I dunkle dale
I den dunkle dal hvor myrer
smelter usle krummelyrer
hvor de røde køer styrer
ligger græssets guddomsø,
og hver tanke om forstanden
jager katten væk fra panden
så man tænker kun på
manden
der har hørt makrellen gø,
på den buskede halvanden
meter trommehvirvelsø.
Næppe klatrer klaprehesten
før den atter står mod vesten
og i kapløb selv med blæsten
gnistrer funker af sin hov.
Er der stjerner over græsset
må de bøje sig for presset
og gå under, sort og stresset
inden alle kan få lov,
så kasketten guldtråds-tresset
kan gå tur i egen skov.
Kan du give en forklaring
på den vinter uden arring
der har bidt som en halsstarring
om sin kuglehvide mund?
Var endnu en mus for hamper
at man atter uden lamper
skulle ty til slidte klamper
hvor en trosse er så rund?
Er det døden selv der stamper
på en fladlig månegrund?
Nej, kun solens blanke stråler
har den duft, som hylden tåler
når den bøjer sig og måler
længden i det våde sand.
Der fortælles en historie
om den ensomme cikorie
der er hjemme uden glorie
og må spejle sig i vand.
Den har tabt en tung kalorie
i sin egen drømmespand.