regn søvn blå kys |
||
Fra 'Ukendt under den samme måne' (Vindrose 1982) |
|
Af Søren Ulrik Thomsen r egn søvn blå kyslys seng vand hånd regn søvn blå kys lys seng vand hånd regnhånd, lyskys Blå poesi Den selvbeherskelse, som ellers er et almindeligt ideal, får et skud af den stærke følelse og den skulpturelle ynde. Dagens digt er allerede en grafisk klassiker. Trykt som plakat, da det kom frem første gang. Connie Bork |
Søren Ulrik Thomsen
Vi blev ikke født med vores gode vilje,
og at dø giver ingen mening.
Det er helt overflødigt
men strengt nødvendigt
at holde en vågen åben i isen,
at krybe i skjul og kysse hinanden -
lade rumskibets lygte kredse om kloden
og håndskriften løbe over papiret
i en gestus på højde med livet.
(fra "Nye digte" 1987)
Lørdag, August 09, 1997 09:56:21 AM
Denne digter behøver vist ikke nærmere præsentation.
Fra "Sort Poesi", med undertitlen farvepoesien, har jeg
valgt følgende bidrag af Søren Ulrik Thomsen.
BY
Som et skaldyr står den gamle mand på apotekets trappe.
Om natten er radioen tændt i undergrundsbanens billetkontor.
Bunker af gammelt tøj i forretningens høje ruder.
Søvn bag øjnene.
I vinger af støv går en pige i sidegaden. Eftermiddag.
Teenagere glider som vand gennem glasgadens lys.
I en anden lejlighed ringer telefonen. Det regner.
Ved havnen: Olietønder og tilgroede jernbanespor.
Flasker og flyvende tomme cigaretpakker.
Afspærrede veje.
I nat ligger parkernes sorte æsker glemt mellem husene.
Grinende skubber den gamle kælling barnevognen.
Optog af busser.