Eugenio Montale

Til: Poesi

DAGENS DIGT DEN 3. JULI 1997

I dag med den italienske digter Eugenio Montale (1896 -1981)

Oversættelse: Per Aage Brandt, Aldo Cotto og Carsten Juhl

Et dansk udvalg af Montale findes: Digte (oversat af Sonne og Harder og

udgivet af det italienske kulturinstitut i 1976)

Tidligere offenliggjort i tidsskriftet Semiotik nr. 5/6

(FRA SATURA)

DU'ET

Kritikerne gentager,

vildledt af mig,

at mit du er en institution

Uden denne min skyld ville de have vidst

at inde i mig er de mange én, selvom de synes

mangfoldiggjort af spejlene. Problemet

er at fuglen som er fanget i nettet

ikke ved om den er sig selv eller en af sine

for mange dubletter.

XENIA I - 11

At mindes din gråd (den var dobbelt hos mig)

rækker ikke til at slukke dit latterbrag.

Det var som en forsmag på din private

Dommedag, desværre aldrig indtruffet.

XENIA I - 13

Din bror døde ung; du var

det uglede pigebarn, der betragter mig

"poserende" i et portræts oval.

Han skrev uopførte, uhørte musikstykker

idag begravet i en kiste eller endt

i papirmøllen. Måske vil nogen

uanende genopdigte dem, om det der er skrevet står skrevet.

Jeg holdt af ham uden at have kendt ham.

Udover dig huskede ingen ham.

Jeg har intet efterforsket og nu er det nytteløst.

Bortset fra dig er jeg den eneste

for hvem han har eksisteret. Men det er muligt,

ved du, at elske en skygge, når vi selv er skygger.

FRA QUADERNO DI QUATTRO ANNI ("Stilehæfter fra fire år", tror jeg nok det betyder n. i.)

Skaberen var selv uskabt og dette

piner mig ikke. Var det ikke sådan

ville vi alle ligge ved hans fødder

(det er kun en talemåde)

ulykkelige og tilbedende.

Der gives kun én verden befolket

af mennesker

og hvad der er mere end sikkert

kun én verden, en klode hvor menneskejagten

er den sport alle kan enes om.

Det kan ikke skyldes

ren ondskab

eller en tvingende trang

til endelig at se solen slukket.

Der må være noget andet, en forklaring

men herom er guderne uenige.

Det er alene derfor de har opfundet tiden,

rummet og en håndfuld levende.

De har brug for at få tænkt over det,

thi var de enige

vile ingen længere tale om deres fald

og da

stakkels mennesker uden guder eller djævle,

den sidste, den værste af alle skændsler.