"Tiden råber på satire", sagde Kurt Tucholsky, og med den regering, vi har fået, råber tiden højere end nogen sinde.
Jeg håber, der vil være folk, der vil synge nogle af disse sange rundt omkring i hjemmene og ved selskabelige sammenkomster.

Dansk nationalsang

(mel.: Jeg ser de bøgelyse øer)

Vi er et lille folk mod nord. Vi er så små, så små

og vores statsminister er ikke alt for klog.

Her er så lavt til loftet. Her er trangt og indeklemt.

Og det, vi engang kunne, det har vi atter glemt.

Langt højere er Alperne end Ejer Bavnehøj

og målt med Shakespeares alen, er Drachmann noget møg.

De fleste i vort kongehus faldt ret uheldigt ud,¨

men ikke desto mindre, så fik vi dem af Gud.

Enhver, der fødes i vort land, blir hurtigt skåret til

Vi hader dem, der tror, at de kan gøre, som de vil.

Og hvis du kommer udefra, så skal du holde mund.

Kun løs er fremmed tale, og fremmed tro er ond.

Vi er så små, at småligheden er vor yndlingssport

for intet folk i verden er småttere end vort.

Vi stikker med en neglefil og aldrig med en dolk.

Og derfor er vi bedre end noget andet folk.

En vaskeægte skiderik

(mel. Jeg har min hest, jeg har min lasso)

En statsminister Anders
har travlt med mange ting.
Han har et hus i Frankrig
og løber tit i ring
Han står en time under duschen
Han bager kagemænd til Bushen

Han holder bal for venner
Han løber langt på ski
Han dingler med en orden
Han truer sit parti
Han holder på sit renommé form
og skider flot i grønlandsk snestorm

Så skider han mod vinden
og pisser imod blæst
Han fiser, så det fløjter
for Fogh er bare bedst
Han hyldes af de barske gutter
der elsker lange, våde prutter

Han hænger i med jogging
så der blir aldrig tid
at se ambassadører
og den slags tidsfordriv
Han har så travlt med fritids færden,
han skider på asylbørns verden

Han synes sikkert selv, at
han er en rigtig strik.
Vi andre synes bare
han er en skiderik
Han har for travlt til at regere
så det skal han da ikke mere.

Regeringens vuggesang

Sov, min ven, sov længe,

vi styrer Danmarks vænge.

Luk nu dine øjne to

når vi dysser dig til ro

mens vi tjener penge.

Robinson og lotto

og pop er tidens motto.

Det er sovemedicin

mens vi tømmer pengeskrin.

Robinson og lotto.

Læs i Billed-Bladet

om dem der kom til fadet.

Glem nu alt om jantelov,

læg dig bare ned og sov,

du skal nok bli’ madet.

Husk hvor Baldur Schirach

lod sporten høste virak.

Brøl nu på dit fodboldhold,

mens det lader dig helt kold

at vi smadrer Irak.

Hvis du kender grænsen

får du til eksistensen.

Du skal være tavs og god.

Hvis du siger os imod

sender vi Bent Jensen.

Den, der deler, hersker,

når I hinanden tærsker.

Muslim, ud af Ballerup

Hør på Ulla Dahlerup.

Den, der deler, hersker.

Hvis du bøjer nakken,

så får du forårspakken,

hvis du arter dig tilpas

gir vi nok et ekstra glas

oven i tobakken.

Mens du drikker øller

og snapsen i dig skyller

til du stille går omkuld

gir vi undergrundens guld

til den gamle Møller.

Må jeg anbefale

de multinationale?

De vil nødig af med skat,

læg en mønt i deres hat.

Du kan nok betale.

Kulturkampsang

Her kommer, Brian, dine små

Se Kastholm og Rolf Bagger stå

og trippe for at komme ind

til Anders Fogh og Søren Pind.

De løber dig med sang imod

og kysser støvet for din fod.

De kommer ind i råd og nævn

så de kan ta’ en dejlig hævn.

