Triumf at være til ...

H vad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden.
Jeg er en del af altets store kraft,
en ensom verden blandt millioner verdner,
som en stjerne af første grad der slukkes sidst.
Triumf af leve, triumf at aande, triumf at være til!
Triumf at føle tiden iskold løbe gennem sine aarer
og høre nattens tavse flod
og staa paa bjerget under solen.
Jeg gaar paa sol, jeg staar paa sol.
Jeg ved ikke af noget andet end sol.
Tid - forvandlerske, tid - ødelæggerske, tid - fortryllerske,
kommer du med nye rænker, tusinder rænker for at byde mig en tilværelse
som et lille frø, som en snoet slange, som en klippe midt i havet.
Tid - du morderske - vig fra mig!
Solen fylder mit bryst med liflig honning til randen
og den siger: engang slukkes alle stjerner,
men de lyser altid uden angst.

Sangen om Larsen
Edith Södergran (1892-1923) er en af de store inspiratorer for moderne poesi, med hendes frie vers og stærke, uhæmmede livsfølelse. Hun blev født i St. Petersborg 1892 og voksede op i Rusland, men skrev på svensk.

'Jeg gaar paa sol, jeg staar paa sol/ Jeg ved ikke af noget andet end sol'. Hendes digte er dristige. Ved et første blik ser de enkle ud, men de er lysende og effektive i deres brug af gentagelser og billedsprog.

Connie Bork