Med naturen

Med naturen, det billige bras

vil jeg ikke sammenligne dig

men gerne med Romerrigets forfaldsperiode

en mægtig luxus som at tage bad hele dagen

som at brække sig i en spand af guld

efter at have spist for mange østers

og som at fyre sit hus op med pengesedler

og køre sig ihjel i en rød Porsche

på en kystvej med palmer.

Du er som at se alle dette århundredes

smukkeste skuespillerinder

i én lang film, men i virkeligheden

og så gå hjem alene

til gasvarme, og en middag på dåse.

Det er en stor luxus at gå hjem alene fra dig

en overflod af kostbare stoffer

en silkekaravane, der går sine egne veje

og alt det eksotiske pelsudstyr

man har til eskimoer.

Jeg kunne godt tænke mig at tage alverdens

tøj af dig, alle de skiftende moder

lige fra bastskørtet til mandarinkåben

og uden at glemme Jeanne d'Arcs rustning

så du blev historiens mest nøgne person.

Men i øvrigt skal jeg afholde mig

fra at blande dig sammen med historien

som jeg ved, keder dig

og i forhold til dig også er noget billigt bras.

Før du kom

Før du kom var verden væmmelig og trist

som en halvspist leverpostejmad

der har fået lov til at ligge weekenden over

på et bord i en forstadskommuneskole

eller som en gasovn i en baggårdslejlighed

så mange har gasset sig i

at der simpelthen ikke er plads til en til

Og man ser sig om efter et barberblad...

Trist, simpelthen, som de der apparater

udstyret med underlige slanger og rør

og alt muligt, der bruges på hospitaler

til hvad tøt man ikke rigtig forestille sig

og så væmmelig, at jeg muligvis slet ikke

burde nævne det i et digt til dig

hvis det ikke havde været fordi der var så trist

så trist, før du kom, at jeg slet ikke

kunne forestille mig noget så fantastisk ske

at noget så vidunderligt som du kunne komme.