Set
Digtsamlingen "Set" består af digte i bunden form, hovedsagelig sonetter. Den udkom i 2021 på Det Poetiske Bureaus forlag. Den koster 150 kr. og kan købes fra forlaget her.
Forlagets
beskrivelse:
Folk, der følger Arne Herløv Petersen på de sociale medier ved, at han ofte
viser billeder af insekterne fra sin have på Langeland. I sin seneste bog viser
han dem også i digtform:
Mens
andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige
Arne Herløv Petersens nye digtbog Set er den første siden Fugle
kan ikke flyve (Det Poetiske Bureaus Forlag 2018), skønt
han i mellemtiden har udgivet flere romaner, et bind Udvalgte digte (Det Poetiske
Bureaus Forlag 2018) og senest to bøger med gendigtninger af japanske
haikuklassikere, Matsuo Bashō: Bambus
i sne og Yosa Buson: Tempelklokken (begge
Det Poetiske Bureaus Forlag 2021).
Set er en bog om de
nære ting, Smerte, Æbler, Oktober, Sommer, og i tråd
med Arne Herløv Petersens seneste roman – 536,
et panorama i novelleform over “historiens værste år” –
bliver også historiske motiver og temaer nærværende i bogen.
Hvordan gik det så med
insekterne og hvad betød de i det store billede? Digtet slutter sådan her:
At
brede vinger ud og bare sætte
sin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer
at svæve over havens grønne slette
så
livet går i store, enkle buer
som larve, puppe og som sommerfuglen.
Så fremtidsløs, at døden aldrig truer
Skrevet
om Set:
Heldigvis
havde posten forleden lagt en smuk, klog og dejlig digtsamling i min postkasse:
Arne Herløv Petersens "Set," som netop er udkommet. I den læste jeg
mig så varm og glad, at jeg skubbede mine magre prædikennotater fra mig, greb
telefonen og minsandten læste et par af digtene højt for en god ven. "Lige
til en moderne antologi," udbrød han. "Giv mig mere."
Nej,"
sagde jeg, "køb den selv."
Flemming Chr. Nielsen
*
ARNE HERLØV PETERSENs hovedtema i
denne samling, som i hans næsten daglige nye digte på Facebook,
er den nære død, den personlige og det almene ragnarok, der frygtes, anskues
med angst og kun med det gran af håb, kærligheden kan levere. Han skriver
personlige jeremiader og globale apokalypser. Helt utroligt, at han kan variere
det tema, som han gør – med den sublime digterevne og det store kendskab
til biologien, denne gang hovedsagelig i sonetform.
Aksel Madum
"Set" er ikke anmeldt i noget
dagblad eller tidsskrift.
Uddrag af Set
Æbler
Hører langt væk æbler falde
gennem
nattens sorte luft.
Under skallen er de alle
kloder af
urolig duft.
Duftens æblegrønne strømme,
mindet om en blomst så hvid,
trænger ind i mine drømme,
vækker denne glemte tid
Høst og forår. Duften væver
året sammen i mit hår,
så jeg ligger vægtløs - svæver
i mit sidste efterår
*
Tryllekreds
Jeg slår en tryllekreds omkring
min bolig
og lukkes
inde i en dråbe tid.
I denne tryghedszone er jeg
rolig.
En snefnugverden,
mangemønstret hvid.
En kvantetid hvor strømmen bliver dråber
af evigt nu – men
frosset kold og stiv
Her kan jeg være, blot jeg aldrig håber.
Her findes ingen død – og intet liv.
Jeg lever i et nu som
Tornerose
jeg lever inde bag en tjørnehæk
som snøret ind i tidens
lille pose -
et sted hvor glæde og hvor angst er væk.
Og hvis jeg skulle åbne nuets dør,
går jeg den vej mod døden,
jeg gik før
*
Blæsende sol
Blæsende sol i en verden,
der ikke er denne,
den, der er skjult under huden som ord i et vers.
Grotter med øgler, som ingen deroppe skal kende.
Der, hvor selv tiden genstridigt og stumt går på tværs.
Sværm af insekter som
frostsne, ufølsomme kolde
mitter der
pisker mod hud i en vablende regn.
Lynende stål og emalje på isgrønne skjolde
Tæger, der bærer et panser
med sælsomme tegn.
Under mig vandrer en steppe mod afgrundens tomhed
under en himmel af harpiks, forstenet til rav.
Over mig sole i kæder af
lysende fromhed
Vejen går indad og nedad til
natmørkets hav.
Dette er stedet, hvor tavsheden finder sin stemme,
Der hvor de udsatte,
hjemløse føler sig hjemme
*
Ugleset
Han stod ved haven med sit
flammesværd.
Jeg kom og så ham, så hans ansigts mørknen.
"Gå, hvis du har dit liv og lykken kær.
Kryb rundt blandt andre usle kryb i ørknen."
De
sad derinde, de, der blev feteret,
og lo af fryd, da jeg blev jaget bort.
"Du kom af jord. Glid atter ned i leret.
Vi lever længe, men din tid er kort."
Og det blev mørkt. Da kom de, nattens fugle.
Jeg fløj og vidste ikke selv hvordan.
Med runde øjne kom den gamle ugle
helt hen til mig og så mig længe an.
Da bliver dette, hvad der end er sket:
Miskendt af mennesker. Men ugleset
*
Lykke
Det skete lykkeligt og uformodet
Vi fandt hinanden. Og du var den kvinde
jeg aldrig troede, jeg
skulle finde.
Der gik et englebrus igennem
blodet.
Den tid, der rugede så tvær
og bister,
forsvandt, for i os hvilede
bag panden
den samme længsel, drømmen
om hinanden.
Vi blev et vi. Et verdenstræ slog gnister.
Englene sang – keruber
og serafer.
Vi ville vide alting ned til
bunden
om hvem vi var, og hvorfor
det i grunden
Vi blev til landskaber og
kartografer,
En fugleflaksen,
stadig ned og ind.
med åben mund ind i hinandens
sind