Arne Herløv Petersen: Netropolis

Netropolis

af Arne Herløv Petersen

Proj on! siger Chevette, en af hovedpersonerne i William Gibsons nye
roman "Virtual Light", som jeg er i gang med at oversætte. Chevette er
cykelbud i San Francisco, og udtrykket må stamme fra cykelbudenes
særlige sprog. Det fremgår af sammenhænget, at det er en opfordring
om at komme i gang, være med, være opmærksom. Men hvor kommer
ordet fra? Hvilke betydningsnuancer ligger der i det?

For et halvt år siden havde jeg haft to muligheder for at finde

ud af det. Jeg kunne skrive til forfatteren gennem hans agent og håbe på

et svar - om et par måneder, når min afleveringsfrist er udløbet. Eller jeg

kunne have rejst til San Francisco og undersøgt sagen.

Men nu er jeg på Nettet. Jeg har en konto hos Internet og kan

deltage i Nettets cirka 5.000 diskussionsgrupper om alverdens emner.

Jeg sender enslydende breve til et par af grupperne - cyberpunk og

science fiction - og spørger. Dagen efter kan jeg gennemgå et halvt

hundrede svar i min elektroniske postkasse. Nogle af svarene kommer

fra cykelbude i San Francisco, et af dem fra den mand, Gibson har sin

viden om cykelbudslang fra. Historien er: Der var engang et cykelbud,

der dyrkede hashplanter derhjemme og altid talte om sit "projekt". Det

blev så brugt om at ryge hash, forkortet "proj". Derefter om at være

sammen, "hænge ud", hygge sig. Derefter om at have det godt, om at

slappe af, men samtidig være meget opmærksom. Og som hilsen: Proj

on! "Fyr på!" oversatte jeg det.

I en anden roman, jeg oversætter, er hovedpersonen ivrig

fluefisker. Jeg spørger fluefiskergruppen om forklaringer på de mange

sære navne på fluer og strømforhold, og får udførlige svar - også fra

Danmark med de danske udtryk.

Det sker også, jeg får lyst til at blande mig i en af diskussioner-

ne. Måske har jeg nogle erfaringer eller meninger, der kan interessere en

eller anden i Japan eller på Tasmanien. Nettet er den globale landsby -

Netropolis - hvor vi mødes på landsbytorvet og snakker sammen. Det

betyder ikke noget, om man tyk eller tynd, sort eller gul, firs eller

femten. Man behøver ikke engang identificere sig som den, man er i

virkeligheden. Hvis man hellere vil spille rollespil og optræde med et

andet køn eller en anden alder, er der frit slag.

Over nettet kan man hente alverdens programmer hjem til sin

egen computer. Jeg har for eksempel hentet et stort bibelsøgeprogram

og et simuleret planetarium. Hver dag henter jeg en avis om forholdene

i Rusland og Østeuropa, et uddrag af artikler i den franske presse og

artikler fra en række amerikanske tidsskrifter fra "Nation" til "Wired".

Gennem hypertekstsøgesystemet World Wide Web følger jeg med i en

rejse Jorden rundt over land - Jeffrey er lige kommet til Lhasa og har

uploadet sin rapport til Nettet, hvorfra vi andre kan hente den.

Nettet forbinder min computer i en dansk landsby med hele

verden. Samtidig har jeg opbygget et bibliotek, svarende til 100.000

håndbøger, der kan ligge i en kommodeskuffe. Biblioteket består af

hundrede CD ROM-plader. En af dem er et 26-binds leksikon. En er et

jazzleksikon. En indeholder hundredvis af historiske værker - kombi-

neret med lydoptagelser og historiske film. En indeholder 2.000

klassiske værker fra Platons "Staten" til "Krig og fred".

Før i tiden kunne jeg bruge dagevis på at opstøve et skjult citat

i en bog, jeg skulle oversætte. Nu sætter jeg søgesystemet på klassikerne.

Et obskurt Shakespearecitat eller bibelsted kan findes på tredive

sekunder.

Jeg er ved at skrive en artikel om Guyana. Gud ved om

Shakespeare nogen sinde har omtalt Guyana? For et halvt år siden ville

jeg ikke have vidst, hvordan jeg skulle finde svaret. Nu har jeg det,

næsten lige så hurtigt som jeg har tastet søgeordet ind. I "De lystige

koner i Windsor" siger Falstaff om den rige købmandskone fru Strøm:

"Hun er et Guyanalandskab, lutter guld og gavmildhed".

