Status 2020
Bogen
er udkommet som e-bog og kan købes hos netboghandlere
Når
størsteparten af Jordens befolkning bliver klumpet sammen i megabyer,
især i den tredje verden og ofte præget af fattigdom og dårlige sanitære
forhold, er det uundgåeligt, at der vil opstå pandemier, der kan få
katastrofale følger.
På meget kort tid har den nye coronavirus bredt sig
fra et marked med flagermus, slanger, fjerkræ og fisk i Wuhan til 16 andre
kinesiske provinser, og nu rapporteres det første tilfælde fra USA.
Om få dage begynder det kinesiske nytår, og adskillige hundrede millioner
mennesker vil begive sig ud på lange rejser og sprede de virus, de måtte være
inficeret med.
22.1.20
I de sidste dage er antallet af smittede med den nye corona
visus steget med 55 procent om dagen. Der er nu 2000
smittede. Fortsætter stigningen med 55 procent om dagen, er tallet 27.000 den
1. februar og 12,7 milloner den 15. februar. 26.
februar er alle mennesker i Kina smittet, og få dage efter -1. marts - er alle
otte milliarder i verden smittet med corona virus.
Vi må håbe på, at kurven flader ud inden da. Men inkubationstiden på 7-14 dage
betyder, der er mange raske smittebærere, så det er det svært at få epidemien
under kontrol.
Heldigvis er det sådan med vækstkurver, der fører til absurde resultater, at
der for det meste sker et eller andet, der får kurven til at flade ud, så vi
får den mere normale S-kurve.
26.1.20
Dagens corona-tal:
73.335 bekræftede tilfælde, deraf 59.989 i Hubei, 454 på Diamond Princess. 1873 døde, deraf 1789 i Hubei.
12.842 udskrevet som raske, deraf 7902 i Hubei.
Stigningstakt for nye tilfælde 2,8 % siden i
går.
18.2.20
Der bliver næsten ikke udgivet håndbøger
mere. Folk tror, de kan finde det hele på Nettet. Men det kan de jo ikke. Gode
håndbøger bliver lavet af fagfolk, og de skal i reglen have løn for deres
arbejde.
LIge nu fandt jeg nogle citater i danske aviser 1918
om den spanske syge. Det ville være tidskrævende, hvis jeg skulle gennemgå
mange aviser, men de kunne findes på et øjeblik med "Danmark under
Verdenskrigen og i Efterkrigstiden" med uddrag af aviser 1914-23.
Og hvis jeg vil se, hvilke digte forskellige forfattere havde i Klinte,
Klingen, Verden og Vi og andre blade, så skal jeg bare slå det op i
"Skønlitteratur i Danske Tidsskrifter 1913-1942".
Men vor tids literatur bliver en ørkenvandring for
fremtidens forskere. Der er næsten ingen litteraturhistorier, meget få
monografier, ingen håndbøger som "Dansk Skønlitteratur 1900-1950"
12.3.20
Jeg er optimist på langt sigt. Jeg tror ikke,
man nogensinde kan nå frem til et ideelt samfund, og gudskelov for det, for det
ville være et samfund i stilstand. Vi er altid søgende, altid på vej.
Men jeg tror, vi kan skabe et samfund, der er
bedre end det, vi har nu. Jeg tror, vi kan slippe ud af vækstdogmet og nærme os
en verden i harmoni og balance, hvor vi ikke kæmper mod naturen, men indser, at
vi selv er en del af naturen,
Jeg tror på oplysningstidens stræben frem mod det gode, det skønne og det sande. Jeg tror på en
humanistisk etik, på kunstens og litteraturens betydning, på videnskabens
udvikling, på fornuft, følelse og empati.
Jeg tror også, vi altid kommer til at kæmpe mod
dumhed, uvidenhed og snæversynet egoisme, men vi skal ikke give op og lade de
mørke kræfter sejre. Vi kan altid udvikle os, altid gøre det bedre, end det er.