Enhver der stod på venstrefløj

skal trækkes gennem skidt og møg

og vises frem i gabestok

af højrefløjens abeflok.

Nu får de pisk for otteogtres

så Ulrik Høy er godt tilfreds.

Nu skal de lide nød og stress

når de får prygl af David Gress.

Per Stig de ville klynge op

i Gyngemosens gyngetop

og Brian, han har endnu ar

af skolebladets kommentar.

Men nu er deres tid forbi

og Søren Krarup tæller lig.

Nu styrer Højre al debat

i Danmarks nye sorte nat.

Nu har de sorte fået magt

og bruger den som de har agt.

De viser deres sande ånd

og binder folk på mund og hånd.

Anders Danske

For alle de rige i landet

er lykken en Anders Fogh.

Han lader dem bygge ved vandet

og tilsvine bæk og å.

For pengegrise og gribbe

skal alle ha’ kassen fyldt

og kan du de fattige ribbe

så bliver du snart forgyldt.

En ørn er Amerikas mærke

en fugl der er ude på rov.

og Fogh holder kun med de stærke

og syn’s at de skal ha lov.

Han står som en lille hyæne

der venter på lunser af kød

Han ved, han har lært at tjene

og logre og lægge sig død.

Så lader han loven forvanske

og krænker al menneskeret.

Vi skammer os snart, vi er danske

og mange har stille grædt.

Vil dansken i verden vandre

og regnes for rigtig klog,

så kræves det nok af de andre

vi skiller os af med Fogh.

Anders, den lille nisse

En lille Anders rejste

med jumbojet til Washington

hans agt det var at vise

den rette slaveånd.

Han kasted sig i støvet

og slikked’ støvlerne på Bush,

han slikked’, til hans tunge

blev li’så sort som tusch.

Min herre og min mester,

sa’ Anders, hvis du vil ha krig,

så får du Tiv’ligarden

og svært artilleri.

Men når du så har hærget

og knust endnu et land til bunds,

så husk hvordan jeg logrer

og kast en lille luns.

Så talte Bush til Anders

og smiled’ og var rigtig glad.

Du er en trofast tjener.

Du får lidt morgenmad.

Per Stigs aftensang

(mel.: Hvem sidder der bag skærmen)

Hvem sidder under bordet

og gemmer sig for Fogh

med fingrene i ører

og næsen i en bog.

Det er jo Per Stig Møller

Han drev det ellers vidt.

Hvad hjælper det når chefen

behandler en som skidt?

Han var en tænksom herre

med indsigt og logik.

Så ville han desværre

gå ind i politik.

Nu sidder Per Stig Møller

som fange i et bur

og bliver bidt og sparket

når Anders Fogh er sur.

Og da det led mod natten

så sad han stadig der

og faldt som før til patten

og drømte aldrig mer.

Det var jo Per Stig Møller

gemt væk i stuens krog

og hundset med og mobbet

af onde Anders Fogh.

Der står i Vandrehallen

et gammelt frønnet brædt

med pindsvinskæg og briller,

så udtørret og træt.

Det er jo Per Stig Møller

Han var nok lidt for klog

til denne verdens ondskab

og folk som Anders Fogh.

Miljøministeren

(mel.: Her kommer Jesus dine små...

Her kommer Connie Hedegaard
og hun har ikke fede lår.
Hun sidder ikke, som hun skal
for røven den er alt for smal.

Den stakkels Connie Hedegaard
blir rød som en rødbede, når
de andre puffer hende ned
og Lene viser, hun er led.

Så sidder Connie Hedegaard
og hiver i sit hvedehår.
Hvor er dog magten tom og trist,
gid jeg endnu var journalist.

Den foregående miljøminister

(mel.: Jeg er havren)

Jeg er Schmidt, jeg har i nælder gjort.
Mine venner er med penge smurt.
Skolen, hvor jeg var i nogle år,
står i dag forgyldt som herregård.

