75 år siden den tysk-sovjetiske ikke-angrebstraktat. Den har jeg haft mange diskussioner om, uden at jeg kan sige, jeg har nogen entydig fortolkning af årsager og formål. Men der kommer hele tiden detaljer frem, jeg ikke har været opmærksom på før. F.eks. den rolle, slagene ved Khalkin-Gol spillede. Sovjetunionen havde i august 1939 i tre måneder været i uerklæret krig med Japan i Mongolet. En krig, som jeg aldrig havde hørt om, før jeg læste Murakamis Trækopfuglens krønike. Den japanske hær havde planer om at indlemme hele det østlige Sibirien frem til Bajkalsøen i det japanske imperium, og japanerne håbede på støtte fra Tyskland, men i ikke-angrebstraktaten lovede Tyskland at forholde sig neutral i striden, hvilket førte til den sovjetiske sejr over de japanske styrker 16. september 1939. Dagen efter invaderede Sovjetunionen Polen østfra. Resultatet af det japanske nederlag blev, at hærens planer blev forkastet til fordel for flådens plan om et sydligt fremstød mod Hollandsk Ostindien, det nuværende Indonesien, hvilket igen førte til angrebet på Pearl Harbor.
Uden ikke-angrebstraktaten var Pearl Harbor muligvis ikke være blevet angrebet, hvilket ville have øget sandsynligheden for, at USA forholdt sig neutral under anden verdenskrig.
Efter indgåelsen af ikke-angrebstraktaten, udbrudet af anden verdenskrig og vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen havde Churchill planer om en engelsk invasion gennem Norge og Sverige for at komme Finland til undsætning og angribe Sovjetunionen, hvorved England havde stået alene i en tofrontskrig. Planerne blev først opgivet, da Finland sluttede fred med Sovjet. Man kan læse om planerne i bogen "1940" af Laurence Thompson.
Kontrafaktisk historie - fortællingen om, hvad der *kunne* være sket - er mere science fiction end egentlig historieskrivning, men der kan komme mange interessante hvad-nu-hvis-overvejelser ud af en gennemgang af omstændighederne omkring ikke-angrebstraktaten.
http://en.wikipedia.org/wiki/Molotov–Ribbentrop_Pact

(Facebook 23.8 2014)