Vi er på mange områder nået langt, og det skal give os mod til at fortsætte.
Jeg tror, vi kan komme gennem klimakrisen og nå frem
til en verden, der ikke er afhængig af komprimeret dinosaruslort,
en verden der ikke tror på noget så fornuftsstridigt som evig, materiel vækst
på en kugle af begrænset materiel omfang. Jeg tror på
stadig immateriel vækst, stadige landvindinger inden for videnskab, kunst og
kultur og stadig udvikling af de evner til omsorg og empati, vi har.
Jeg tror, vi kommer gennem denne corona-krise. Ikke uskadt, men i stand til at rejse os igen og kæmpe videre.
Finder vi en kur, kan vi sejre denne gang, men vi
skal hele tiden have et beredskab, så vi bedre kan sætte ind mod nye pandemier,
der uden skygge af tvivl vil dukke op.
Finder vi en vaccine, kan vi skabe flokimmunitet,
men det er muligt, den vil have begrænset varighed, så vi f.eks. skal
vaccineres hvert år. Det kan vi også godt klare,
Finder vi hverken kur eller vaccine, og bliver
sygdommen endemisk eller kommer den tilbage i stadige
bølger, må vi indrette os efter det og fortsætte med nødvendige restriktioner,
samtidig med at vi åbner så meget som muligt for samfundet. Det bliver et
hårdere liv end vi har haft før corona, men ikke så
meget anderledes end den største del af menneskehedens historie, hvor vi ikke
havde andet værn mod dødelige sygdomme end amuletter og bønner.
8.4.20
Jeg har noget, jeg kalder "isbjørneprøven",
som jeg bruger, når jeg skal vurdere pålideligheden af en bog eller artikel.
Jeg ser efter om der står noget om ting, jeg kender til. Hvis der så f.eks, står, at der går isbjørne rundt på gaden i
København, så tror jeg mindre på teksten i almindelighed.
I de tilfælde, hvor der står noget om mig, ser
jeg først på det, for det er nemmest at kontrollere.
Jeg er nævnt én gang i Pernille Stensgaards nye
bog "Selveste Gyldendal". Det er ikke min
roman "Imod fremtids fjerne mål", der udkom på Gyldendal i 1975, hun
nævner, men et læserbrev om Solzjenitsyn. Hun har
ikke fodnoter, der angiver hendes kilder, men læserbrevet stod 22.1. 1974 i
Politiken.
Hun beretter, at jeg skriver at Henrik Stangerup
var en person, der flyder helt hen i blævrende sentimentalitet over den
stakkels forfulgte Solzjenitsyn og sætter
anførselstegn om det for at angive, at det er et direkte citat. Men det er det
ikke. Jeg skriver ikke noget om Stangerup som person, men råder ham til,
*inden* han flyder hen i medlidenhed med Solzjenitsyn,
at se på, hvad der faktisk står i "Gulag
Øhavet" og citerer Time Magazine, der fortæller
at Solzjenitsyn skriver, at den eneste
sovjet-general, man kan have respekt for, var quislingen Vlasov,
der slutttede sig til den tyske invasionsstyrke og
sammen med den bekæmpede sit land.
Stensgaard skriver så videre, at jeg mener, der i
Danmark *kun* er ytringsfrihed for mennesker med meninger som Stangerup. Dette
"kun" har hun selv digtet til. Det står ikke i læserbrevet.
Det er små, men vigtige ændringer hun foretager.
Nok til at skabe en tendens.
Så derfor bliver jeg mere skeptisk over for bogen i
almindelighed, end jeg ville være, hvis hun havde citeret korrekt og angivet
kilden,
8.4.20
Lesbia, kom, lad os leve og elske,
Gamle og sure mænds sladder om os
rager os ikke én eneste høstblomst.
