Uden for tiden

”Uden for tiden” er en antologi med gendigtninger af omkring 300 klassiske kinesiske digte fra det fjerde til det trettende århundrede. Bogen udkom 2021 på Det Poetiske Bureaus forlag. Den er på 464 sider, koster 200 kroner og kan købes her.

Forlagets beskrivelse:

Arne Herløv Petersen har gjort det igen. Nu kommer et kæmpe udvalg af klassisk kinesisk lyrik gennem tusind år (300-1300 evt.) udvalgt og gendigtet af den produktive forfatter og oversætter, og udgivet under titlen Uden for tiden. Ialt præsenteres mere end 70 digtere på bogens 470 sider og ganske ukarakteristisk for mange antologier over kinesisk lyrik indgår et stort antal kvindelige digtere.

Der er digte om at føle sig ét med naturen, om at være hjemme i bjergene og ved floderne og om at besøge eremitter og munke, der bor helt alene oppe mellem skyerne. Der er digte om helt dagligdags ting, som når Han Yu skriver om at tabe tænderne og Mei Yao-chen om at gå ud på gårdlokummet og finde krager, der hakker efter maddiker.

Det er alt dette, der gør, at disse digte, der er skrevet for mere end tusinde år siden, er så aktuelle og nærværende. Der er ikke noget fjernt og mystisk ved dem. Der er store følelser i digtene. De er åbne og lige til at gå ind i.

Det har været afgørende for Herløv Petersen at vise, at de klassiske kinesiske digte ikke er kineserier, ikke er eksotiske eller uforståelige, ikke er pynt og forsiringer og ikke er kunstlede og pittoreske. Det er digte, der er helt åbne og tilgængelige for enhver, der vil gå ind i dem. De handler om følelser og almenmenneskelige træk. Det er længe siden, de blev skrevet, men de kan tale umiddelbart til os i dag. Alle de, der i dag ønsker en grøn omstilling og ikke mener, vi skal bekæmpe naturen og besejre den, men opfatter menneskene som en del af naturen, vil kunne finde inspiration i de gamle kinesiske digte om at vende sig bort fra det overfladiske liv i storbyerne og gå tilbage til kilderne – til bjerge og floder, til mark og have.

Skrevet om Uden for tiden:

Jeg blev helt fortryllet af disse digte, som står fuldstændig drænet for sædvanlig klichéagtig østlig filosofi-mystik. Digtene fremstår helt enkle, direkte, vedkommende, smukke og på besynderlig vis nutidige. Tænk, at man kan føle sig på bølgelængde med kinesere fra 1200 tallet. Og her må fortjenesten i høj grad tilskrives Herløv Petersens imponerende gendigtninger. En meget smuk antologi, der, som titlen siger, i den grad ligger "uden for tiden".

Lektørudtalelse

Typisk Arne Herløv som eminent oversætter/fordansker/gendigter er netop accentueringen af klarhed og enkelhed på bekostning af overholdelse eller genskabelse af (alligevel helt væsensfremmed) metrik
Lars Bukdahl i Weekendavisen

Det er digte, der går lige i sin nutidige læser med silketøfler på, men netop fordi de er så tilgængelige, er de også en guldgrube af historisk viden. Man får et utroligt levende billede af, hvordan livet i det gamle Kina har udspillet sig både for høj og lav. Den aristokratiske skønhed kæmper med teint, hårkam og uregerlige følelser, mens poeten sidder på lokum, og den fattige bonde slås med rotterne og kragerne om maden og tvinges til at sælge sine døtre for at betale skat og overleve vinterens bitre nød.
Og så er der de evindelige krige. Borgerkrige og de mange kampe med barbarerne på den anden side af Muren. Du Fus antikrigsdigte er skrevet for 1.300 år siden, men kunne lige så godt have handlet om Vietnam-krigen eller Første Verdenskrigs skyttegrave.
’Uden for tiden’ er på en måde kronen på værket for Arne Herløv Petersen, der igennem et langt liv har oversat og gendigtet så mange japanske og kinesiske digtere. Hans ’Grønne bjerge’ med korte jueju -digte fra Tang- og Song-dynastierne fra 1993 var en lige så lommevenlig som uopslidelig introduktion til kinesiske klassikere som Li Bai og Du Fu.
Kim Skotte i Politiken

