Tegn

    Copyright © 1973, 1992 by Arne Herløv Petersen
    Thaning & Appels forlag
    1973

    Læs hele bogen som PDF-fil på Scribd


    Årstider

    Pæreblomster falder
    Nattergalens klage
    Umuligt at sove

    Poppelblade falder
    Vildgåsens klage
    Umuligt at sove

     


    FORÅR

    Onsdag kl. 12

    Sirenehylet
    løfter gaden op ved hårene

    Fuglenes øjne
    stivner til glas

    En kugle af lyd
    ruller hen over tagene

    De lyse huse
    står i nålekrampe på tæerne

     

    Tog
     

    ruste sveller morgen forår majgræs
    rust rangere nedbrændt tog og røg
    formål ukendt rustjern flyttes dampfløjt
    rotteskred af tid før hjertet slår
     

     

    Gry

    Hvor himlens tynde
    løgskæl
    drypper lysets kulde

    Træerne ser
    uden bark

    På den størknede jord
    insekternes fingre

     

    Mark

    blæse sorte krager over marken
    vende plovskær ormefrosne jord
    fnyse plovhingst furen bag os synes
    ikke mere mod den sorte sol
     

     

    Aftendigt

    Frostkamre i min krop
    Aftenkloden
    falder gennem et net af hår
    Mørkets turbiner durrer et øjeblik
    Ildfluerne tændes over græsset
     

     

    Aftensø

    ridse aftens stilhed fugleknive
    flaskehimmel myggesangens durr
    smalle båd fordøjet aftenskumring
    dyb foreller sover to og to

     


    SOMMER

     

     

    Rovdyr
     

    Lådne skyer
    træder på mørke poter
    over himlen

    Månens staldlygte
    og i det fjerne
    vindens musepiben

    gennem kornet

     

    Stranden kl. 14

    Kroppen efterladt
    i rislende kiselsand
    Skyerne er faldet i søvn
    Hedeslørede råb om nougatis
    Dit øre smager af salt

     

    Stranden kl. 16
     

    En himmel af smeltet salt
    Sandstranden bagt af havet
    med skorper der lugter af jod
    Øremuslingers blege skær
    og tørrede algetegn
    En hund kommer løbende i vandkanten
    med tungen ude af munden
     

    Stranden kl. 18
     

    Solen lukker dig inde
    i en ravdråbe af lys
    Marehalmen hvisler som vinden
    over strandens vaskebræt
    Husenes skygger
    når skumbræmmen

     

    Tidselfrø
     

    Tidselfnuggene
    rykket af blomsterbundens
    kuldskære hud

    Blæsten optaget af andet
    piller dem distræt ud
    et for et

    En skælven risler
    over mine skuldre
    denne lumre sommeraften
     

     

    Skovsø

    Set fra bunden af søen
    er solen grøn

    Søen rund som en mave
    ser aldrig bunden
    af sin navle

    Sommerfuglemorgenen
    dypper vingerne i søvandet
    Kort tid efter
    kravler larvenatten frem

    Hvor er det en skam at skovsøen
    ikke kan se den smukke skovsø

     

    Skoven kl. 16
     

    Skovsøens rolige mørke
    i det filtrerede bladlys
    Gøgens fjerne vandklukken
    Bregnerne kærtegner mine ankler
    Et guldfiskeglimt af sol
    gennem akvariemuren

     

    Skoven kl. 19
     

    Knitrende tigermørke
    øjnenes dumpe glød
    Det træge løvsmuld
    og rævens flossede pels
    Himlens fløjlssmykker
    fortættes til stjerner
     

    Varmedigt
     

    Mennesker fordamper i varmen
    som mølkugler
    En kamferfarvet sol skinner
    gennem marieglas
    Mit hoved er en pelsforet æske
    Min hjerne sveder træge billeddråber

     

    Haven
     

    Fuglenes aftenskrig
    ude fra poplerne
    Ametystmørket bølger
    ned over haven
    Billedet på væggen kan endnu ses
    Et sted i græsset snøfter et pindsvin

     

    Sommereftermiddag
     

    Huset soler sig som en kat
    Hyldeblomsternes tunge duftslør
    Pladen er lige løbet ud
    Et firben sitrer over muren
     

     

    Joan i Korsgade
     

    Joan dunker som en sol
    ned gennem Korsgade
    Algerne ligger tykke og grønne
    og stinker af lort nede i søen
    Ændernes fødder hænger fast
    og vandcyklerne kan ikke komme gennem
    I soppebassinet har mudderet bredt sig
    så kun hovederne af de små stikker op
    Solen er mere ultraviolet for tiden
    og sender kosmiske zigzagstråler
    ned i bolden på alle fodgængerne
    Men Joan jumber uhindret videre
    ned mod Blågårdsagde
     

     