Sole
står op for os, sole går ned,
men når de flygtige sole er slukket
sover vi to i den evige nat.
Giv mig så tusinde kys, dertil hundrede
tusinde mere og hundred’ igen
tusinde én gang til, derefter hundred’ –
Når vi har udvekslet tusinder kys
har vi forvirret dem. Ingen kan tælle
kys og misundeligt se på os to.
Catul (84 fvt.-54 fvt.)
ovs. AHP
9.4.20
Det ser ud til, at folk går ud og stiller sig
op og synger fødselsdagssange for Margrethe. Selv om jeg går ind for
republikken, kunne jeg vel nok synge med, som jeg kunne synge for enhver anden,
der fylder firs.
Der er bare det ved det, at jeg har en
sangstemme, der kan ridse i glas. Jeg lyder som en gris, man trækker i halen.
Eller nogle gange som en cementblander. Naboerne ville tilkalde brandvæsenet.
Folk ville få høreskader og varigt men. De ville komme og kaste en sæk over mig, binde den godt til og ringe efter en ambulance.
Jeg kan ellers godt lide at synge. Jeg har så mange
kønne sange inde i hovedet, og jeg kender teksten til en masse sange. Men der
sker noget med sangene, hvis de skal op gennem halsen på mig. De bliver trævlet
op til ukendelighed, de bliver forvandlet til en krydsning mellem et
fjerkræslagteri og en rotationspresse.
En af mine musikkyndige venner, der hørte mig synge
i festligt lag, sagde, at det var musikologisk
interessant. Man kunne ikke sige, jeg sang falsk, for det indicerer,at man prøver at ramme en tone og rammer
ved siden af. Men jeg prøvede ikke at ramme noget. Jeg anvendte mit eget totone-system, der byggede på toner, der ikke tidligere
havde været betragtet som toner.
Så jeg synger kun bag dobbeltlukkede døre i
lydisolerede indre gemakker eller skjult mellem vinterfrakker i et klædeskab,
og først efter at have forsikret mig om, at ingen mennesker eller umælende
husdyr er inden for hørevidde.
16.4.20
Når mennesker fører en samtale, er en af de vigtige årsager
til misforståelser sammenblanding af kategorier.
Med kategorier mener jeg det, man i oplysningstiden
kaldte det gode, det sande og det skønne.
"Det gode" omfatter alt det, der beror
på et valg. F.eks. etik, moral og politik. Inden for denne kategori spørger man
om, hvad man *bør* gøre. Man foretager et valg. Det svar, man vælger, afhænger af
ens holdninger.
Man kan pege på konsekenser
af et valg - f.eks.påpege, at hvis man vælger at
ignorere klimakatastrofen, risikerer vi at uddø. Men hvis der er en, der så
siger: "Nå, men det er også bedst, vi uddør", findes der ikke noget,
man på en meningsfuld måde kan svare.
"Det skønne" omfatter kunst og
litteratur. Hvad der er god kunst eller god litteratur er et spørgsmål om smag.
Men man kan alligevel hævde, at der er kvasi-objektive
kriterier for, hvad der er godt eller dårligt. Det er det, kunst- og
litteraturvidenskaberne beskæftiger sig med. Man kan ikke videnskabeligt
fastslå, at Shakespeare skrev bedre end Morten Korch, men der er en meget høj
grad af konsensus blandt mennesker, der har beskæftiget sig seriøst med
litteratur, om, at det forholder sig sådan, og denne konsensus nærmer sig
sandheden om det pågældende spørgsmål. Dog kan vurderingen af det enkelte værk
eller den enkelte kunstner ændre sig med tiden og variere efter andre parametre
som geografi og social status.
"Det sande" omfatter matematikken og
videnskaben. Man kan ikke diskutere, om to og to er fire. To og to er fire,
fordi det er sådan tallene er defineret.
