Simon Grotrian er en digter der sjældent står frem i medierne. Alligevel er han en af danmarks mest anerkendte lyrikere. Han har for sin sprogfornyende poesi bl.a. modtaget produktionsprisen to gange. Han har fået statens treårige - og burde efter min mening modtage livstidsstøtte. Simon Grotrian har til nu skrevet ni bøger, hvoraf den sidste OSSIANS PULS, udkommer til oktober. Et par milepæle i hans forfatterskab er LIVSFÆLDER og FIRE, begge på alle måder store bøger. Simon Grotrian er svær at læse, men udbyttet er stort. Døm nu selv og dyk ind i hans verden. Som altid fremskriver han naturen i mennesket, mennesket i naturen. Han har rødder i Poul Celan og Hølderlin. Er til den lidt tungere barok-kunst, men har iøvrigt kvalitet som kriterium. En af hans store forcer, er en følsomhed - nærmest glasagtig, der hele tiden smadres og sættes sammen i hans egen sjæl/digt.

 

Vi skylder ham at vi gør os umage med at læse hans tekster.

MPJ.

 

 

 

Går på blade henad stien ind i sig selv

 

-----

 

 

Gennem min hånd

løber drømmene klokker og skrig

former jeg læbernes taft

beskriver en bue

parat med et slag af min klo

på det synkende

kys

 

-----

 

Glide over vandets blik

vandre under himlens glas

 

Kun det blå forblir sig selv

 

Du er hverken fugl eller fisk

men verdens fløjtende træl

 

---

 

 

Du forlader din plads, du forlader os nu

vi spiller midt på stranden, dirigenten mimer sommerfugle

lysekronen dingler fra en slukket helikopter

violinrester søger mod land.

 

Hjertet gør kroppen til stempel

og sengen vokser ind i ryggen

vågner, bålet spreder min mund

et pindsvin bærer mig ud.

 

 

-----

 

Fra GENNEM MIN HÅND

og FIRE.

 

Et endnu ikke udgivet digt af Simon,

det stammer fra Ossians Puls, som

jeg har liggende her på mit skrivebord

i skrivemaskineudgave.

NUTID

Verden har sin tyngde med en gennemboret vinge

der er kirker mellem to og to

fødder svæver under os

Vi bærer en klode på halsen

intakt seraf vil svirre

Du slynger de kogende salmer imod mig

jeg åbner en mund

Søvnens lod for fire storme:

Gud sætter spor i min afgrund af klagende ler.