Det må efterhånden stå
klart, at grunden til ungdommens så tit diskuterede svigtende politiske
interesse, er at ingen af de gamle partier tilfredsstiller de unge. Og
det er for den sags skyld en meget lille procentdel af befolkningen i det
hele taget, der virkeligt aktivt kan gå ind for et bestemt partiprogram.
Dette skulle vise, at de gamle partier
idag har spillet fallit, at folk ikke mere er tllfredse med de gamle politikere.
Folk venter idag på et parti, der kan gøre noget for det store
flertal og ikke blot for d'hrr polltikere selv.
Det er et bevis på folks utilfredshed,
at et parti som Retsforbundet er gået så tneget frem. Man prøver
noget nyt uden at se efter hvad dette nye er.
VSU, eller "Venstesocialistisk Ungdom"
tlev dannet den 25. marts iår som en -ungdomsafdeling af "Danmarks
socialistiske parti", Vi har dog ret til selv at tage stilling til alle
problemer uden nødvendigvis at følge hovedpartiet,
Og hvad går vi så ind for?
Vi går ind for socialisme, men ikke
ved revolution, som kommunisterne prædker« Socialismen skulle
kunne indføres ved hjælp af stemmesedlen.
Vi er alosolutte anti-militarister. Vi
foreslår, at Danmark træder ud af NATO, og foreslår den
nuværende værnepligt erstattet med et halvt års våbenøvelser
og hjemsendelse med våben som det praktiseres i Schweiz. Derved skulle
laves en slags hjernmeværn, der betyder en større sikring
af landet end den nuværende.
Vi er meget interesserede i Hugh Gaitskells plan om et neutralt bælte gennem Europa,og foreslår dette bælte udvidet til at omfatte Norden, etsamlet, genforenet og afmilitariseret Tyskland samt Østrig, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Polen, Ungarn og Jugoslavien.
Vi kræver totalt forbud mod atom- og brintvåbenforsøg af enhver art, da faren ved disse forsøg vanskeligt kan overvurderes.
Vi ønsker retten til arbejde grundlovsikret,
hvilket bl.a. kan gøres gennem øget byggeri - der jo er en
nøglebeskæftigelse. Alt luxusbyggeri som byggeri af bio-
grafer, kirker, kaserner og ambassader,
må hvile til boligproblemet er løst.
Vi ønsker internationalt udvidet samarbejde og de nordiske landes sammenslutning til én neutral republik. FN må efterhånden blive verdens eneste magtfaktor.
Og sidst, men ikke mindst: Arbejderne rundt
om på de forskellige virksomheder må overtage disse på
andelsbasis således at alle medarbejdere osse er medejere.
Naturligvis må overordnede have
en noget større del i udbyttet end arbejderne (Ellers kunne det
jo overhovedet ikke betale sig at lade sig uddanne)- men ingen indtægt
bør ihvertfald overstige 100.00O årligt.
Endelig går vi ind for fri strejkeret. Septemberforliget må ophæves. Vi ønsker osse prisstop og så lønstop (ikke omvendt) Der må indføres skat ved kilden og sambeskatningen og den for arbejderne uretfærdige skattefradragsregel må afskaffes.
Der er mange andre ting på programmet, men vi har endnu ikke bestemt alt. Vil DU være med til at bestemme VSUs program i alle detaljer, så meld dig ind med det samme.
(Dona nobis pacem, Organ for VSU. Juni
1957)