Enhver videnskabelig afhandling kan
falsificeres. Men kun ved at man påpeger, hvor afhandlingen tager fejl og gerne
hvordan man vil kunne rette fejlen. Det er ikke noget videnskabeligt argument
at sige "Fordi det syns jeg".
Videnskaben handler om, hvad der *er* - ikke om
hvad der bør være.
*
Mht. til coronakrisen
kan man diskutere, om et tal, en statistik eller en oplysning er forkert. Men
kun hvis man kan pege på, *hvad* der er forkert, og *hvorfor* det er forkert.
Mavefornemmelser er ikke nok.
Man kan diskutere, om man skal vælge en tilgang,
der betyder, at mange vil dø her og nu, fordi man mener, at det vil give bedre økonomi,
bedre forhold for de overlevende eller af andre grunde. Det er et etisk valg.
Men så må man lægge det frem som etisk valg. Man må spille med åbne kort og
f.eks. sige: "Det er ikke nogen ulykke, at mange gamle dør, for de ville
alligevel dø om ikke så længe. Og for mig betyder deres liv ikke så meget som,
at jeg kan komme ned på mit stamværtshus og sidde tæt op og ned ad andre
mennesker. Eller evt.; For mig betyder menneskeliv ikke så meget som at hjulene
snurrer, så kapitalejerne kan få en god profit".
*
Men man skal ikke blande kategorier og udtale
sig om sine mavefornemmelser af videnskabelige resultater eller omvendt påstå,
at etiske valg er videnskabeligt begrundet. At tale om "nødvendighedens
politik" er det samme som at sige, at der ikke findes politik - kun
videnskaben. Det er sammenblandung af kategorier.
Hvis der fandtes en "nødvendighedens politik" kunne vi afskaffe valg,
regering og folketing. Så skulle vi bare have nogle administratorer til at gøre
det nødvendige.
29.4.20
Trump har meddelt, at han i nogen tid har
indtaget klorokin som forbyggende middel mod corona, selv om der ikke er undersøgelser, der viser, det
har helbredende virkning. Neil Cavuto fra Fox News fortalte Trump, at han ville dø af det, og Nancy Pelosi
sagde, at det var meget farligt at tage klorokin, når
man var i Trumps alder og vægtgruppe (som hun beskrev
som"sygeligt overvægtig").
Der foreligger nu en videnskabelig
meta-analyse, der viser, at klorokin ikke har nogen
gavnlig virkning, men kan have alvorlige bivirkninger: "There was a significantly
higher incidence of adverse events with hydroxychloroquine use."
19.5.20
I de 47 år, jeg har været i huset her,
er der ikke sprøjtet gift og ikke brugt kunstgødning i haven. Der er mange
træer, og nogle af dem bliver liggende, når de falder. Der er nok for meget
skygge til meget solkrævende planter, men det er rart
at gå rundt i haven ad slyngede stier og at sidde på læsebænken fordybet i en
bog i skygge en varm sommerdag.
Haven dirrer og strutter af liv.
Planterne er grønne og frodige. Rødbederne og kartoflerne bliver ikke så store,
men de smager bedst, når de er små, så det gør ikke noget. Bær og frugter
smager, som de skal og ikke som de gør, når man køber dem i butikkerne.
Musvitter bygger rede inde i husmuren.
I går hilste vi på pindsvinet, der gik rundt i tæt krat og snøftede.
Mange steder er der høje planter, der
kaldes ukrudt. Det er de planter, der egner sig bedst til at vokse lige der, og
mange af dem har kønne blomster. Brændenælder skal der være mange af. Ellers
har nældetægen og nældens takvinge ikke noget at leve af. Der er mange
krydderurter, og de tiltrækker sommerfugle. Det samme gør hjortetrøst, budleia og mange andre planter, vi har sået og sat ud.
Nogle mener, at det er nødvendigt med
gift, for ellers bliver planterne syge og slatne, Men vores planter skal ikke
strutte af gift, men af plantesaft. De er ikke syge. Tværtimod.
