Jadetrappens klage

Jadetrappen

hvid

af rimfrost

Silkeskoene

gennemblødt

Hun lader gardinets

krystaller

risle klirrende

ned

Men efterårets

måne

lyser klart

igennem

Gul hest med hvid fråde om mulen

Sølvsadel

på den gule hest

med hvid fråde

om mulen

Sadeldække

af brokade

stænket af mudder

Grøn

slette

Stille

forårsregn

Blomsterne

falder

Et rap

med pisken

Frem i galop

mod tartarpigen

Drikker

Vandfaldet i Lushan

Solen antænder

et røgelseskar Purpurrøg

stiger op

Langt borte

ser jeg vandfaldet hænge ned

foran floden

Vandet falder

tre tusinde fod

lige ned

Kan det være Mælkevejen

der er styrtet ned

fra den niende himmel?

Til en smuk dame, mødt på stien

Den hvide hest

tramper stolt

på nedfaldne blomster

Sænker pisken

strækker den frem

rører ved vognen

i fem skyers farver

Hun trækker

smilende

perleforhænget fra

Peger på den fjerne

røde pavillon

"Der er min ringe bolig"

Had

Smuk er hun

Løfter perlegardinet

Sidder længe stille

Rynker

natsværmer

øjenbryn

Man ser kun

våde spor

af tårer

Ved ikke hvem

hun hader

i sit hjerte

Pigerne fra Yue

Pigerne fra Yue-floden

Deres ansigters

jade

Deres mørke bryn

deres røde skørter

På fødderne

bærer de sandaler

med guldhæle

Å, deres fødder

er hvide

som rimfrost

Den hvide hejre

Som et snefnug

daler

den hvide hejre

mod bredden af

en dybblå sø

Ubevægelig

står den på stenen

længst ude

Venter

den strenge

vinters

komme

Sang fra Qiupu

Qiupu myldrer

af hvide

gibboner

De springer

og danser

som faldende

sne

Hiver og slider

i deres unger

der dingler

fra grenene

Kommer ned

for at drikke

og lege med månen

i vandet

Sang fra det fremmede

Vin fra Lanling

med duft

af æblekerner

Fyld mit jadebæger

med flydende rav

Hvis bare værten

kan drikke mig til

tænker jeg ikke

på de fremmede egne

En sommerdag på bjerget

Ligger nøgen

i den grønne skov

Bevæger dovent

en vifte

af hvide fjer

Hænger min hat

på klippens fremspring

Blotter hovedet

for granernes sus

Aften i Qiupu

Vandet så glat

som en flade

af hvid silke

så Jorden bliver

en fladklemt

himmel

Denne måneklare

nat

sejlede jeg gerne ud

i en båd

fuld af vin

og så på blomster

Selvforglemmelse

Sad og drak

ænsede ikke

mørket faldt på

Folderne

i min dragt

fyldt

af kronblade

Rejser mig usikkert

vakler over

mod bækken

i månens skær

Alle fugle

er væk

Heller ikke

mange

mennesker

Sorg

Hvis jeg flettede

alt mit hvide hår

til reb

nåede jeg ikke

bunden

af min sorg

Hvordan er dog dette

lyse

spejl

ramt af efterårets

frost?

Drikker på bjerget med en eremit

Vi to har siddet

og drukket

Bjergets blomster

er sprunget ud

Efter alle

disse bægre

er jeg forfærdelig

fuld

Nu er jeg søvnig

Det er på tide

du går

Men kom igen i morgen

hvis du vil

og tag luthen

med

Sidder og drikker på Dragebjerget

Den niende dag

Sidder på Dragebjerget

drikker vin

De gule blomster

ler ad mig

den fordrevne

Vinden

blæser silkehuen

af mit hoved

Kun månen

er min ven

Danser for den

omfavner den

Til munken Xu Faleng på Dragebjerget

Oppe mellem

hvide skyer

bor han

alene

Gæst

hos grønne bjerge

Ved middag

brænder han røgelse

i lunden

deler

stilheden

med cassiablomsterne

Skrevet i Kragetandstemplet

Overnatter

I Kragetandstemplet

Løfter hånden

og føler

på stjernerne

Tør kun tale

I en hvisken

Bange for at forstyrre

dem der bor i

himlene

Tanker en stille nat

Foran sengen

månens

klare lys

så jeg tror

jeg ser rim

på frossen jord

Løfter hovedet

Ser

den klare måne

Sænker hovedet

Tænker

på min hjemstavn

Til Du Fu

På "Bjerget

af kogt ris"

så jeg Du Fu

med bambushat

på hovedet

mod den skarpe sol

Jamen

kære ven

så tynd

du er blevet

Lider du

af poesi?

Afsked med Meng Haoran, på vej til Yangzhou

Min gamle ven

rejste bort mod øst

fra Den Gule Tranes Tårn

I den tredje måneds

blomsterstøv

gled hans båd

mod Yangzhou

Et ensomt sejl

en fjern skygge

mod blå

og tomme vidder

Den vældige flod

strømmer alene

mod himlens rand

Til min kone fra landflygtighedens land Yelang

Adskilt fra dig

sørger jeg her

i Yelang

hinsides skyerne

Sjældent

spørges der nyt

til det ensomme hus i

månens skær

Jeg ser de vilde gæs

flyve mod nord

om foråret

Nu vender de tilbage

mod syd

Intet brev

fra Yuzhang

Tidlig afrejse fra den Hvide Kejserby

Rejser tidligt

om morgenen

fra den Hvide Kejserby

ind mellem

farvede skyer

Tusinde mil

til Jiangling

Vi når frem

på en dag

Abernes

skræppende skrig

hele dagen

fra begge bredder

Den lette båd

allerede forbi

tusinde bjerge

Til fiskeren fra Zanglang

Har du stænket dig

med parfume

så ryst ikke på hovedet

Har du orkidéduft

i tøjet

så saml det tæt

omkring dig

Det er bedst

at skjule

den kyske sjæls blændende glans

For verden

hader alt

der er for rent

Siddende alene på Jingting bjerget

Mange fugle.

Alle flyver

de højt

En enlig sky

sejler frit over himlen

Jeg ser

på bjerget

Bjerget ser på mig

Vi bliver aldrig

trætte

af hinanden

Kun bjerget

Jingting

er til

Samtale på bjerget

Du spørger

hvorfor jeg bor

mellem grønne bjerge

Jeg ler

og tier

Her er hjertet

uden uro

Ferskenblomster flyder

med vandene

bort

mod fjerne

steder

Der findes en anden

himmel og jord

der ikke er menneskenes

verden

(oversat fra kinesisk af Arne Herløv Petersen)

Copyright ã 1993, 1997 by Arne Herløv Petersen