Simon Grotrian er en digter der sjældent står frem i medierne. Alligevel er han en af danmarks mest anerkendte lyrikere. Han har for sin sprogfornyende poesi bl.a. modtaget produktionsprisen to gange. Han har fået statens treårige - og burde efter min mening modtage livstidsstøtte. Simon Grotrian har til nu skrevet ni bøger, hvoraf den sidste OSSIANS PULS, udkommer til oktober. Et par milepæle i hans forfatterskab er LIVSFÆLDER og FIRE, begge på alle måder store bøger. Simon Grotrian er svær at læse, men udbyttet er stort. Døm nu selv og dyk ind i hans verden. Som altid fremskriver han naturen i mennesket, mennesket i naturen. Han har rødder i Poul Celan og Hølderlin. Er til den lidt tungere barok-kunst, men har iøvrigt kvalitet som kriterium. En af hans store forcer, er en følsomhed - nærmest glasagtig, der hele tiden smadres og sættes sammen i hans egen sjæl/digt.
Vi skylder ham at vi gør os umage med at læse hans tekster.
MPJ.
Går på blade henad stien ind i sig selv
-----
Gennem min hånd
løber drømmene klokker og skrig
former jeg læbernes taft
beskriver en bue
parat med et slag af min klo
på det synkende
kys
-----
Glide over vandets blik
vandre under himlens glas
Kun det blå forblir sig selv
Du er hverken fugl eller fisk
men verdens fløjtende træl
---
Du forlader din plads, du forlader os nu
vi spiller midt på stranden, dirigenten mimer sommerfugle
lysekronen dingler fra en slukket helikopter
violinrester søger mod land.
Hjertet gør kroppen til stempel
og sengen vokser ind i ryggen
vågner, bålet spreder min mund
et pindsvin bærer mig ud.
-----
Fra GENNEM MIN HÅND
og FIRE.
Et endnu ikke udgivet digt af Simon,
det stammer fra Ossians Puls, som
jeg har liggende her på mit skrivebord
i skrivemaskineudgave.
NUTID
Verden har sin tyngde med en gennemboret vinge
der er kirker mellem to og to
fødder svæver under os
Vi bærer en klode på halsen
intakt seraf vil svirre
Du slynger de kogende salmer imod mig
jeg åbner en mund
Søvnens lod for fire storme:
Gud sætter spor i min afgrund af klagende ler.