Forår |
||
Fra 'Himmelstormere' (Gyldendal 1986) |
|
Af Morti Vizki h un sagde til mig, at jeg skulle grønne ned medskraldespanden hun havde en blomst i næsen da hun sagde det og lidt næseblod og jeg tog elevatoren ned på lette mokkasin så gik jeg i kiosken efter cigaretter - vi må eje hele kosmos, sagde hun døden er livsvarig Morti Vizki debuterede i 1984 og blev fra start hyldet som et nyt stort talent og som en af de sidst tilkomne i den meget stærke 80er-generation: Pia Tafdrup, F.P. Jac, Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. 'Forår' er hentet fra hans fjerde digtsamling 'Himmelstormere' (1986). Digtet er som skabt til en avis. Det har en klar stemning, det er enkelt, men samtidig sjovt - og så falder pointerne på slaget. I 90erne har Morti Vizki fortsat med lyrikken - men har samtidig gjort sig gældende som dramatiker, bl.a. med forestillingen 'Sne', der blev opført på Husets Teater i 1994. Morti Vizkis seneste digtsamling hedder 'Sol' (1997). Connie Bork |
Morti Vizki
Sommerens drøm
fortæl mig om olivenøjnene
der spiler sig ud efter drømmen
fortæl om den varme bronzesved
der glider ned fra den tykke hårkrans
det er solguld jeg vil høre om:
kun brune og grønne farver ses i lyset
lyset som er mit daglige tilholdssted -
jeg vil sove her for en sidste gang
så fortæl mig hvad drømmens temperatur var
hvorfor huden er så brændende’
hvorfor læberne er vinrøde og sprukne
hvorfor tænderne gløder i spyt
fra Morti Vizki : Digtsamling 1984
Jeg har fundet dagens digt i en lille bog der hedder Med lukkede øjne, fra LyrikBiblioteket, Hans Reitzels forlag, 1990.
Morti Vizki
Med lukkede
først er jeg barnet
der springer ud af floden
tiden under det jordslåede tæppe
jeg bliver ældre med feberen
- en græshopppe på puden
lysende, som pulsslag
mine skulderblade
vokser og sprænger skjorten
jeg styrkes ved sang
jeg rejser mig