FREMMEDGØRELSE I LISSABON

DAGENS DIGT DEN 21. JULI 1997

For en gangs skyld med portugisisk lyrik (oversat af Peter Poulsen), nærmere bestemt den mærkelige mand Fernando Pessoa, der foruden under sit eget navn digtede under adskillige pseudonymer. Som Kierkegaard iscenesatte han forskellige udspaltninger af sit selv som

fiktive forfattere. Men han gik længere end Kierkegaard for han konstruerede også deres liv og data, deres familiebaggrunde og venskaber og fysiske karakteristika osv. ganske som om det

havde drejet sig om virkelige personer. Disse personer levede så at sige deres egetliv uafhængigt af deres skaber og talte med højest individuelle stemmer.

Hvis der er interesse for det, kan vi også bringe nogle digte senere af Alberto Caeiro, Ricardo Reis og Alvaro de Campos (thi således hedder nemlig Pessoas digteriske alter egoer).

Her er imidlertid i første omgang to korte digte udgivet under hans eget navn. Digtene stammer fra "Alle kærlighedsbreve er latterlige".

FERNANDO PESSOA (1888 - 1935)

Koldt månelys på himlen.

En snemættet vind

Slår under stjernevrimlen

Fra havet herind.

Her lugter af havbund

I denne sene time

Svømmer i sin afgrund

Angstens fiskestime.

Ved ikke hvad jeg skal,

Ved ikke, hvad jeg tænker;

Den kulde er total

Og jeg i rædslens lænker.

Min sjæl har ingen stemme,

Ingen meningsfuld lov...

Åh, lad mig nådigt glemme:

sov, hjerte, sov....

(1917)

Kat, du leger i gaden her,

Som i en seng fuld af dyner og fjer.

Jeg misunder dig din lykke, som er

En ikke-lykke og intet mer.

Du er kun en brik i det store spil,

Instinkterne gør, at du er til,

Du gør, hvad du ikke ved, at du vil.

Som stenen er du: rund og hel.

Lykkelig er du, fordi dét lidt,

Som udgør dig, er virkelig dit.

Men se til mig, som ser på sit

Jeg er som mig, men dog ikke mit.

(1931)