Historien gentager sig, første gang som tragedie, anden gang som farce, siger Karl Marx, Hvis man i dag vil lave revolution som gentagelse af 1917, bliver det farce og rollespil.
Men betyder det, at vi ikke længere er revolutionære? Nej, tværtimod skal vi arbejde for en revolutionerende ændring af samfundet og vores forhold til naturen og til hinanden, Vi skal ikke storme Vinterpaladset endnu engang, men skabe en ny verden. Det vil være lige så stor en omvæltning som den industrielle revolution var,
Vi skal se på virkeligheden, som den er her og nu. Med truslen om en klimakatastrofe, med en mere og mere forgiftet og udpint jord, med en stadig voksende afgrund mellem rige og fattige og med en finanskapital, der spiller roulette om vores fremtid.
Det er en ny situation. Vi ved ikke, hvor vejen går hen. Vi ved bare, vi ikke kan blive ved, som det er nu, og hvor vejen ikke må gå hen. Vi skal skridt for skridt gøre verden bedre, end den er,
Vi skal lade os styre af et indre kompas, af drømmen om en verden, hvor der er plads til alle, drømmen om en frodig verden, der myldrer af liv,
Kapitalismens falske drøm om evig materiel vækst er en trussel mod verdens liv, Vi skal skabe en verden i harmoni og balance, en verden uden kapitalisme og udbytning. Det bliver ikke en verden i stilstand. Vi kan have ubegrænset immateriel vækst. Der er ingen grænser for vores tanker eller skaberevner. Men først må vi afværge truslen mod klimaet og naturen. For gør vi ikke det, bliver der ikke nogen fremtid.

(Rød-Grøn. Januar 2013)