|
Paa Memphis Station |
||
Fra Paa Memphis Station', 'Digte' (Gyldendal 1948) |
|
Af Johannes V. Jensen O g se nu, se hvor Mississippii sin Seng af oversvømmede Skove vaagner mod Dagen! Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning! Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler! Se hvor den fører en uhyre Hjuldamper i sin Syndflodsfavn som en Danser der er Herre paa Gulvet! Se de sunkne Næs - Oh hvilken urmægtig Ro over Landskabet af druknende Skove! Ser du ikke hvor Strømmens Morgenvande klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys og vandrer sundt under de svangre Skyer! Fat dig ogsaa du, Uforsonelige! Mississippi Hvis der er et land, der har fået forfatterne til at flokkes, så er det USA. Også danske digteres hjerter har svulmet. Johannes V. Jensen er ingen undtagelse, når han ser på Mississippi: 'Se, hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning!/ Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader'. Hos Johannes V. Jensen er digtet roligt og mægtigt, hans kadencer er stort anlagte. Hos Johannes V. Jensen er digtet kort sagt - stort. Og den orkestrale styrke kan lade sig gøre, fordi han også kender alle mellemtonerne, og de mindste små pip. Det er samme digter, der andetsteds kalder regnen for en forelsket Mumlen, en lang dæmpet Kærlighedspassiar. Connie Bork |