Arne Herløv Petersen

Kort

Kort er udgivet i meget begrænset oplag som Book on Demand.

Bogen koster 148 kroner.

Den kan købes gennem Book on Demands netboghandel.

Anmeldelse af "Kort":

Nu vil jeg huske 2008 som den sommer, hvor Arne Herløv Petersen [udsendte] en lille fuldendt samling digte... En samling på 60 sider, som vidner om et imponerende talent. Den er mere end det, man plejer at kalde lovende. Den er indfriende... Digtene [er] korte og haiku-agtige. De er fulde af originale billeder og sidste linje har ofte en overraskende metafor... Nogle steder synes jeg, han når så højt op som Ivan Malinowski, der også beherskede den ultrakorte form... Det skulle nødigt gå ubemærket hen, at Arne Herløv Petersen har præsteret noget dybt bemærkelsesværdigt. Han er original og selvstændig, men kender også sine forudsætninger - i traditionen.
Johannes Møllehave i "Kristeligt Dagblad" 4.7.08
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Digtbøgernes klassiske anslag giver mindelser om både Claussen og Rilke m.fl. i deres prøven kræfter med livets store spørgsmål og samklangen med natur og kosmos
Beskrivelse
To små lyriksamlinger er meget forskellige i form og indhold af den erfarne digter og oversætter. I Epitafium bygger Herløv Petersen et dystopisk undergangsdigt op skrevet i en klassisk stil som digtkreds med 15 rimede strofer stærkt inspireret af sonetformen. Den udfordrende og svære form holdes oppe af et dynamisk tematisk spil mellem fine naturiagttagelser i de udvendige mangfoldige og kosmiske, men også truede natur holdt op mod individets indre tvivl og sårbarhed - her måske også personligt tab og død: "...Min krop som bytte for den falske drøm/om ubegrænset vækst og ekspansion,/for svulstens tro på hæmningsløst forbrug.//Hvor kan jeg atter finde livets strøm/naturens sang, der bruser polyfon/af kærlighed og undren, fryd og gru?".
Den anden digtbog Kort er af et anderledes tilsnit med koncise iagttagelser og stemninger af haikuinspireret tilsnit: "Godthåbsvej, natregn/Kørebanen bløder rødt/bløder gult og grønt//".
Også her er der noget personligt på spil for forfatteren, der får ham til at se omverdenen i lyset af personlige oplevelser
Sammenligning
Teksterne har også været publiceret i Hvedekorn og er tilgængelige i en netudgave og udgives her i prunkløs Books on Demand-regi
Samlet konklusion
Herløv P. skriver stærkt og personligt og med fin digterisk ambition uden at blive privat i disse to nye korte digtsamlinger

