Hvid porcelæn

Der findes en ny slags

hvid porcelæn

Den er lys

og hård

og klinger

som jade

Et bæger

hvidere end sne

blankere end is

Det ville lyse op

i min kolde

hytte

Fra mit vindue

To syngende

guldpiroler

i det grønne

piletræ

Snehvide

hejrer

fjernt

i det blå rum

Vinduet indrammer

Xilings

evige sne

Foran døren

ligger et skib

fra det fjerne Wu

for anker

To digte

1

I den sene sol

lyser floder og bjerge

I forårets brise

dufter blomster og græs

Dampende mudderbanker

Svalerne flyver

I det varme sand

sover ænderne

to og to

2

Floden som jade

Fuglene stadig hvidere

Bjerget blåner

Blomsterne nær ved at brænde

Snart er også

dette forår

gået

Hvornår kommer

den dag

hvor jeg kan vende

hjem?

Leder efter blomster ved floden

1

Tæt af blomster

og alle slags planter

ved flodens

bredder

Går med usikre

skridt

Bange for forårets

komme

Jeg kan stadig klare

vinen

og mine vers

Endnu er det ikke

nødvendigt

at passe denne

hvidhårede mand

2

Ikke fordi jeg har medlidenhed

med blomsterne

der snart skal dø

Frygter bare

at alderdommen

vil jage videre

med mig

når blomsterne er borte

Yppige grene

visner så let

Til knopperne

siger jeg:

Fold kun ét kronblad ud ad gangen

Tilfældige glæder

1

Den rejsendes

sorg

bliver endnu dybere

når det frodige forår

sniger sig ind

i pavillonen ved floden

Blomsterne skynder sig

ganske vist

med at springe ud

men pirolerne

bliver ved

med at synge

2

De ved godt

hvor småt og lavloftet

der er i mit kammer

Svalerne

nede fra floden

kommer tit på besøg

Pletter med mudder

og ødelægger

mine bøger og luthen

Trækker en sky af myg med

der pisker mod

mit ansigt

3

Foråret forbi

snart er det sommer

Gamle mand

hvor mange gange endnu

kan du byde våren velkommen?

Tænk ikke på

endeløse historier

om det hinsidige

Bare tøm de få bægre

der er tildelt dig

her i livet

4

Sønderknust

Forårets flod rinder ud

Går med stok

i hånden

står på den duftende bred

Hvor uforskammet

af pilens gæslinger

at løbe væk

med vinden

Hvor troløst

af ferskenblomsterne

at flyde bort

med floden

5

Er blevet

så doven

jeg aldrig forlader landsbyen

Ved skumringstid

råber jeg til drengen

om at lukke ledet

Grønt mos

Nybrygget vin

Stille i lunden

Blåt vand

Forårsbrise

Mørket

falder på

6

De unge morbærblade

vest for mit hus

klar til at plukkes

Den nye hvede

ved flodbredden

så blød og saftig

Hvor meget er tilbage af livet

når foråret er blevet til sommer?

Lad ikke den gode vin gå fra dig

Den er sødere

end honning

7

Piletræerne ved ledet

så smidige og smækre

som en femtenårig pige om livet

Morgenen gryede

Man kunne ikke undgå at se

den galne vind

havde brækket

den længste gren

Vers

Vent

før du priser

forårets komme

Se

hvad vinden

har forvoldt

Kastet

blomsterne

på bølgen

fået

fiskerens båd

til at kæntre

Til Li Bai

Efterår

og vi er stadig

som flakkende lygtemænd

Vi fandt ikke udødelighedens

eliksir

sådan som Go Hong

Vi drikker for meget

synger

i vilden sky

og lader dagene

glide

Farer

frem og tilbage

langer ud

alle vegne.

Hvem

gør vi

indtryk på?

Til Hua

Zhengdus musik

bliver ved

og ved

Halvdelen af tonerne

blæser ud i floden

halvdelen

op i skyerne

Kun i himlene

klinger

sådanne toner

Hvor tit kan vi

dødelige

høre dem?

I hovedstaden

Bag de rødlakerede døre

rådner

vin og kød

På øde veje

ligger lig

Folk

der frøs ihjel

En hårsbredde skiller rigdom

fra dybeste armod

Denne sælsomme

modsætning

fylder mig

med navnløs smerte

Tårer

Lad ikke dine

tårer

falde

Saml dem op

fra gulvet dråbe

for dråbe

Selv hvis alle dine tårer tørres

hjælper dig hverken

himmel eller

jord

(Oversat fra kinesisk af Arne Herløv Petersen)

Copyright © 1992 Arne Herløv Petersen