Svend Johansen

DAGENS DIGT DEN 17. JUNI

I dag med gode gamle magister i fransk litteratur og tidligere teatermanmelder ved Land og Folk Svend Johansen, der debuterede så sent som i en alder af 55 år (i året 1977 med "Forløb"). Efter hidtil kun at have skrevet OM ikke mindst fransk poesi, var tiden åbenbart omsider inde til SELV at skrive poesi, hvilket han har praktiseret med ubestrideligt talent, synsudvidende og på én gang intellektuelt og sanseligt, hvad der netop er kunsten skulle jeg hilse og sige. "Klar som Eluard og revolutionær som Apollinaire" som Schnack siger og ikke kun for rimets skyld....(se "Ung(!) dansk poesi", Borgen 1979)

(August Ferdinand Möbius)

August Ferdinand Möbius (1790 - 1868) var en tysk matematiker

Fra det felt i matematikken der hedder topologi

I det felt fandt han følgende

Du tar en strimmel papir og klæber dens ender sammen

Så har du et almindeligt bånd

Med overside og underside

Indre og ydre

Tænk dig nu at dette bånd er uendelig bredt

Så kan du aldrig komme

Fra overside til underside

Fra indre til ydre

Tag så igen en strimmel papir og klæb dens ender sammen

Men efter først at ha snoet den halvt

Nu har du et Möbiusbånd

Du kan følge dets flade overalt med din finger

For det har kun een flade

Intet over og under

Indre og ydre

Tænk dig nu at også det bånd er uendelig bredt

Så gælder det at

På denne ene flade

I dette ene felt

Møder du alt

(Fra Forløb, 1977)

Så går vi ad hver sin vej

Og spørgsmålet rejser sig

Om vejene og om det at gå

Langt inde i himmelrummet er der et punkt

Så intenst og gennemlyst blåt

At det skifter fra sort til hvid og igen til blå

Det er tyngdepunktet

Mennesker har tyngdepunkt også

Der er et i hvert eneste hår

Og i ben og arme og hænder og fødder

Og som resultant af dem alle

Et sidste tyngdepunkt

Det er ikke som blindtarm og nyrer

Der kan fjernes og transplanteres

Det er ikke et organ der er et punkt

Gangen er et stadigt afbrudt fald

Det som afbrydes er at tyngdepunktet

Falder uden for din grundflade

Du går med dit tyngdepunkt

(Fra forløb II, 1978)

(På stranden ligger en sten)

På stranden ligger en sten

Stenen er grøn

Stenen er grå

Det grå og det grønne går ud af stenene

Så er den blå

Det blå kan ikke gå ud af stenen

For det er stenen

Selv

Stenen går op på den grønne mark

Kornet blir fladt

Kornet blir gult

Der er regn i den næste sky

Og torden bag gavlen

Der er regn det er torden

Det er lyn det er sten

Kornet er høstet

I rævens hule er ungerne små

Fuglen de æder er grå

En sten har aldrig set en fugl

Men fuglen har set en sten

Fuglen er blå.

********