Kent Skov, lektørudtalelse, Uge 34 2008

Til Helen

Morgen

Himlens fostersæk brister; gennemblødt af lys står vi

Solen pocheret af skyer; træerne rasler med dun

Huset så stejlt og skrabet; hanegal stivnet til sten

Martsdigt

Frøskaller på jorden

På træernes nøgne grene

spirer fuglene frem

Forårsskov

Gå længere ind i skoven, gå ind

Sollyset grønt, luften grønlig

Anemoner fortvivlende hvide

Læresætning om Helen

Når et legeme nedsænkes i vand

fortrænger det havets kulde

Når glæden over at du er til

nedsænkes i mig

fortrænger den døden

Forårssol

Dækslet taget af

Også kloakrotterne

nyder foråret

Kirsebærblomster

Pludselig vinter

på alle grene

Blindede går vi ud i haven

synker ned i sne

trækkes tilbage til maj

af pindsvinets snøften

Skovfugl

En fugl inde i skoven

synger sig op mod regnen

Dråber falder opad

At så lille et væsen

kan løfte kloden mod solen

som hvis en angst passager i ruteflyet

løfter en Airbus ved armlænene

op over alle lufthuller

Rapsmark i regnvejr

Når vi har tømt

himlen for farve,

vælder lys op

af jorden

Fodspor i vand

En let brise

gennem rugmarken

Kølvandet efter

en lille båd

Sådan

har mit liv

været

Ingen modstand

ingen spor

Fisk

Fiskene græder

fordi de aldrig

skal se hylden blomstre

Derfor er havet salt

Skovjordbær

Skovjordbærrene

gløder

Myrerne i græsset

ser dem ikke

Wang Wei

Livets simple glæder

Lægge et æg

Vifte med finnerne

Læse Wang Wei

Birk

Birkens rodtråde

søger i blinde

frem gennem ormenes gange

I middagshedens

vindstille

dirrer dens kviste

op gennem fuglenes sang

Søndermarken

Okapi

dræbt af fællessang

Ja, præcis sådan

føles det

Under bølgen

Gennem en dør i bølgen

ned mod en himmel af sand

hvor søstjerner lyser

Lynet

Overrasket af lynet

rykker træerne et skridt tilbage

fra huset

Gennem havet

I vældige stimer

vandrer fiskene

gennem havet

stadig lige tørstige

Guldsmed

Guldsmedens vinger

over søen

En våd finger

langs glassets rand

Solnedgang

Træerne

vil ikke slippe solen

Mens de et øjeblik

udveksler fugle

glider den ned i jorden

Skyer

Se på skyerne

siger hun

De ligner køer

sejlskibe får

Jeg ser op på hende

hun driver hen over mig

tung

af regn

Ukueligt liv

Livets mirakel

Spyfluernes små unger

i kattemaden

Sensommer

Hvis stilheden

kun var stilhed

hørte man den ikke

Det er flagspætten langt borte

vinden i aspens krone

myggens nervøse dirren

mens den jagter mit blod

der kalder denne

sensommer stilhed

frem i skoven

De små lyn af smerte

i en kindtand

en knæskal

en tanke

ætser streger i zinkpladen

så vi kan se en tegning

af lyset

Træer

Jacaranda:

Påfuglens skrig

fortættet til farve

Flammetræet

ridser himlen

blomsterne

pibler frem

Aften

Himmelhuden

strakt til tørre

Sømmet fast

med kirkespir

Høst

Fuglen skudt

Rønnebærrene

bløder

Regn

Godthåbsvej, natregn

Kørebanen bløder rødt

bløder gult og grønt

Kirkegård

Så mange døde under disse sten

Deres drømme siver ned i grundvandet

og farver det blåt

Ulm

Et sted i denne by

ligger tyste nonner i rækker

og sover i deres hårskjorter

uden at klø sig

Dagmåne

Til Sara Matthai Stinus

Alle længsler og drømme

om at gøre verden beboelig

blev pisket ud af os

i de kolde vindes tid

De steg op gennem luften

og samledes i en dagmåne

så flygtig som et åndepust

hvid som en fjern erindring

Men månen er ingen sky;

den er et kontinent af sten

formet til klode

Månen gløder om natten;

suger tværs gennem rummet

og bevæger oceaner

Sene roser

Mørket falder

tungt og tidligt

Roserne gløder

i en anden verden

Dit ansigt lyser

ude fra haven

Under loftet

Insekter gnaver gange i gulvbrædderne

Skyer sejler gennem ruderne

Trækker ansigtshud hen over øjne og ører

slipper din hånd og svæver op under loftet

Fuglesang

Træet bladløst

Himlen hvid

på indersiden

Fuglen sidder

uden om sangen

Skyer

Skyerne

gør vinden synlig

Svanevinger

giver skyerne mæle

Sår

Kradser med spredt omhu

i nattens skorpe

Blotter

en væskende måne

Lydmur

Dagen igennem

bar jeg zinkbaljer

op ad kældertrappen

Et jetfly gennembrød lydmuren

Hele huset sprang ud som en blomst

Bagefter

Hvor længe bliver de sidste ure

ved med at gå?

