Hvis jeg ellers har forstået Jürgen Habermas" »Legitimationsproblemer i senkapi-talismen« rigtigt, siger forfatteren. at det kapitalistiske samfund har ændret sig afgørende ved at staten er trådt ind som en magtfaktor, der skal sikre kapilalismens overleven.
Men dette forhold fører efter Habermas' mening ikke frem til de teorier om »stats-monopolistisk kapitalisme«, der hyldes af blandt andre DKP. Statsapparatet kan ikke inden for kapitalismen gennemføre en rationel plan-lægning. Modsætningerne mellem kapitalistiske enkeltinteresser bliver blot over-ført til statsapparatet. Og man kan ikke uden videre sige, at staten handler som de forenede monopolers agent.
Habermas mener, at man inden for senkapitalismen muligvis vil kunne undgå ødelæggende økonomiske kriser, hvis man til gengæld vil finde sig i stadigt underskud på statsbudgettet, inflation og andre »små men vedvarende krisefænomener«. Men hvis senkapitalismen skal overleve, må den enten kunne retfærdiggøre sig selv ved fornuftsgrunde, og det kræver at klassestrukturen bliver lavet om, eller også må den afstå fra at retfærdiggøre sig selv og bygge på nøgen magt. For øjeblikket har vi kun et formelt demokrati, hvor der ikke er lige adgang til at træffe beslutninger, men kun lige adgang til at vælge de mennesker, der træffer beslutningerne for os.
Habermas er selv socialist, men han står meget kritisk over for alle forsøg på at gøre marxismen til en ny religion. Også socialismen må altid kunne begrundes fornuftsmæssigt og udogmatisk.
Jeg synes, Habermas’ fremstilling er utilfredsstillende, fordi han kun ser på, om kapitalismen i de rige lande vil bryde sammen indefra. Jeg synes ikke, han tager tilstrækkelig hensyn til det stadig stigende pres, den tredje verden vil øve på de rige lande.
Men det er muligt, der er noget, jeg har misforstået. Det ville være synd at sige, Habermas’ bog er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Bogen er fuld af sære fremmedord, der ikke findes i min fremmedordbog. som »auratisk«, »aporetisk« og »ontisk«. En typisk sætning kan lyde: »Den problematik, som opstår med indførelswn af et moralprincip, bliver bilagt, så snart man ser, at den i inter-subjektivitetens struktur allerede indeholdte forventning om diskursiv indfrielse af normative gyldighedsfordringer gør specielt indførte universaliseringsmaximer overflødige«.
Efter min mening ville det være muligt at skrive bogen om til menneskesprog. For at tage et eksempel. Sætningen »Den farmaceutisk muliggjorte mildning af seksuelle forbud får den virkning, at angstfrie socialisationsprocesser med et udvidet eksperimentspillerum for de unge bliver mere sandsynlige« kunne skrives om til: »Efter at p-pillen er indført, kan de unge bolle løs uden at tænke på følgerne«.
Den noget knudrede oversættelse og de mange trykfejl hjælper ikke på forståelsen.

Jürgen Habermas: »Legitimationsproblemer i senkapitalismen«. Oversat af Anne Marie Steen Petersen og Niels Brunse. Fremad. 157 s. 44,75 kr.

(Aktuelt. 2.3. 1976)