Nogle mener, at en have skal holdes
nede. Men vi vil ikke holde haven nede. Vi skal også være der, så vi sætter
vores fodspor. Men alle de andre arter, der holder til her, er også med til at
skabe haven. Eksperterne på Fugle og Natur fører regnskab med de insekter og
andre dyr, jeg tager bileder af og sender ind. Jeg
har indtil nu fundet 811 forskellige arter i haven. Det er en stadig glæde med
al den mangfoldighed - alle de dyr og planter, der lever deres liv lige her
omkring os.
29.5.20
Der er lagt meget arbejde i vores have.
Det er gammelt jernbaneterræn. Da jeg kom hertil, kunne der ikke gro noget,
ikke engang tidsler. I køkkenhaven gravede jeg en meter ned til bede og fyldte
med kompost. Træer kom til af sig selv eller blev plantet ud. Efter et par år
kunne der gro tidsler og derefter bynke. Brændenælderne kræver bedre jord - de
kom først senere. Nu er der nogle steder i haven, hvor vi luger. Overlader vi
det helt til sig selv, kommer der store områder, hvor der kun er skvalderkål,
kun korsbær, kun pileurt eller kun storkenæb. Vi vil
gerne have nogle stykker af hver slags, blandet mellem hinanden. Og så
selvfølgelig de planter, vi selv dyrker. I foråret startede jeg med hundrede
forskellige slags i potter i drivhuset. Nu er mange af dem plantet ud. Nogle af
de planter, vi har sået, er blevet enormt store og fylder godt: Budleia (som vi såede som frø), løvstikke, alant, lægestokrose, bredbladet salvie, kvan, natviol,
hjortetrøst, mjødurt, citronmelisse og andre. De tiltrækker både sommerfugle,
svirrefluer og blomstertæger.
Der er alvorlig nedgang i bestanden af
bier og andre insekter i Danmark. Frøer og firben og stålorme er truet. Der
bliver længere mellem pindsvinene og flagermusene.
Vi har dem alle sammen i haven og
omkring huset.
Der er to millioner parcelhushaver i
Danmark, Til sammen har de et areal som Lolland.
Nu er det meste af arealet sprøjtet, klippet
helt ned og tømt for dyr. Det kunne være vores regnskov, det kunne være to
millioner små Noahs arker. Det kunne - i nogen grad - modvirke de frygtelige
følger af det industrialiserede gift-landbrug.
Det kunne hjælpe den danske natur til
at overleve, indtil vi kommer til den lykkelige dag, hvor staten holder op med
at understøtte giftlandbruget. Til man indser, at det er absurd at gøre
afgrøderne så giftige, at de såkaldte skadedyr dør af at spise dem - og så
forvente, at *vi* skal kunne spise dem uden skadevirkning. At det er absurd at
lave biologiske ørkener, hvor raps strækker sig milevidt og der ikke er plads
til insekterne.
De mange haver kunne blive et reservat
for naturen - og ved deres tilstedeværelse og skønhed gøre flere mennesker
bevidste om, hvor vigtigt det er at bevare den danske natur.
29.5.20
Mit arbejde består i at sidde ved et
bord og skrive,. Det kan være meget godt for hovedet,
men det er skidt for kroppen. Hvis man ikke bevæger sig og bruger hænderne,
visner man langsomt. Især når man er gammel, er det godt at holde sig i gang
fysisk.
Nogle mennesker går til svømning eller
spiller badminton. Nogle træner i et fitness center.
Det koster alt sammen penge, og det er
besværligt, når man bor langt fra alting og ikke har bil.
Men så er der haven. Der kan man få al
den motion, man har brug for ganske gratis. Og den er der hele tiden, lige uden
for døren.
Selv når man er coronaramt
og ikke bevæger sig ud i verden, er der et stort, tilgroet motionscenter lige
rundt om huset.
29.5.20