Det er en stor glæde at POLITIKEN i dag anmelder Arne Herløv Petersens fremragende oversættelse/gendigtning af Klassiske kinesiske digte: "UDEN for tiden" med 5 stjerner. Forfatteren er et koryfæ i dansk kultur og bredspektret som ingen andre i forfatterskab og gendigtninger.
Jes Elnif

Forskellen på meget gamle bygninger i Kina og Rom og Athen er, at i de sidstnævnte steder er de ruiner, i Kina er de nymalede. Det er noget, der sidder i alle mennesker, og der er meget større ligheder mellem det, der sidder der i dag og dengang hos kineserne, end der er hos os.Det er derfor der er nødvendigt at læse kinesiske digte – det er vejen til at se kulturen uden at skulle sidde og rase over dens nuværende politiske liv.Og deri ligger nøglen til teksterne, for en europæer at se: At hvor vores litteratur langsomt, men sikkert peger ind mod den enkelte og bliver identitetsdefinerende, jegsøgende, personlig, peger alle digte i Kina udad. Der er hele tiden noget større, der venter i baggrunden. I Kinas digtning i 700-tallet er selv ensomheden kosmisk, som man kunne se.
Den sammenhæng fornemmer man tydeligt i det ”lille” udsnit af Kinas litteratur med uddrag af ikke mindre end 71 digtere, Arne Herløv Petersens præsenterer i den gedigne og smukke bog. De tre nævnte digtere, plus et par stykker til lidt senere i historien, får så meget plads, at man oplever det som en egentlig introduktion til deres forfatterskab. Man kunne lave et udvalg af mindst samme omfang og tidsspand på hver side af de århundreder dette udvalg dækker. 
Jakbob Brønnum i Den smalle Bog

Uden for tiden er den velvalgte titel på en antologi med kinesisk lyrik som Arne Herløv Petersen har oversat og som er udgivet på Det Poetiske Bureaus forlag. Det er en pragtfuld bog med et kæmpe udvalg af klassisk kinesisk lyrik fra år 300 til 1300. I alt præsenteres mere end 70 digtere på bogens 470 sider, og et stort antal af dem er kvindelige digtere. Oversættelsen er mesterlig.
Jeg citerer fra et digt af DU FU, der levede fra år 712 til 770. Det hedder Glæde over forårsregnen. I første strofe står der:

”Den gode regn

ved hvornår den skal falde

Den venter til forårets tid.”

Til sammenligning har jeg fundet samme digt i antologien ”Perlemorsviften” der er fra 1948 og som er oversat af Carl Kjersmeier. Der lyder begyndelsen således: ”Åh, den kære lune Foraarsregn, den kommer altid i det rette Øjeblik, for at vække alt i Naturen til nyt Liv.”

Sikke en forskel. Carl Kjersmeier erobrer digtet og serverer den tilfangetagne tekst med mange lyriske gevandter der fortæller om hans oplevelse af teksten, og læseren har værsgo at tage hans lyriske postulater til sig. Han skriver fx om forårsregnen, at: ”Den vælger Natten, for sagte at nærme sig med den gunstige Vind og stille bringe Liv til alt med sin blide Væde.”

I Arne Herløv Petersens oversættelser lyder samme passage: ”Den driver med vinden/ lister sig ind om natten / og lader lydløst / dråberne falde.”

Her ser man forskellen på lyrik og poesi. Lyrik er ”følelsernes nødudgang.” Lyrik er for ejendomsmæglere og rejsebureauer. Poesi er musik. Dens nodeblade skrives af virkeligheden.

Kjersmeier: ”I Gaar Aftes lå sorte Skyer over Vejen, der fører til mit Hus. Kun Fiskerbaadenes Lygter lyste som gyldne prikker i det dybe Mørke. Men nu til Morgen skinner Tusinder af straalende Blomster som et broget Broderi i de Kejserlige haver.”

Arne Herløv Petersen:

”Stierne mellem marker

under de sorte skyer.

I en båd på floden

brænder et enligt lys.

Dagen gryr og alting

lyser rødt og vådt

Blomsterne i Chengdu

tynget ned af regn.”

