Fra Ambrose Bierce: "Mit yndlingsmord". Hernovs forlag. København 1976

Absurditet, subst. En udtalelse eller opfattelse, der er i tydelig modstrid med ens egen mening.

Barometer, subst. Et fantastisk og enestående instrument, der fortæller os, hvilken slags vejr, det er for øjeblikket.

Bede, v. At anmode om at universets love sættes til side til fordel for en enkelt ansøger, der selv indrømmer, at han er uværdig.

Connoisseur. subst. En specialist, der ved alt om noget om intet som helst om noget andet.

Diktator, subst. Overhovedet for en stat, der foretrækker despotiets pest frem for anarkiets kolera.

Fodgænger, subst. For en bilist den variable (og hørlige) del af landevejen.

Folkeafstemning, subst. Et valg med det formål at skaffe sig viden om herskerens vilje.

Forsikring, subst. En slags moderne roulletespil, hvor spilleren får lov til at nyde en lykkelig tro på, at han sprænger banken.

Grammofon, subst. Et irriterende stykke legetøj, der giver død støj nyt liv.

Helgen, subst. En død synder, revideret og omredigeret.

Homøopat, subst. Den medicinske stands humorist.

Hånd, subst. Et ejendommeligt instrument, der bæres for enden af menneskearmen og som regel er stukket i lommen på en anden.

Indfødte, subst. Personer af ringe værdi, der bebyrder jorden i et nyopdaget land. De holder snart op med at bebyrde den; de gøder den.

Kaabah, subst. En stor sten, der blev overgivet patriarken Abraham af ærkeenglen Gabriel og opbevares i Mekka. Patriarken havde muligvis bedt ærkeenglen om brød.

Kannibal, subst. En gastronom af den gamle skole, der bevarer en enkel smag og holder sig til den naturlige diæt fra førsvinsperioden.

Kedelig person, subst. Et menneske, der taler, når man vil have at han lytter.

Kleptoman, subst. En rig tyv.

Konge, subst. En mandsperson, der i Amerika som regel kaldes et kronet hoved", selv om han aldrig går med krone og sædvanligvis ikke har noget særlig godt hoved.

Konservativ, subst. En politiker, der er begejstret for de eksisterende onder, i modsætning til en venstreorienteret, der vil erstatte dem med nye.

Koran, subst. En bog, som muhammedanerne tåbeligt nok tror er skrevet ved guddommelig inspiration, men som de kristne ved er et modbydeligt falsum, der er i modstrid med den Hellige Skrift.

Kryster, subst. En person, der i en faresituation tænker med benene.

Ligvogn, subst. Dødens barnevogn.

Luft, subst. Et nærende stof, som den gavmilde Skæbne har stillet til rådighed for de fattige, så de kan blive fede.

Lykønskning, subst. Misundelsens høflighed.

Mandag, subst. I de kristne lande dagen efter fodboldkampen. Mausolæum, subst. De riges sidste og morsomste ekstravagance.

Min, adj. Tilhørende mig, hvis jeg kan erobre det eller holde fast ved det.

Mæthed, subst. Den følelse, man har for tallerkenen, efter at have spist hvad der var på, mine kære damer.

Nepotisme, subst. At udnævne sin bedstemor til et embede for sagens skyld.

Neutral, adj. En død kvæker.

Optimist, subst. En person, der hævder at sort er hvidt.

Optøjer, subst. En populær underholdning, som sagesløse tilskuere giver militæret.

Ormekød, subst. Slutproduktet, hvortil vi er råmaterialet. Indholdet af Taj Mahal, le Tombeau Napoléon og Grantmindesmærket.

Realisme, subst. Kunsten at afbillede naturen, således som tudsen ser den.

Religion, subst. Datter af Håb og Frygt, der forklarer Uvidenheden det Uudgrundeliges natur.

Rødhud, subst. En nordamerikansk indianer, hvis hud ikke er rød - i det mindste ikke på ydersiden.

Røver, subst. En oprigtig forretningsmand.

Skade, subst. En fugl, hvis tyvagtige karakter har fået nogle til at mene, den må kunne lære at tale.

Skæbne, subst. En tyrans ret til forbrydelser og en tåbes undskyldning for fiasko.

Skæg, subst. Hår, der sædvanligvis rages af dem, der med rette latterliggør den absurde kinesiske skik at barbere issen.

Telefon, subst. En af djævelens opfindelser, der ophæver nogle af fordelene ved at holde en kedelig karl på afstand.

Trøst, subst. Viden om at en bedre mand er mere ulykkeligt stillet end en selv.

Venskab, subst. Et skib, der er stort nok til at bære to i godt vejr, men kun én i dårligt.

Violin, subst. Et instrument hvormed man kildrer det menneskelige øre ved at gnide en hestehale over en kattetarm.

Ægteskab, subst. Et forbund bestående af en hersker, en herskerinde og to slaver, altså i alt to.

År, subst. En periode bestående af 365 skuffelser.