Siden jeg kom til, er det adjø
til den sidste rest af dansk miljø.
Nu får alle bolighajer lov
til at bygge løs ved strand og skov.

Der, hvor én gang bølged’ hyldeduft,
kæmper folk sig frem i gylleluft.
Her i Danmark vil vi kun ha’ svin
og naturen bruges til latrin.

Når vi pumper drivhusgasser ud
går det hele, blot vi be’r til Gud.
Mer’ miljø for pengene det gi’r
når vi får et klima som Algier.

Lomborg siger det, vi har ham til.
Vi skal bare svine som vi vil.
Der er folk, der mange penge får,
og vi dør jo først om nogle år.

Den danske sang

Den danske sang er en Bertel Haarder,
der jager flygtninge langt af led.
Den er en sang om hvordan det skorter
på næstesind og anstændighed.
Den danske sang, når den rigtig skurrer
har klang af køter og hundeglam.
Og til os klæber som ækle burrer
al nedrighed og racismens skam.

Den danske sang er et lirum larum
om mer’ for pengene, no’ed for no’ed,
om fup og svindel og druk i Farum
og vi er alle i samme båd.
Den danske sang er en  Fogh der messer:
Forgyld de rige og spark de små.
Den er et kortspil med falske esser,
den er en voldtægt af sind og sprog.

Men lad os ta’ vores sang tilbage
og synge med i et verdenskor.
Ja, lad os synge om lyse dage
og om en fremtid for denne Jord.
En sang der løfter, en sang der renser,
en sang der mildner al sorg og tab.
en sang om friheden uden grænser,
en sang om lighed og broderskab.

Den danske brigades slagsang

(mel.: Mandalay)

Ved den blå moské i Bagdad står de vagt for Bush og Blair,

mens de kalder på de danske. Kom herud, du danske hær.

Hvisker dadelpalmen ikke, synger dromedaren ej:

Kom herud, soldat fra Danmark, der er også plads til dig.

Kom, vær med i vores leg

kom som gribbe og som haj.

Husk at det er hvid mands byrde at stå frem og vise vej.

Kom herud til Iraqs sand,

send din Sælhund under vand.

Tryn så dadelplukkerbanden,

pand dem ned til sidste mand

Tag mig ud der øst for Suez, hvor en mand kan gå på rov.

Hvis de ti bud ikke gælder, kan man myrde løs for sjov.

Når vi først har knust tyrannen, får vi blod på tand og klo,

så vi rydder et par byer, der hvor vi har tænkt at bo.

Med en base eller to

bli’r et land til malkeko.

Der hvor vi har trampet rundt, skal intet græsstrå mere gro.

Kom herud….

Her er folk, der ikke fatter, at de trængte til en krig.

Blir de ramt af klyngebomber, blir de bare mere fri.

Lad dem plyndre hospitaler, slæbe oldtidsminder væk.

Bare ikke røre olien, for så får de nogle smæk.

Tag i pose og i sæk,

for en røver er så kæk.

Hør hvor markedskræfter bruser som et rør, der springer læk.

Kom herud....

De har håndklæder om hodet, og så lugter de af løg.

Den kultur, de kæfter op om, er det rene skære møg.

De har røven op i vejret, når de be'r til deres gud.

Deres kællinger har overskæg og ser forfærd'ligt ud.

De skal lyde vores bud,

ellers fyrer vi et skud.

De har skurv på deres hoder, så nu får de noget lud.

Kom herud...

Vi skal lære dem det hele. De skal få demokrati.

De skal lære, at den stærkeste har lov at føre krig.

Ud med Allah og Muhammed. Lad dem æde vores svin.

Lad dem lære, ægte morskab kræver masser øl og vin.

Kvæl den skide muezzin.

Vi har bægerklang og grin.

Vi vil kilde deres kællinger og høre glade hvin.

Kom herud...

Deres kvinder går med slør på og så snakker de om gud.

Men når vi tar til at gramse, ryger snart den sidste klud.

