John Wycliffe og Jan Hus prøvede at reformere den katolske kirke i det 14. og 15. århundrede. Men deres reformer slog fejl. Deres bibeloversættelser blev brændt og deres tilhængere forfulgt og nedkæmpet. Det, der mislykkedes for dem, lykkedes for Luther. Fordi bogtrykkerkunsten var opfundet i mellemtiden. Reformationens skrifter på folkesprogene kunne udbredes i stort tal. Det hjalp ikke noget at brænde dem på bålet. De var trykt så store oplag, at man ikke kunne samle alle eksemplarer ind. Tankerne fik mulighed for at slå rod.

Reformationen begyndte som et forsøg på at redde og rense romerkirken. Men den udviklede sin egen etik, der - som Max Weber har påvist det - kom til at danne fundamentet for den kapitalistiske moral: Troenpå at flid og arbejde fører til frelse, også når arbejdet består i handel, åger og udbytning. J.P. Morgan kaldte sin rigdom "en belønning for slid og retskaffenhed" og John D. Rockefeller sagde, at hans formue var "en gave fra Himlen, der fortæller: "Se, dette er min elskede søn, som jeg er godt tilfreds med.""

I dag står vi midt i springet fra den gutenbergske informationsverden til den elektroniske. Informationsrevolutionen gennemhuller alle jerntæpper. De protesterende studenter i Beijing faxede deres budskaber ud til verden og gjorde det dermed umuligt for magthaverne at lægge et røgslør over massakren på Tienanmen-pladsen. En af grundene til, at gammelkommunisternes augustkup i Moskva slog fejl, var at de ikke havde taget de elektroniske mediers mistelten i ed. Videofilm, telefax og PC'er med modem gør det muligt at gå uden om eller neden under undertrykkende systemers meningsmonopoler. Lilliputterne kan besejre Gulliver med sytråd og nålestik - hvis der er lilliputter nok.

Den elektroniske informationsrevolution fletter verden uløseligt sammen. I langt højere grad end John Donne forestillede sig, er det blevet bogstavelig sandt, at intet menneske er en ø og vi alle er en del af kontinentet. Begivenheder i Kabul eller Los Angeles bliver lokale, nærværende. Alt, hvad der sker og er sket, alt hvad andre mennesker tænker eller har tænkt kan trækkes ind i min stue. Elektroniske fingre søger gennem informationsfloden og trækker netop de oplysninger, jeg har brug for, ind.

Den globale landsby vil udvikle en global etik. Vi skal forvalte landsbyens fælled. Vor tids to største problemkomplekser kræver, at den fælles viden udfælder en fælles moral, der inspirerer til fælles handling. Den stadig dybere kløft mellem rige og fattige må fyldes op. "Hver dal skal opfyldes, og hvert bjerg og høj skal nedtrykkes." Vi må skære fedtet fra og producere efter reelle behov i stedet for at bruge milliarder på at udtænke og overstimulere nye, kunstige behov. Kloden kan ikke bære en menneskehed, der lever i en køb-og-kasser-kultur. Men der er plads til alle i en verden, der sikrer "liv, frihed og stræben efter lykke". (Ganske forudseende forkastede den amerikanske revolutions fædre det første udkast, der lød "liv, frihed og ejendom"). Samtidig må ødelæggelsen af miljøet ophøre, og vi må lære at leve i harmoni med den levende klode. Vi må gøre op med vækstideologien og indse, at uhæmmet vækst er dødbringende. Liberalisme på celleplan er kræft. Organisk vækst er derimod de enkelte cellers frie udvikling, bundet af hensynet til alle andre cellers frie udvikling. Vi skal gro som planter og ikke sprede os som svulster.

Statskapitalismens sammenbrud har vist det uholdbare i en rigid social og økonomisk determinisme. En samfundsøkonomi kan ikke reguleres og planlægges i detaljer. Levende organismer kræver ånderum. Hvis man presser levende væseners organiske vækst ind i alt for snærende rammer, bliver resultatet som de vanskabninger, kinesiske kejsere skabte ved at anbringe børn i krukker, der blev knust, når barnet var vokset i krukkefacon. I stedet for direktiver og forordninger må man sætte et kybernetisk system, hvor eksterne stimuli hele tiden termostatstyrer beslutningsprocesserne på det lokale og nærværende plan.

Kaosteorierne lærer os, at små ændringer i udgangsposition kan medføre uberegnelige udsving af resultatet. Derfor må vi skabe samfund med regulerende stofskifte i stedet for samfund i jernlunger. Markedsøkonomi er nødvendig, hvis man med marked mener stadig interaktion mellem millioner af autonome enheder.