I CD ROM-udgaven af Oxford English Dictionary kan jeg bede

om en liste over ord, der er kommet ind i engelsk fra japansk i det

nittende århundrede, om ord der ender på "-shion", om citater fra

Aphra Behn. Det fortælles, at en forsker havde brugt tredive år af sit liv

på et sprogligt forskningsarbejde, da en CD ROM med avanceret

søgesystem udkom. Den kunne udføre det samme arbejde på 45

sekunder.

Internet og CD ROM åbner verden for alle mennesker. I løbet

af få år vil alle med adgang til en computer med modem og CD ROM-

drev kunne hente alle verdens informationer hjem. Alle biblioteker vil

stå på dit skrivebord. Og den elektroniske biblioteker bliver aldrig træt

af at vise dig rundt. Alle verdens film, alle verdens malerier vil kunne

vises på din skærm.

Samtidig vil alle mennesker i verden kunne komme i kontakt

med hinanden. På kryds og tværs af alle landegrænser vil vi kunne tale

sammen om alt, hvad der optager os. Det bliver en revolution, større

end da Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten. Nettet vil skabe

muligheder for en ny, demokratisk struktur, hvor alle verdens menne-

sker deltager i beslutningsprocesserne. Little Brother is watching you.

Hvis nogen bliver opmærksom på en forureningsrisiko eller magtmis-

brug, kan han give besked over Nettet. "Whistleblowing", kalder man

det. Nettet betragter ethvert forsøg på censur som en teknisk for-

hindring. Det bevæger sig udenom, som floden der går uden om

dæmningen. Gammelkommunisternes kupforsøg i Moskva og massak-

ren på Tian Anmen-pladsen blev belyst på trods af kupmagernes og

magthavernes ønsker om at holde verden i uvished.

Gaia-teorierne opfatter kloden som en levende organisme. De

elektroniske forbindelser er synapsespring. Nettet bliver Gaias hjerne.

Og kloden vågner.

Men ethvert fremskridt rummer farer.

Spørgsmål om copyright og ejerforhold bliver vanskelige i

Nettets virtuelle virkelighed. Måske vil der opstå helt nye økonomiske

strukturer. I den virkelige verdens lukkede rum er evig vækst en

umulighed. Men der er ingen grænser for vækst i viden og indsigt. Det

giver positive muligheder for Nettets brugere. Men hvis ikke der skabes

mulighed for offentlig adgang til Nettet i alle lande, vil det forværre den

økonomiske og sociale ulighed i verden.

Jeg kan hente oplysninger hjem, men hvordan skal jeg verificere

dem? At være vildledt er endnu værre end at være uvidende.

Hvis man slår op på noget, man har en vis viden om i forvejen,

er de oplysninger, man finder frem til, ikke altid ganske betryggende.

Hvis man slår op under dansk litteratur i CD ROM-udgaven af

Compton's Interactive Encyclopedia, får man f.eks. at vide, at en af de

mest fremtrædende danske forfattere i efterkrigstiden er Ole Hyltoft,

hvilket - med al respekt for Ole Hyltoft - nok vil komme som lidt af en

overraskelse for de fleste litterært interesserede.

Mængden af informationer er lammende. Hvis man får ti

tusinde svar på et spørgsmål, er det umuligt at tage stilling til dem alle

sammen. Vi risikerer at drukne i et mudderskred af faktoider. Alt kan

blive til tom underholdning, et globalt trivial pursuit, hvor vi kritikløst

suger infotainment i os. Hvor vi henter millioner af mursten af paratvi-

den, men mister evnen til at bygge et hus.