    Asfaltøjne
     

    Dine øjnes asfalt
    nær ved at smelte

    Bare rolig
    Det er snart aften
    I morgen skinner solen
    fra en anden vinkel

    Mine fodspor
    bliver ikke stående

     

    Togrejse
     

    Disse brustne timer
    mens togskinnerne hugges af
    under os

    Begramsede erindringer
    suttes endnu engang hvide
    Hjernen bliver klæbrig
    af melankoli

    Bag de strimede ruder
    uopnåelige trådsvingninger

     

    Buson
     

    Dugdråben
    på røllikens
    bitre blade

    Græshoppens øje

    dækket af et
    kitinpanser

    Den første gule
    sommerfugl
    flakser ind i billedet

    Hold hænderne stille
    tryk på udløseren
    Færdig
     


    EFTERÅR

    Radisehjertet
     

    Føler mig hulet
    som en radise i september

    Længselstrøsket
    Ubestemte håb

    I hvert fald er myrerne
    da blevet mætte

     

    Metaltimen

    Det er messingtimen
    over gaden

    Der er gået hul på lysskiltene
    Neon drypper ud
    i lange våde striber

    Skarnbassekradsen
    af biler
    over asfaltens
    sorte metalspejl

     

    Udenfor
     

    Manden med bruskøjnene
    går over pladsen
    Solen skinner gennem cellofanluft
    Træerne konspirerer med blæsten
    Hærmyrerne
    slæber buskene bort

     

    Spindelvæv
     

    Hugger tænderne
    i hver ny dag
    og drikker tørstig
    dens blod
    Små fine giftkroge
    lammer mit offer

    Endelig mæt
    ræber
    misser mod solen

    Vag
    murrende uro:

    I truende kreds
    omkring mig
    hænger de tømte lig
    fast i min erindrings
    spindelvæv

     

    Opløsning
     

    Skyer opsvulmet af uræmi
    Lyset klistrer ved træerne
    I min hjernes ormerede
    fugtpletter af liv

     

    Efterår
     

    Dagene gulner i kanterne
    timerne er allerede møre

    Tankerne fyger sammen
    i brunløse dynger

    Da jeg vågnede i morges
    regnede det inde i mig

    Skyer pumper gennem mit hjerte
    mit blod driver hen over himlen

     

    Kølig aften
     

    Sorgflager
    falder gennem luften

    Træerne
    fryser fast

    Luften
    koagulerer

    Alene i et rum
    af blå krystaller

     

    Kommunikation
     

    Uldtårnenes nærsynede stabler
    Spurvehøge stranguleret i telefontråde
    Perforerede øjne og bulede trommehinder
    Vantesyge fingre katatonisk fremstrakt

     

    Ventetid
     

    Blindebukgryder lukker i
    Blodcellens hæmoglobingitre
    askeknasende tænder
    Glødende dolorulmende
    hæmoptysiske skumring
    Kan du høre
    mit hjerte hoste?

     

    Odontologisk
     

    Skybankernes gråsmuldrede læber
    Vinduernes skinnende amalgamplomber
    Den belagte plæne er hvid af ælde
    Universet lugter af rodbetændelse

     

    Li Bai
     

    Små bobler
    stiger op
    fra sumpskildpaddens skjulested

    Jeg drikker vinen ud
    og kaster flasken i søen

    Månen knuses
    heles atter langsomt

    Flasken er borte
    kun små bobler
    fortæller hvor den sank

     

    Du Fu
     

    Den sidste rest te
    er kold og smager af læder

    Mugne skyer
    hænger fast i træerne derude

    Året trækker sig ind i sig selv
    som en musling

    Og i det rådne mosehul
    svømmer tavse karper rundt mellem hinanden
     

    Basho
     

    Koblet ind
    på træets
    årenet

    Mordsangene i skovmørket
    aftengræssets drømme
    skællede kogler på stien

    Nogle dør i nat
    andre bliver født
    aftenblæsten i mit hår
    fyrrenåle under mine fødder

    Koblet ind
    på træets
    rodsystem
     


    VINTER

    Kulde
     

    Tapetets udslæt
    slår ind i væggen

    Åreknuder på alle vandrør

    Materie af petroleumslugt
    fedter stuen ind

    Hvide kridtlyd
    Benbrud af frost

     

    Synæstesi
     

    Zinkgule februarsol
    søndag eftermiddag
    Gothersgade tom

    Solens blændende lys
    på det hvide hjørnehus
    glider over i
    ambulancens sirenehyl

     

    Pludselig
     

    Januar
    men luften smager
    som april

    Lidt fuld
    lidt forelsket
    leder efter vinterblomster
    på Blegdamsvej
     

    Solsort
     

    sol sort
    solsort
    sol gul
    solgul
    sne hvid
    snehvid
    hvid sort
    solsort
     

    Frosne ord

    ord fryser fast til himlen
    kuldegrenes metaldugg
    fuglesneen og