Tikkende cæsiumatomer

kapsler tætte som dykkerklokker

hvor længe

på en bjergtop i havet

i fygende ørkensand

i nye bregneskove

sump og mangrove

mellem guldsmede og myrer

alger og gopler

Hvor længe før det sidste ur

holder op med at gå?

I tåge

Vejen forsvinder i tåge

birken rykker dryppende nærmere

Myrer går uden om min sko

Den eneste lyd: Mine øjenvippers hvisken

Mælk

Den hvide mælk

begynder at ånde

Slikker med sin sorte tunge

op over stål

Mure

Kunne disse mure tale

Men det kan de jo

På et stensprog

vi ikke forstår

Aftenmåne

Frysetørret aften

Neonlys banker hænder

Min ånde bliver hængende

Mine skridt klirrer som sølv

Månen

så hvid og krympet

Hospitalskælder

Vil fjerne det lagen

der dækker hende

Syngende frostnåle

Rimfrost

Som hvis solen

holder vejret

Græssets genfærd

puster rimfrost ud

Snebillede

Horisonten

klemmer solen flad

Dens blod

løber ud i sneen

Vanter

Snebidte vanter, bundfrossen sol

Huden gløder i sin egen sommer

Den sveder digte

Udefra

Træet

lægger sin hånd på huset

Lyset går ud i stuen

Billedet

Inde i huset

hænger et billede af huset

omsværmet af sommerfugle

På billedets bagside

sommerfugle i vinterdvale

Tyrkerdue

Grå tyrkerdue i gråvejr

spiler vingerne ud

Perlegrå med hvide bræmmer

Og pludselig gennem luften

denne rå fært

af sne

Lav sol

Jo lavere solen synker

jo større bliver den

Om natten

lægger den sig

under havet

og kaster mørke mod himlen

Skovmørke

Vi lægger store håndfulde sne

på hinandens øjenlåg

Uglen tuder fra tårnet

Under skovbundens glatte mos

knytter træet sin rodklump

Vintermåne

Nymånens skøjtejern

skærer en ridse

i natten

Mørket bløder lys

Mælkevej vintergåde

Kalkminerne

Dybt nede i drømmenes kalkminer

hvor de uldhårede næsehorn

endnu strejfer rundt

Sætter som cro magnon

et håndaftryk af rød okker

glider baglæns ned

gennem fossile lag

stegosaurus trilobit

Gangene vider sig ud

til blege sale

under hvælvinger af kridt

Oversvømmede gulve;

en døende genklang

som fra en tidlig underjordisk sol

der brændte sig ihjel

Hernede,

cellerne endelig sat fri,

svømmer rundt hver for sig

dirrer med fimrehår

i urtidens fostervand

Den endelige frihed

at være myriader

Klumper sammen igen

i morgenlys,

bliver en grynet hob,

trækker skind

får øjne

Vågner alene

kapslet ind i en krop

Udenfor

Hvor er nu den hånd

der kastede fuglene rundt

i et grenværk?

Myren bærer sin grannål

I dens hjernes sennepskorn

står lysende mønstre præget

Guldsmeden hænger stille i luften

Et sted i verden

brister et fugleæg

Du står udenfor

med din viden om død

En hinde

af trægt flydende luft

er malet om de levende,

hver svamp der skyder op af skovbunden

afviser dig i sin glasdråbe

Gå hjem

du kan drukne i din egen brønd

Aldrig mere

skal du summe i de andres myggesky

Ser ind på de levendes net

hører en summen i edderkoppetrådene

og et sted inde i skoven

træets hjerte banke

ud mod spættens næb

Kort

Da det var forbi

og vi havde kaldt sygeplejerskeren ind

gik jeg udenfor

hvor det var blevet en slags morgen

Så med tørre øjne

på et verdenskort

i målestok 1:1

Noget, der lød som fugle,

sang fra et simuleret træ

Et billede af solen

hang på noget himmellignende.