MYGGESANG

 

 

 

I juninatten denne drøm

 

huset båret af kirsebærtræernes skum

 

til druknende fugles klukkende bølgeslag

under en klokke spinklere end fjordens spejl

 

min søvn en gærdesmuttes æg: en væg

af kalk og bristefærdigt synsbedrag

 

dirrende plantet i mørket det hvide en segl

og lydløst hakker et usynligt næb

 

på spejlets hinde af vind og salt

 

snart brister alt