Hør, nu kalder muezzinen, og jeg ønsker kun at stå

ved den blå moské i Bagdad for Per Stig og Anders Fogh

Den der har, skal mere få.

Den der snyder, han er klog.

Det er os, der skal bestemme. Det kan hver kamel forstå.

Kom herud...

Ak, nu står jeg her tilbage med en holdning som Niels Bukh

og fra Rådhuspladsen går der ingen busser til Kirkuk.

Efter alt hvad vi har lavet, hvad den danske mand har stridt,

Si’r det skide folk i Iraq: Ud, for dette land er mit.

De går mere end for vidt.

Tænk, vi bli’r på porten smidt

Det er synd for Mærsk McKinney og hans fede krigsprofit.

Kom herud…

"Den danske brigades slagsang" synges af Anne Marie Helger på "Opsange", der kan købes for 120 kroner hos Tømrer Claus

Læs mere på

www.helger.dk

Iraksang

(mel.: I en seng på hospitalet)

Præsidenten holdt en tale:

Vi må hurtigt gå i krig.

Kun med bomber og kanoner

bliver folk i Irak fri.

Folk vil hilse os med blomster,

smile sødt til vores hær.

Om en uge eller mindre

stråler sejrens morgenskær.

Snart stod hæren så i Baghdad

og Saddam fik sin bekomst.

Der var rov, og der var plyndring.

Ingen kastede en blomst.

Bush fløj ud til et hangarskib,

holdt en tale første maj:

Nu er krigen slut, fra nu af

går det som den rene leg.

Det blev maj, og det blev sommer.

Alle vegne blev der skudt.

Eksplosioner, selvmordsbomber -

intet sted var krigen slut.

Det er bare folk der venter

på at høre fra Saddam,

sagde Bush, og alt blir roligt

den dag vi får fanget ham.

Tiden gik. Saddam blev fanget

nede i et lille hul.

Men imens fik modstandskampen

bare en spand ekstra kul.

Det er fremmed terrorisme

der står bag hver bombemand.

Der er udenlandske slyngler,

sagde Bush, i Iraks land.

Ganske rigtigt. Terrorister

ankom udefra en dag

med tortur og med granater.

Men de kom fra USA.

Vi ved ganske vist Chalabi

er en slyngel og bandit,

sagde Bush, men får han magten

så blir Irak sikkert frit.

Det er kun en Sunni-trekant

der er mod alt smukt og godt,

sagde Bush, og snart vil alle

juble foran Bremers slot.

Der blev oprør i Fallujah,

Karbala, Najaf og Kut.

Sunni og shiit stod sammen -

intet sted var krigen slut.

Bush holdt tale til nationen:

Bare vent, om et par år

får vi sikkert fred i Irak.

Vent og se, hvordan det går.

Verdens folk sa' til hinanden:

Bush er ikke rigtig klog.

Kun en enkelt klapper henrykt,

det er lille Anders Fogh.

EU-hymne

(mel.: Seid umschlungen millionen)

Bideringe med ftalater,
gift til hegnets nattergal.
Folk som tamme undulater,
magt til verdens kapital.
Mur om hele kontinentet,
front mod fattigdom og død.
Vores velstand har vi hentet
af den tredje verdens nød.

Med lidt nem behændig jura
sikres magten i Bruxelles.
Se den ny nomenklatura -
ærter i en ærtebælg.

Bistand til de ny baroner,
svineavlens rænkespil.
De får mange millioner
for at svine landet til.
Schengenloven, terrorpakken
knuser alt demokrati.
Kniplen suser over nakken
hvis din tale er for fri.

Mer og mer privatisering
Magten selv er nu privat
Pengesækkenes regering
i den store Eurostat

Banker af marmor

Jeg rejste gennem landet
fra Vrist til Vesterbro
og så på hvordan folk der
kan arbejde og bo.

Men hver bank er rejst af marmor
og har hvert år fed profit,
og den tjener guld på folket
der har arbejdet og slidt.

