Gendigtninger af lyrik - kinesiske digte
fra Tang- og Song-dynastierne, japanske haiku og engelsk, amerikansk, russisk,
tysk, svensk og afrikansk lyrik fra det 16. til det 20. århundrede.
Blandt andre Shakespeare, Keats, Poe, Lermontov, Carroll, Hofmannsthal,
Joyce, Millay, Brecht, Raberarivelo og Perec. ..
Chidiock Tichborne
(1563-1586)
Skrevet aftenen før
henrettelsen
Min ungdoms vår er kun en sorgens
frost,
Min glædesfest har smertens bitre
smag.
Min hvedehøst er kun en klinte-kost
og alt mit gode har jeg lagt mig bag.
Mit liv randt bort, ej sol der var deri.
Jeg lever nu, og livet er forbi.
Man hørte mig, men intet fik jeg
sagt
Min frugt faldt ned, skønt grønt
var træets løv.
Min ungdom svandt og har ej aldring bragt.
Jeg gik ad vejen, selv blev jeg til støv.
Min tråd blev klippet, før
man spandt den fri.
Jeg lever nu, og livet er forbi.
Den død, jeg stræbte efter,
skødet gav
Det liv, jeg ville, var et skyggespil
Jeg trådte jord, jeg vidste var
min grav
og dør, skønt nyskabt, som
min skaber vil.
Mit glas er fuldt, men ingen vin deri.
Jeg lever nu, og livet er forbi.
Mikhail Ju. Lermontov
(1814-1841)
En drøm
I Dagestan, i dalen, lå jeg livløs
i middagssol med blyet i mit bryst.
Endnu stod røgen langsomt op fra
såret.
og dråbevis faldt blodet uden trøst.
Jeg lå alene dér i sand i
dalen.
Tæt trængtes om mig klippekransen
rund
og solen sved de høje, gyldne tinder
og mig, der drømte mig i dødens
blund.
Jeg drømte om en aftenfest derhjemme
hvor lys var tændt til glæde
og til leg.
De unge kvinder sad med blomster smykket,,
og glad og fri gik samtalen om mig
Men der var én, der ikke ville tale,
og trak sig sorgfuld ud af festens strøm.
Gud ved hvordan den unge sjæl blev
grebet
og sænket i en dyb, vemodig drøm
Hun drømte om en dal imellem bjerge
hvor død lå den, hun higede
imod.
Det røg af brystet, sortere blev
såret,
og kolde var de sidste dråber blod.