Kærlighedssang

H vorledes holder jeg min sjæl, så den
nu ikke rører din? Hvorledes bringer
jeg sjælen over til dig til andre ting?
Ak gerne skjulte, lagde jeg den hen
til noget tabt i mørket, på et sted,
et fremmed, tyst, som ikke svinger med
og bliver ved, når dine dybder svinger.
Dog alt, som rører dig og mig, det tager
os sammen som et buestrøg og drager
én stemme fra to strenge på én gang.
På hvilket instrument er vi da spændt?
Hvem prøver i sin sikre hånd vor klang?
O søde sang.

Man ved godt hvad der sker, når man bliver forelsket. Det bliver svært at lægge sjælen fra sig - den søger hele tiden et bestemt sted hen: 'Ak, gerne skjulte, lagde jeg den hen/ til noget tabt i mørket, på et sted, / et fremmed, tyst, som ikke svinger med/ og bliver ved, når dine dybder svinger'.

Den tyske digter Rainer Maria Rilke (1875-1926) skrev blandt andet 'Duino Elegier', og det elegiske, lidt mørke toneleje snor sig gennem hans poesi. Men i hans mejslede, skulpturelle lyrik, har han også skrevet om de mest nænsomme manøvrer mellem elskende.

Connie Bork