"Perronens længsel efter luftskibe" er udgivet som e-bog af Saxo Publish og koster 60 kroner

Anmeldelser

Forfatterens styrke er det beskrivende, legende, naivistiske billedsprog, der kalder klare billeder frem på læserens nethinde. Underfundigheden og interessen forn naturen har Arne Herløv Petersen tilfælles med digteren Eske K. Mathiesen.
Lotte Klemens Thomhave, Lektørudtalelse.

Som lyriker er Arne Herløv Petersen tæt forbundet med naturen... Så er det godt, vi har Arne Herløv Petersen, for han ænser alt. Som en spændt flitsbue, en kvarts-antenne, en seismograf registrerer han bittesmå forskydninger i menneskets jordskorpe. Det er drømmen om en konkret verden, der beskrives.
Gert Poder, Arbejderen.

Opulent, finurlig... Et stort, seriøst broget forfatterskab.
Lars Bukdahl, Weekendavisen.
 
 
 

Fløjten
 
 

Her, hvor jeg sidder og venter på bussen
præcis her
sad en hyrdedreng for 800 år siden
og spillede på benfløjte
da koen rev sig løs,
den spættede, trepattede
der var så knarvorn.
Han tabte fløjten,
da han benede efter koen.

Fløjten ligger i jorden endnu,
langt nede under sædet i læskuret.
Ingen kan se den,
Ingen ved den er der
andre end mig.
Jeg kan mærke den dernede.

 Da de sidste toner
 skulle til at trille ud af fløjten,
 kastede drengen den fra sig.
 Tonerne blev liggende
 og trykkede sig sammen.

 De prøver stadig på at komme ud.
 Man kan høre dem pibe og hvæse lidt,
 men de kan ikke
 ikke af sig selv.

 Jeg mærker de indespærrede toner
 som en durren i sædet under mig.
 Små forknytte toneklumper nede i jorden.
 De havde sådan glædet sig til at komme ud
 svæve i arabesker over græsset
 og opløses som den sidste dis
 der smelter for solen over engen.

 Kom så bare med jer
 I kan komme op gennem mig, siger jeg.
 Jeg skal nok åbne munden.
 så kan I komme ud den vej.

 En dame kommer gående med sin datter,
 en lille håndunge i knæhøjde.
 Moar, siger pigen.
 Der sidder en tosset mand og synger
 inde i skuret.
 Må han vel det?
 
 

******
 
 

Giro 413
 
 

Da de venlige mænd
i de hvide jakker
trak mig ud i bilen,
var det et dræbende slag
mod dansk populærkultur.

Jeg havde aldrig gjort andet
end det, de bad mig om.
Jeg smilede til en solsort
og fløjtede til en stær.
Jeg plukkede anemoner i december

Jeg gik op på rådhuset
og insterede på at jeg ville giftes med farmand,
og jeg nægtede at forlade rejsebureauet
før de fortalte mig
hvordan jeg sejlede fra Engeland til Skotland.
Jeg købte gaver til Bamses fødselsdag
og kidnappede en negerdreng
som elefantungen kunne bruge som rangle.
Jeg fortalte min bankrådgiver,
at jeg ville eje millioner, hvis tårer var guld.

De spurgte om mit navn,
Og jeg svarede: Den glade vandrer kaldes jeg.
Jeg tilføjede,
at jeg kaldte alle dyrene ved navn
- Morten, Marianne, Thorbjørn –
og tog dem i min favn,
mosegrise, ørentviste og blåmejser mellem hinanden.
mens jeg rørt sang for dem
falderi faldera faldera

Jeg meddelte de hvidklædte, at jeg ikke havde noget ur.
Jeg brugte syrenbuske i stedet
og lige nu sa’ de hvide syrener, et år er forbi.
De så bare på mig
så jeg sagde til dem
vi alle var i samme båd
og det var en båd med bananer
og mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig.
Jeg tilkaldte som vidner
min kammerat, solen
og min bedste ven, himlen blå,
men de kørte med mig alligevel.
 

*****
 

Ingenting
 
 

Forestil dig ingenting
Begynd med fravær af alt.

Høgen flyver ind over dig
i det skarpe lys.
Så tæt på
du ser fjerenes tagskæl
på den lyse bug
og de krummede kløer.
Du dukker dig
med et atavistisk gys
fra kultidens sumpe
da du var gnaver.

Der er ingen høg
og ingen mus.

Lyset forsvinder
men mørket kommer ikke.
Mørket er heller ikke til.

Alt det, du ikke kan se,
er uden betydning.
Der er ikke noget at se.

Dit hjerte dunker ikke længere
op i halsen.
Der er ingen hals og intet hjerte.
Du mærker ikke din krop.
Din krop brænder de
og røgen driver bort.

Du er ikke ingenting
Du er ikke tomrum i et tomrum.
Ikke engang det.