|
Nygift |
||
Fra 'Under vejs med mig selv' (Gyldendal 1956) |
|
Af Klaus Rifbjerg M ed vore nygifte næsertrykket mod alle butiksruder gaar vi paa indkøb. Rokkende af indeklemt fryd ligner vi bagfra pingviner luffe i luffe. Skælvende vrager vi mellem 40 og 60 watt. Salig fryd naar en prop er sprunget i den elektriske maaler. Blomster vokser frem af haaret paa damen der sælger os tandbørster. Vi køber kysk to. Hvad er et hjem uden trykkoger? Aldrig vil dens eksplosion kunne overdøve vores kys. Du i blondeforklæde! Man maa raabe: Oma! Oma! Angst for at bevægelsen skal overmande mig træder jeg et skridt tilbage mens du køber et halvt kilo skært oksekød. Aldrig elskede jeg vækkeuret saa inderligt som disse morgener naar du, najade stiger af dynernes hav. Fjerfødte Venus. Enhver frygt for spirende borgerlighed borttages, kære naar du løser snoren paa dine pyjamas. Trykker min nygifte næse mod din maves vinduesrude og gaar paa indkøb. Nygift Her smælder pointerne som de propper, der springer i den elektriske måler. Den nygifte lykke vil ingen ende tage. Hvis man vil have en aktuel indføring til Rifbjergs forfatterskab og særlige alfabet, er der hans sidste digtsamling 'Leksikon' (1996), hvor man bl.a. kan læse om 'Babs, Alice' - eller 'Ballon', 'Bomlærke' og 'Brorson'. Connie Bork |