Men liberalismen fører ikke til markedsøkonomi. Den liberalisme, der i øjeblikket har sat sig på magten, er om muligt endnu tungere i toppen end den styrtede statskapitalisme. EF er ikke det broderskab mellem folkene, tilhængerne ynder at trække frem, men (ud over at det er en forsørgelseskasse for afdankede borgerlige politikere) en blanding af Byzans og det Tysk-romerske Kejserrige, et sindrigt system af subventioner og direktiver, bureaukrati og korridorpolitik, hvis formål er at holde befolkningen ude fra beslutningsprocesserne og hjælpe de multinationale til at kvæle den liberale konkurrence.

Verden er ikke på vej mod en liberal - fri - prisdannelse, men mod et styringssystem, hvor Verdensbanken og Valutafonden pisker alle på plads. Vi er ikke på vej mod et kludetæppe af selvforvaltende folkeslag, men mod nye magtblokke - et Europa med tysk dominans og en Stillehavs Samvelstandssfære med Japan som drivkraft, USA som marked, leverandør af soldater, råvarer og kapital og et voksende antal små drager som juniorpartnere.

Den socialisme, der ikke var socialistisk, brød sammen. En liberalisme, der ikke er liberal, har foreløbig sejret, men bærer sin egen undergang i sig. For blind vækst, blokpolitik og monopolistisk styring kan ikke løse nord-syd-konflikten eller miljøspørgsmålet.

Informationsrevolutionen bærer kimen i sig til en ny moral. Den giver også redskaber til at grave muldvarpegange af viden ind under de forældede strukturer.

Magthaverne har to muligheder for at forhindre informationernes gnistrende synapsespring på kryds og tværs, der vil føre til dannelsen af en global bevidsthed.

Den ene er den gamle, restriktive. De prøver at holde deres oplysninger for sig selv. Sensitive oplysninger krypteres og lukkes inde. Men vandet siver gennem alle dæmningerne. Hackerne bliver vor tids partisaner. Lad dem skælve i vestens direktionslokaler og Verdensbankens korridorer, som de skælvede i Kreml og Beijing. Oplysningerne siver ud og bliver tilgængelige for alle. Ikke kun direktionslokalerne bliver transparente. Heller ikke kommunalrådsmøderne, legatbestyrelserne eller de utallige snuskede, hemmelige broderskaber skal vide sig sikre. Lillebror ser dig. Og Lillebror har millioner af øjne.

Den anden - og farligste - metode består i at drukne den gryende verdensbevidsthed i et mudderskred af kitsch og overkill. Timenyheder gør verdens udvikling til irrelevante faktoider i et globalt Trivial Pursuit. De færreste kan huske blot to af dagens nyheder efter at have set en halv times TV-avis. Og endnu færre kan sætte dagens nyheder sammen med gårsdagens.

For at undgå at drukne i informationsstrømmen må vi pejle os frem, tage kending af vind og vejr og finde farbare sejlrender. Man kan oprette tusinder af elektroniske tidsskrifter og forlag, der hjælper med til at navigere. Enhver, der har et modem, kan kommunikere med alle andre computere med modem. Og hvis informationsnettet får lov til at udvikle sig til et organiske Cyberrum, kan vi forvandle syndfloden til den glidende flod, der fører verden fremad.

Vi ved, hvilke problemer vi skal løse for at overleve. Vi kan se landet på den anden side af kløften. Vi ved ikke, hvordan vi kommer derover.

Men vi ved, hvilke veje vi ikke kan gå. Statsstyring med elitetænkning og magtkoncentration skabte Tjernobyl og saltørkenen i Kazakhstan.

De multinationales blinde vækst fører os ind i Festung Europa, hvor vi danser for at glemme pestens rasen uden for murene - uden at se at pesten danser med i salen og snart vil kaste sin røde maske.

Vi må udnytte informationsrevolutionens muligheder. Endnu er det ikke muligt at overskue, hvordan de konkret kan omsættes i den handling, der kan redde kloden. Men sikkert er det, at den globale bevidsthed er ved at vågne. Det er vores udfordring nu at sætte præg på processen, at deltage i udformningen af den nye moral, der vil låne træk af socialisme og anarkisme og kristendom, af buddhisme og teorier om kaos, kybernetik og Gaia. Og dog blive noget helt nyt og hidtil uset.