Fredag, Maj 30, 1997 02:02:13 PM

Poesi Item

Fra: Martin Budtz

Emne: Lone Munksgaard Nielsen

Til: Poesi

Denne gang er det Lone Munksgaard Nielsen det handler om.

Jeg har valgt starten at LYSVENDT som måske kunne kaldes en anderledes digtsamling, hvis det overhovedet er en digtsamling. Ihvertfald er det to digtsamlinger, eller to tekster om man vil.

Der er tale om een bog med to tekster. Man læser fra forsiden den ene gang, og vender så bogen og læser tekst nummer to.

Ligemeget hvordan man vender den, er det en storslået bog med en tekst der kommer hele vejen rundt.

LYSVENDT udkom på Borgens forlag 1995

 

 

uddrag fra MENNESKET:

 

1.

 

Han vendte sig om. Han rejste sig op og vendte sig om. Han rejste

sig og vendte sig om. Han vendte sig. Han ventede ikke, at han

vendte sig, men han vendte sig, da han rejste sig. Han vendte sig

om, da han drejede rundt, han vendte sig om. Han vendte sig om, han

vendte sig om, til trods for at han ikke ville.

 

Det var lyset, der vendte ham. Det var lyset, der greb ham i armen

og vendte ham rundt. Et lysglimt på armen vendte ham rundt.

Trak ham rundt om sig selv og vendte hans mave om mod det

sted, hans ryg havde været.