Jeg vil gerne følge med i, hvad der sker i Rusland. Radio Free

Europe har udviklet sig fra koldkrigs propaganda-maskine til en ganske

hæderlig nyhedsleverandør. Hver dag henter jeg deres nyhedsbulletin

om Østeuropa, der fylder cirka tyve maskinskrevne sider. Men hertil

kommer en række andre kilder. PNEWS, hvis bidragydere for det meste

er kritisk indstillet over for Jeltsins styre, diskussionsgrupperne på

Usenet, hvor mange er mere positive, sammendrag af den franske

presse, forskellige kilder i selve Rusland... Alt i alt kan jeg meget let

hente, hvad der svarer til 3-400 sider om dagen. Problemet er så bare, at

jeg alligevel ikke har tid til at læse det igennem. Meget af det arkiverer

jeg - så kan jeg altid søge i stoffet, hvis der er noget, jeg får brug for.

Men meget af det bliver også bare liggende på disketterne.

Diskussionerne på Usenet er ikke altid klarhedens og fornuftens

symposium. Had og fordomme blusser op i "flame wars". En del af

Nettets diskussionsgrupper er allerede blokeret af fanatikere, der

udbreder sig i det uendelige om, at Auschwitz ikke har eksisteret eller at

AIDS er Guds straf for synden. En azerbajdjansk patriot har gjort sin

sag ubodelig skade ved at blande sig i alle mulige og umulige samtaler

med alenlange indlæg om, at det var armeniernes egen skyld, de blev

massakreret i 1915. Resultatet er, at de fleste skruer af, hver gang

Azerbajdjan bliver nævnt. Når alle mennesker kan komme i kontakt

med hinanden, giver det ikke kun muligheder for aktiv deltagelse i den

demokratiske proces, men også for manipulation og hetz.

Svaret på de udfordringer, Nettet og informationsrevolutionen

stiller os, ligger ikke i at skrue tiden tilbage og sætte bom for infor-

mations-motorvejen - Infobahn - før den er ført frem til alle.

Svaret må ligge i at opdrage en ny generation til at tage udfor-

dringerne op. Undervisningen i folkeskolen må bygge mindre på

paratviden, mere på kunsten at finde oplysninger - heuristik. Kombi-

neret med træning i kildekritik. Kampen mod fanatisme og fordomme

skal ikke føres gennem forbud og censur, men ved at vi allerede som

børn lærer at gennemskue falske argumenter og afsløre falske citater og

uholdbare følgeslutninger.

Ved undervisningen i historie på universiteterne har man en

række fortrinlige teknikker og hjælpemidler, der kan træne ens kritiske

sans og lære en at finde vej i overvældende store mængder af infor-

mationer. En øvelse i håndbogsbenyttelse kunne f.eks. bestå af

spørgsmålet: "Hvilke huse kom Ciceros bror forbi, når han gik ud af sit

hus og til højre?" Så skulle man finde frem til, hvem Ciceros bror var, ud

fra breve eller andre kilder finde ud af, hvor han boede og så finde frem

til et kort over det gamle Rom. Det lod sig gøre. I kildekritik be-

skæftigede vi os ikke kun med middelalderhåndskrifter, men også med

tv-reportager og aviser. Mordet på Kennedy var egnet til kildekritisk

opgave.

De redskaber er for gode til, at de skal forbeholdes nogle få

studerende. De må ud i folkeskolen.

Det allervigtigste er måske at optræne evnen til at se sammen-

hæng og store linjer, så vi ikke drukner i detaljerne, men bevarer

overblikket. Evnen til at skelne mellem det væsentlige og det uvæsent-

lige.

Det er en betydelig vanskeligere opgave end at undervise i

kildekritik og heuristik. Den kan kun løses, hvis medierne hjælper til.

Hvis vi bliver bombarderet med minutnyheder, factoider og edutain-

ment, med brokker og skår af sammenhæng bliver vi let for lammede til

at se skoven for bare strittende kviste. Hvis derimod medierne bevidst

trækker linjer op og viser os udsigten fra en større højde, er det nemmere

at se, at skoven er en skov.

Infobahn kan forbinde mennesker. Eller vi kan blive kørt ihjel

på den. På den ene side af motorvejen ligger teknofobiens grøft.

Mistilliden til computerne, fordi de ikke er bøger eller brevduer. På den

anden side ligger teknolali-grøften, den ukritiske tiljubling af alt, der

snurrer rundt, bare fordi det snurrer.

Vi må gå med åbne øjne ind i den nye tid. Kun hvis vi gør os

klart, hvilke farer informationsalderen rummer, kan vi udnytte

computerens muligheder, så de bliver til gavn for mennesker.