Rebet


Fra 'Inkubationer' (Samleren 1997)


 

Af Tore Ørnsbo

D et er lyden af hendes smil
der får min søvn til at dryppe
en synkebevægelse
fra kroppens hår
stiller op i en stiv parade

dagen slæber sine sure klude
frem til aftenen og lægger
dem i min seng
på værtshusene i denne gade
gnider mændene hinandens
ansigter
med den tunge sved
mens kvinderne raser på toilettet
eller kigger tomt frem for sig

her glor livet ikke på dig
som en dreng med skrammede knæ
en stamgæst forlanger en omgang
og kvækker til mig:
døden har mange ansigter
i dag mit
en dag dit

langsomt stabler bartenderen
flasker op til jeg kan støtte hovedet
mellem grønt glas
lyden af et smil
og hendes hænder
som tamme krabber

når hovedet bevarer sit sus
gennem de kantede timer
som en knude på et reb
bliver her endelig ro


Tore Ørnsbo er 27 år og debuterede med 'Inkubationer'. I dagens digt kan man både se hans sans for billeder og replikker. Kvindens hænder er 'tamme krabber', og midtvejs kvækker en stamgæst: 'døden har mange ansigter/i dag mit/en dag dit'. Værtshusets stemning er til at tage og føle på.

Digtene foregår i et genkendeligt byrum - og indkredser energisk forskellige tilstande af ubehag. Tore Ørnsbo har læst op på 'Nye ord', Politikens På-Vej-Hjem oplæsninger i foråret.

Connie Bork