så mange fra RealLife. Løver og tigre og drager og hugorme og hajer. Hon lagde sin kvittering ned i boksen efter først lige at have sikret sig, at hons chipnummer stod der. Det gjorde det.