gustaf munch-petersen 

det underste land

(til fannie hurst)

o stor lykke

stor lykke har de faaet

som er født i det underste land -

overalt kan i se dem

vandrende

elskende

grædende -

overalt gaar de,

men i deres hænder bærer de smaa ting

fra det underste land

---

o større end alle lande

herligere

er det underste -

opad vrider jorden sig

i en spids -

og nedad

udad synker det tunge

levrede blod

ind i det underste land -

---

smalle forsigtige fødder

og tynde lemmer

og ren er luften

over de aabne opadstigende veje -

i lukkede aarer

brænder længslen hos dem,

der er født oppe under himlen -

men o

i skulle gaa til det underste land -!

o i skulle se folket fra det underste land,

hvor blodet flyder frit mellem alle -

mænd -

kvinder -

børn -

hvor glæden og fortvivlelsen og elskoven

tunge og fuldmodne

straaler i alle farver mod jorden -

o jorden er hemmelighedsfuld som en pande

i det underste land -

---

overalt kan i se dem

vandrende

elskende

grædende -

deres ansigter er lukkede,

og paa indersiden af deres sjæle sidder jord

fra det underste land -