Horserød 

Digt af Hans Kirk

En Klynge Barakker, et Pigtraadshegn,

den evige Venten - Dag efter Dag.

Er vi mon bare rustende Jern,

kun oplagte Skibe, der mørnes til Vrag.

Udenfor Hegnet vokser en Røn,

dens modnende Bær er som Draaber af Blod.

Den vugger alvorligt sin søde Høst

som i et ukueligt Vovemod.

Giv os det samme luende Sind,

den samme stolte og ydmyge Pragt.

Lad Sjælen vente sin Høsr og Død,

klædt i en flammende Purpurpragt.

Horserød, August 43.

Citater fra breve fra Hans Kirk til justitsminister Thune Jacobsen,

under Kirks indespærring i Vestre fængsel.

Vestre Fængsel, 22. Februar 1942

... Der er Mennesker endogsaa i meget fremragende Stillinger, Hr. Justitsminister, som man bedst karakteriserer under Navnet: Vanter. En Vante retter sig efter den Haand, der har den paa. Saalænge Vanten sidder paa en demokratisk Haand, kalder man den en behagelig og human Vante. Trækkes den paa en anden og haardere Næve, kalder man den noget helt andet. Men til syvende og sidst er en Vante jo ikke andet end en Vante..

Jeg antager, at det er særlige Karakteregenskaber hos Dem, der har givet Dem den Forestilling, at et Ophold i en Enecelle i Vestre Fængsel var egnet til at ændre min Indstilling, hvormed De antagelig mener mit Syn paa Undermaaleren Bentzen og Deres Arbejde i Fædrelandets Tjeneste. De har haabet, at Vestre Fængsels moralske Atmosfære vilde faa mig til at indse, at en Justitsminister altid har Ret, saa at sige eo ipso, eftersom der altid er Dommere, der er rede til at følge ham...

Jeg vilde være et utaknemmeligt Bæst, hvis jeg ikke paaskønnede Deres Anstrengelser for at give mig den tilpas servile Indstilling, som de formentlig gennem et flittigt Embedslivs Erfaring har fundet nyttig, men jeg er alvorlig bange for, at det er for sent at forsøge at omdanne min Karakter. Jeg har altid respekteret den simple gamle Regel for honnet Opførsel, at en Mand er en Mand og et Ord er et Ord, og jeg frygter for, at denne Fordom vil hindre mig i at tilegne mig den Indstilling som De finder hensigtsmæssig...

Vestre Fængsel 17-12-42

... Nogen Anstændighedsfølelse kan man vel ikke vente at finde hos en politisk Alfons af Deres Type, og Spørgsmålet om national Værdighed lønner det sig næppe at diskutere med en Mand, der med Hud og Haar har solgt sig til Fjenden. Men De skal dog i det mindste vide, at der kommer en Dag efter denne, og at De - i allerbogstaveligste Forstand personligt - vil komme til at staa til Regnskab for enhver Overlast, der tilføjes nogen af vore Kammerater....

Vestre Fængsel, 28-2-43

... Udviklingen paa Fronterne har jo medført, at De og Deres Bande af Landsforrædere og mensvorne Embedsmænd er blevet ængstelige for at have holdt paa den gale Hest, og De har ladet Bentzen, hvis notoriske Uduelighed og personlige Slubbertagtighed fra den første Dag har været Dem bekendt, falde tilbage paa en mere ubemærket Stilling, formodentlig i det Haab, at det vil gøre Dem Defensoratet lettere, naar engang i Fremtiden Deres Manipulationer med Lov og Ret og Deres Rakkertjenestre for Tyskere og danske Nazister bliver draget frem for Offentligheden.

Hvis Deres energiske Samarbejde med Gestapo giver Dem Tid dertil, vil jeg finde det rimeligt, at De meddeler mig, om det skete Inspektørsifte i Horserødlejren vil medføre, at jeg føres til Lejren sammen med de øvrige Internerede, eller om De mener, at jeg har yderligere Fængselsstraf behov.