Sammenstødet

Midt i kløften mødes

foldeknive fra Albacete

skønne af fjendtligt blod

skinnende som fisk.

Et hårdt lys som i spillekort

skærer i bedsk grønt

skrækslagne heste

og profiler af ryttere.

Ved et oliventræs bæger

græder to gamle kvinder.

Tvekampens tyr rejser sig

højt over murene.

Sorte engle bringer

lommetørklæder og snevand.

Engle med mægtige vinger

af foldeknive fra Albacete.

Juan Antonio de Montilla

ruller død ned ad skrænten

med kroppen fuld af liljer

og et granatæble i sin tinding.

Så rejser et kors af ild sig:

Åben vej for døden.

Dommeren går med civilgarden

gennem olivenlunden.

Det bugtende blod synger

sin dæmpede sang af slanger.

- Mine herrer civilgardister,

her skete det sædvanlige,

her døde fire romere

og fem carthageniensere !

Aftenen forrykt af figentræer

og hedt glødende lyde

synker afmægtigt tilbage

mod rytternes sønderflængede lår.

Og sorte engle fløj

gennem gennem vestenvinden.

Engle med vældige fletninger

og hjerter af lampeolie.