WANG WEI 

(698-759 eller 701-761)

 oversat fra kinesisk af Arne Herløv Petersen

Copyright (C) 1992, 1997 Arne Herløv Petersen

Fuglesang ved bækken

Menneskene hviler

Cassiablomster falder

Stille forårsnat

Bjerget ligger øde

Månen står op

og skræmmer

bjergets fugle

De synger

ved forårsbækken

Strofe

Kommer du

fra min gamle landsby?

Så kan du fortælle mig

nyt hjemmefra

Stod den dag du rejste

foran silkeruden

vinterblommetræet

hvidt af blomster?

Dyrehaven

Bjerget øde

ingen mennesker at se

Kun lyden

af stemmer

Aftensolen står skråt

Strålerne trænger dybt

ind i skoven

preller af

mod grønt mos

I bambuslunden

Sidder alene

i den mørke

bambuslund

Klimprer på min luth

og nynner en sang

Ingen ved

jeg er her

langt inde

i skoven

Kun den klare måne

kommer

og lyser på mig

Landsbyen Xinyi

Hibiscus

højt oppe i træerne

Røde pragt

over bjerge

En hytte

ved bækken

Stille

Ingen mennesker

Blomsterne skyder frem

og falder

skyder frem

og falder

Efterårsaftensang

Cassiatræet lyser

i månens klare glans

Efterårsduggen falder

Hun har ikke skiftet

sin tynde kjole

Spiller flittigt

på sin sølvluth

natten igennem

Tør ikke gå tilbage

til det tomme værelse

Afsked

Har lige set dig

gå ned over bjerget

Solen synker

mens jeg lukker ledet

Næste forår

grønnes atter græsset

Men kommer vandringsmanden

nogen sinde

tilbage?

På bjerget

Hvide sten

sprænger sig frem

af floden

I den kolde dag

enkelte

røde blade

Ingen regn falder

på bjergstien

Men tøjet bliver fugtigt

af den grønne

luft