Jeg så en kassedame
sælge bøf i kilovis
mens de børn, hun har derhjemme,
får spaghetti, fars og ris.

Men hver bank…

Jeg så en mand, der flygted’
fra fængsel og tortur.
Jeg så, han kom til Danmark,
og kom på sultekur.

Men hver bank…

Jeg så en mand, der kun var
solidarisk med sig selv.
Jeg så, hvor han fik frihed
til at slide sig ihjel.

Men hver bank…

Alene er vi svage
og bliver trampet ned.
Men den dag, vi finder sammen,
kan vi få retfærdighed.

Så skal vi overtage banken.
Guldet fra de riges bord
skal vi bruge til at bygge
os en ny og bedre Jord.

Louis Pio

(mel.: Joe Hill)

Jeg drømte, Louis Pio kom
tilbage for at se,
hvad hans parti er blevet til
og hvad der nu skal ske.

Og dér stod Helle Thorning-Schmidt
og sagde nok så stolt:
Vi har skabt velfærd her til lands
og alle løfter holdt.

Vi kender ikke mere sult,
vi æder os ihjel.
Enhver kan gå sin egen vej
og tænke på sig selv.

Vi har en masse isenkram,
de fleste har en bil.
Et liv i overflod, det er
den danske levestil.

Men, Helle, sagde Pio så,
så vidt jeg nu kan se,
så går I den forkerte vej
og svigter vor idé.

Vi drømte om et fællesskab,
vi skabte vort parti
for frihed og for broderskab
og for demokrati.

Vi ville skabe en kultur
der tror på sammenhold.
En verden, der kun tror på ting,
Er men’skefjendsk og kold.

Vi drømte, alle folk på Jord
stod sammen hånd i hånd,
en verden uden had og krig
i kærlighedens ånd.

I stedet står I der som svin
der trænges om et trug.
Kun egoistisk snæversyn
og endeløst forbrug.

I bruger kun som sutteklud
den fane, der var rød.
Jeg tror, at jeg skal være glad
sa’ Pio, jeg er død.

Internationale

Der findes stadig sult i verden,

der findes fattigdom og nød,

du møder uret på din færden,

du møder vold og krigens død.

Lad os ikke finde os i dumhed,

lad ingen slavebinde jer.

Gør op med blindhed og med stumhed.

Gør verden bedre end den er.

Kammerater og venner,

se det pibler og gror

og Internationale

forener vores Jord

Så kom brødre og søstre

Vi ved, vejen er lang

men Internationale

forener os i sang.

Vi bryder udbytningens lænker

når vi står sammen om vor sag.

Tyranner frygter folk der tænker

som mørkets kræfter frygter dag.

Klyng dig ikke kun til det du ejer

De døde ting er rådne lig

og kun retfærdighedens sejr

kan gøre verden lys og fri.

Kammerater og venner….

Lad ingen skille os med mure,

racisme eller hegn af had

Vi bryder ud af fordoms bure

og sværger vi vil følges ad.

Skal naturen rundt om os forgiftes?

Skal vi dø for pengemagt?

Nej, selve grundtanken må skiftes

før dagen gryr i al sin pragt.

Kammerater og venner…

De rige tror, de er så stærke

og farer ud med krig og mord.

Men står vi sammen, skal de mærke

de mange får det sidste ord.

De har pengene, og de har våben,

men vi har tro og kærlighed.

Vi vil en verden, der er åben

med sammenhold og evig fred.

Kammerater og venner,

se det pibler og gror

og Internationale

forener vores Jord

Så kom brødre og søstre

Vi ved, vejen er lang

men Internationale

forener os i sang.

(tekst: Arne Herløv Petersen,

frit efter Billy Bragg)

Copyright (C) 2004, 2005 Arne Herløv Petersen for alle tekster på denne side.
Alle rettigheder forbeholdes. Må ikke trykkes, kopieres eller anvendes kommercielt
uden tilladelse fra forfatteren.