Egon Clausen

Tillykke Danmark med denne gendigter! Priskommiteer vågn op! Arne Herløv Petersen har i tidens løb præsteret mange ting uden at høste ære af det, NU må nationen da bare lægge sig fladt ned og sige tak. 'Uden for tiden'...ja eller netop midt i den, her og nu, det handler digtene om.
Per-Olof Johansson

For mange år siden i min studietid lærte jeg Arne Herløv Petersen at kende. Vi mødtes engang på Laurits Betjent, et kunstner og musik værthus og vi faldt i snak. Blandt andet om kinesiske digte. Han var begyndt at oversætte nogle kinesiske digte, sagde han og jeg fik nogle fotokopier af ham. Jeg skulle nok få dem, når de var blevet til en bog, sagde han. 30 år efter modtog jeg en fin lille bog fra ham: Grønne digte. Med en fin håndskrevet hilsen fra ham.

Og nu er der kommet endnu en bog fra ham 50 år senere. Hans store oversættelse af klassiske kinesiske digte. UDEN FOR TIDEN hedder den og kan bestilles hos Det Poetiske Bureas Forlag. Bogen er på 465 sider og der er 70 oversatte kinesiske digtere valgt ud i et lille fint format. Med et godt forord og så ellers digte i alle mulige genrer og situationer er det en smuk bog at gå i gang med og læse i fred og ro og enrum.

Tommy Flugt

Hvad skal man med en lommebog, som ikke kan være i en lomme? 464 sider med ældgamle kinesiske digte. Man kan ikke engang læse den fra A til Z, jeg kan i hvert fald ikke. Men man kan læse I DEN. Og jeg kan ikke lade være. Der er noget specielt over disse koncentrerede glimt af alt og ingenting, øjeblikke sat på papir, overlevet og overleveret gennem 1000 år og lige så nærværende nu, som da de blev nedtegnet med sirlig omhu på papir.

Jeg må så tilstå: en medvirkende grund til, at jeg ville have fat i den bog, er dens titel:

UDEN FOR TIDEN

Det er jo lige mig. Sådan ser jeg på mig selv. Og sådan er det. Nolens volens, som det hedder på latin. Hvad enten jeg vil det eller ej.

Jeg var nødt til at få fat i den bog for at se, om jeg kunne genfinde mig selv under den titel, som jeg selv kunne have fundet på at bruge - om den, jeg er...

Så jeg må til at læse i den.

Johan de Mylius

Uddrag af Uden for tiden

Vejen til Pengya

Jeg husker, da vi flygtede fra oprørerne
nordpå gennem lidelser og farer
mens månen lyste
over det hvide bjerg

En lang rejse til fods
Mødte vi nogen på vejen
gemte vi os

Nu og da sang fugle i kløfterne
Ingen gik i den modsatte retning
Min lille datter
bed i mig af sult
Jeg var bange for, at hendes gråd
skulle kalde tigrene til
og trykkede hendes mund
ind mod mit bryst
Hun vred sig fri
og skreg endnu højere

Min søn lod som om
han havde styr på det hele
men han spiste hele tiden
frugter fra ukendte træer

Tre dage gik vi. Halvdelen af tiden
gennem tordenstorrme
Vi prøvede at hjælpe
hinanden gennem mudder

i piskende regn
Vejen var for glat
vores tøj for tyndt.

Nogle dage
gik vi kun et par mil
Vi spiste vilde bær
sov under lavthængende grene
Om morgenen klatrede vi over
våde og glatte klipper
Om aftenen sad vi i tåge
der hvor himmelen ender

Vi stoppede ved Tongjia-sumpen

før vi gik gennem Luzi-passet
og min ven Sun Zai
tog imod os

Hans gavmildhed
når til skyerne
Vi kom frem i bælgmørke
De tændte lys og åbnede porten
Tjenerne kom med varmt vand
så vi kunne tage fodbad
De klippede silhuetter og brændte dem
for at kalde vores skræmte ånder hjem
Hans kone og børn
kom ud og hilste på os
Da de så, hvordan vi så ud,
brast de i gråd

Mine udmattede børn
var faldet i søvn
Vi vækkede dem
så de kunne spise
af fyldte tallerkener

Sun Zai, jeg sværger dig denne ed
Jeg er din ven og broder for evigt
Du åbnede dit hjem for os
og sagde vi skulle betragte det som vores
Hvor kan man finde sådan en tillid
i disse urolige tider?

