Arne Herløv Petersen

Set

 

Digtsamlingen "Set" består af digte i bunden form, hovedsagelig sonetter. Den udkom i 2021 på Det Poetiske Bureaus forlag. Den koster 150 kr. og kan købes fra forlaget her.

 

Forlagets beskrivelse:

Folk, der følger Arne Herløv Petersen på de sociale medier ved, at han ofte viser billeder af insekterne fra sin have på Langeland. I sin seneste bog viser han dem også i digtform:

Mens andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige

Arne Herløv Petersens nye digtbog Set er den første siden Fugle kan ikke flyve (Det Poetiske Bureaus Forlag 2018), skønt han i mellemtiden har udgivet flere romaner, et bind Udvalgte digte (Det Poetiske Bureaus Forlag 2018) og senest to bøger med gendigtninger af japanske haikuklassikere, Matsuo BashōBambus i sne og Yosa BusonTempelklokken (begge Det Poetiske Bureaus Forlag 2021).

Set er en bog om de nære ting, Smerte, Æbler, Oktober, Sommer, og i tråd med Arne Herløv Petersens seneste roman – 536, et panorama i novelleform over “historiens værste år” – bliver også historiske motiver og temaer nærværende i bogen.

Hvordan gik det så med insekterne og hvad betød de i det store billede? Digtet slutter sådan her:

At brede vinger ud og bare sætte
sin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer
at svæve over havens grønne slette

så livet går i store, enkle buer
som larve, puppe og som sommerfuglen.
fremtidsløs, at døden aldrig truer

 

Skrevet om Set:

 Heldigvis havde posten forleden lagt en smuk, klog og dejlig digtsamling i min postkasse: Arne Herløv Petersens "Set," som netop er udkommet. I den læste jeg mig så varm og glad, at jeg skubbede mine magre prædikennotater fra mig, greb telefonen og minsandten læste et par af digtene højt for en god ven. "Lige til en moderne antologi," udbrød han. "Giv mig mere."

Nej," sagde jeg, "køb den selv."
Flemming Chr. Nielsen

 *

ARNE HERLØV PETERSENs hovedtema i denne samling, som i hans næsten daglige nye digte på Facebook, er den nære død, den personlige og det almene ragnarok, der frygtes, anskues med angst og kun med det gran af håb, kærligheden kan levere. Han skriver personlige jeremiader og globale apokalypser. Helt utroligt, at han kan variere det tema, som han gør – med den sublime digterevne og det store kendskab til biologien, denne gang hovedsagelig i sonetform.
Aksel Madum

"Set" er ikke anmeldt i noget dagblad eller tidsskrift.
 

Uddrag af Set

Æbler

 

 

Hører langt væk æbler falde

gennem nattens sorte luft.
Under skallen er de alle

kloder af urolig duft. 

 

Duftens æblegrønne strømme,

mindet om en blomst så hvid,

trænger ind i mine drømme,

vækker denne glemte tid

 

Høst og forår. Duften væver

året sammen i mit hår,
så jeg ligger vægtløs - svæver

i mit sidste efterår


 

*

 

Tryllekreds

 

 

Jeg slår en tryllekreds omkring min bolig

og lukkes inde i en dråbe tid.
I denne tryghedszone er jeg rolig.

En snefnugverden, mangemønstret hvid.

En kvantetid hvor strømmen bliver dråber

af evigt nu – men frosset kold og stiv
Her kan jeg være, blot jeg aldrig håber.
Her findes ingen død – og intet liv.

 

Jeg lever i et nu som Tornerose
jeg lever inde bag en tjørnehæk

som snøret ind i tidens lille pose -
et sted hvor glæde og hvor angst er væk.

Og hvis jeg skulle åbne nuets dør,

går jeg den vej mod døden, jeg gik før


*

Blæsende sol



Blæsende sol i en verden, der ikke er denne,
den, der er skjult under huden som ord i et vers.
Grotter med øgler, som ingen deroppe skal kende.
Der, hvor selv tiden genstridigt og stumt går på tværs.

 

Sværm af insekter som frostsne, ufølsomme kolde

mitter der pisker mod hud i en vablende regn.

Lynende stål og emalje på isgrønne skjolde

Tæger, der bærer et panser med sælsomme tegn.

Under mig vandrer en steppe mod afgrundens tomhed
under en himmel af harpiks, forstenet til rav.

Over mig sole i kæder af lysende fromhed

Vejen går indad og nedad til natmørkets hav.

Dette er stedet, hvor tavsheden finder sin stemme,

Der hvor de udsatte, hjemløse føler sig hjemme


*

 

Ugleset



Han stod ved haven med sit flammesværd.
Jeg kom og så ham, så hans ansigts mørknen.
"Gå, hvis du har dit liv og lykken kær.
Kryb rundt blandt andre usle kryb i ørknen."

 

De sad derinde, de, der blev feteret,
og lo af fryd, da jeg blev jaget bort.
"Du kom af jord. Glid atter ned i leret.
Vi lever længe, men din tid er kort."

 

Og det blev mørkt. Da kom de, nattens fugle. 
Jeg fløj og vidste ikke selv hvordan. 
Med runde øjne kom den gamle ugle
helt hen til mig og så mig længe an.

 

Da bliver dette, hvad der end er sket:
Miskendt af mennesker. Men ugleset

 

*

 

Lykke

 

 

Det skete lykkeligt og uformodet
Vi fandt hinanden. Og du var den kvinde

jeg aldrig troede, jeg skulle finde.

Der gik et englebrus igennem blodet.

 

Den tid, der rugede så tvær og bister,

forsvandt, for i os hvilede bag panden

den samme længsel, drømmen om hinanden.

Vi blev et vi. Et verdenstræ slog gnister.

 

Englene sang – keruber og serafer.

Vi ville vide alting ned til bunden

om hvem vi var, og hvorfor det i grunden

Vi blev til landskaber og kartografer,

 

En fugleflaksen, stadig ned og ind.

med åben mund ind i hinandens sind