Det er et år siden, vi rejste derfra
Oprørerne hærger stadig
Sun Zai, jeg ville ønske
jeg havde vinger
så jeg kunne flyve hjem til dig
og se dig igen

- Du Fu (712-770)


*

Anmodning om at blive fritaget fra posten
som underdommer i Loyang

Et kvadratisk hul
passer ikke til runde brikker
En lige planke
dur ikke som hjul
Alting har noget,
det kan bruges til.
Man bliver bare bitter
af at fornægte sin natur

At bukke og skrabe
er ikke mit arbejde
At leve af suppe
er ikke min idé

om sparsommelighed

Jeg trækker mig tilbage fra livet
i en meningsløs sal
Jeg vil pleje mine skavanker
borte fra støv og larm

Fisk svømmer frit
men danner alligevel stimer
Også de vilde fugle
samles i flokke

Jeg vil være i Tuling
i familiens have
beruset af tanken
om tusinde år
eller oppe på bjerget Sungshan
når skyerne driver bort
eller når træerne
endnu ikke står i blomst

mellem de to floder
lige efter forårets sne
men nye planter
spirer frem hver dag

Hvorfor skulle jeg blive ved
med at skrive i disse sagsmapper
når jeg kunne pløje
markerne mod øst?

- Wei Yingwu (737-791)

*

Efterårstanker

Uddrag

2

Under efterårsmånens ansigt
af tilfrosset skønhed
er den ånd
der drev en gammel vandrer frem
tørret ind

Kolde dugdråber falder
og knuser drømmene
En bidende blæst
finkæmmer hjemmet

Sovemåtten stemplet
med sygdommens segl
Sorg filtret sammen,
vrider og snor sig

Intet kan stilne
angsten der vågner
Lyde i tomheden
kommer. Jeg lytter

Nøgne parasoltræers
klingende sang
Toner så klare
som citarens klage

- Meng Jiao (751-814)

*

Syg og sørger over Guldklokke

Hvad kan jeg gøre?
Så syg, og dit liv
pludselig pustet ud
Ramt af bundløs sorg
der river mig ud af søvnen.
Står op og tænder lys
for at finde lindring for tårerne

Men en datter
er et lille bundt kærlighed
og sorgen
er ikke til at flygte fra

Efter tre år med pleje og omsorg
en sygdom, der varede ti hastige dage
Det flår i hjertet længe efter
Tårerne følger efter de sidste klager

Små kjoler hænger stadig
på knagerne
Den ubrugelige medicin
står ved din pude
Vi tager afsked
for enden af stien
Ser hvordan jord
fylder din lille grav.

Sig ikke,
du stadig er nær os.
Denne afsked
rækker til Himmelens ende.

- Bai Juyi (772-846)

*

Efterligne dragernes sang

Skurrende lyd af sten
over et kobberkar
Sangen svag og tvungen
Blod sprøjtet fra blå ørne.
Lunger flået af en hvid føniks.
Cassiafrø falder som skyer
Får deres vogntag til at svaje

Døde træer og smuldrende sand
En kvalfuld dal
hvor Vestens Moder, nu uden alder,
engang blev udødelig
Grotter vasket rene for
dragernes klare spyt
Gyldne kløer begravet
i bugter slikket af bølger

Bjergtrappen hyllet i grønt
Sørgende i mos
Flodånderne tørrede deres tårer
og brækkede kæmpebambus af
Lotusdragerne forlod dette land
for tusinde år siden
Lugten af fisk
hænger i luften efter regn
Og lugten af jern.

- Li He (790-816)

*

På melodien ”Som en drøm”

Jeg tænker tit på
en solnedgang i en pavillon
ved floden

Jeg havde drukket for meget
og havde glemt

vejen hjem

Jeg vidste det var sent,
og begyndte at sejle tilbage
da mørket faldt på

Ved en fejltagelse
roede jeg ind i
et vildnis af lotus

Jeg kæmpede for at komme ud
kæmpede
kæmpede

og skræmte en hel revle
sølvhejrer
på flugt.

- Li Qingzhao (1084-1155)