Når jeg giver udtryk for politiske holdninger på Facebook, er der nogle, der kalder mig socialdemokrat, mens andre kalder mig kommunist. Det tager jeg ikke så tungt. Alle ord er blevet misbrugt. Det er bedre med indholdsbeskrivelser end med slagord og etiketter.
Jeg bygger ikke på komplicerede teorier. Det, jeg mener, kan beskrives kort og på en måde, så et barn kan forstå det.

Demokratiet har sine svagheder og mangler, men det er den bedste styreform, vi kender. Det er udemokratisk og uretfærdigt, at vi ikke har demokrati inden for den økonomiske sfære, hvor man får magt over andre, hvis man har arvet eller erhvervet sig formuer.
Demokratiet må udvides, så det gælder inden for alle samfundets områder. Det betyder ikke, at alt skal ejes af staten. Der er mange mulige demokratiske modeller. Man kan have enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder, hvor nogle mennesker slår sig sammen og deles om ansvar og fortjeneste. Man kan have kooperativer og andelsvirksomheder af forskellig art. Nogle virksomheder kan være lokalt baserede. Nogle virksomheder er så store og så vigtige for samfundet, at de nok er bedst, de er samfundsejede. Det gælder f.eks. banker, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber – vand, varme, el, telefoni, internet. Det gælder kollektiv trafik. De kan så enten være lokalt forankrede, ejes af kommuner eller borgerne eller i nogle tilfælde af staten.

Det er en svaghed ved demokratiet, at det kan udvikle sig til flertalsdiktatur, hvor flertallet diskriminerer og mishandler mindretal. Derfor må demokratiet altid ledsages af mindretalsbeskyttelse og beskyttelse af individets rettigheder. Det er nødvendigt med menneskerettigheder, der støttes af internationale, forpligtende menneskerettighedserklæringer. Det må være et fast princip, at enhver har sin fulde frihed, så længe man ikke krænker andres frihed. Min frihed til at lange ud med knytnæven stopper ved din næse. Kapitalisten får nok mere frihed ved at bestemme over andre, men det er en utilladelig frihed, fordi den er taget fra dem, hvis frihed bliver begrænset af hans virke. Staten eller samfundet skal ikke blande sig i individets privatliv. Religion skal ikke være et statsanliggende, men en trossag for den enkelte. Enhver skal have mulighederne for frit at udfolde sine evner. Lovene skal være forståelige for enhver og vedtages på demokratisk vis. Alt, hvad der ikke direkte er forbudt ved lov, fordi det krænker andres frihed eller velfærd, skal være tilladt.

Ulighed skal mindskes og bekæmpes. Ønsket om en verden med mere frihed og lighed for den enkelte stopper ikke ved landegrænserne. Vi lever i en globaliseret verden, og alles frihed og lighed er betingelser for vores frihed og lighed. En verden med langt mere lighed end i dag, vil være en tryggere verden, hvor mange årsager til konflikt er fjernet. Vi skal indgå i et tæt samarbejde med andre lande, både regionalt og globalt, men vi skal også bevare og udvikle det lokale selvstyre. Nogle problemer løses bedst lokalt, andre nationalt eller regionalt og atter andre kræver globale løsninger.
Problemerne med økonomiske transaktioner på tværs af grænserne, skattely og multinationale selskabers virksomhed kræver global kontrol.

Vores biologiske livsgrundlag er truet. Der er risiko for ødelæggende klimaændringer, hvis vi bliver ved med at leve på den måde, vi gør. Det er et globalt problem, der må løses globalt, men vi kan hver for sig, som individer, lokalt, regionalt og nationalt begynde at gøre en indsats. Vi kan ikke blive ved med at plyndre klodens ressourcer. Vi må ikke tage af hovedstolen, men skal leve af de afgrøder, vi kan høste år efter år. Vi skal ikke være så grådige Vi må lære at blive mere nøjsomme. Hvis vi skal have lighed i verden, skal vi sætte vores levestandard ned. Alle mennesker i verden kan spise sig mætte og leve et godt liv, men vi kan ikke alle leve i overflod og overdådig luksus. Hvis alle skulle op på et niveau som USA, skulle vi have flere jordkloder, og det har vi ikke.
Vi må bort fra den farlige illusion om evig materiel vækst i et lukket materielt system. Det er en umulighed. Fisken kan ikke vokse sig større end det akvarium, den svømmer i.
Vi må deles om den klode, vi har, ikke plyndre den, så kommende generationer står tilbage med en hærget og ødelagt verden.

Kapitalismen bygger på evig vækst, og det er vanskeligt at tænke sig et kapitalistisk system uden vækst. Jeg tror ikke, vi i længden kan bevare kapitalismen, hvis vi skal have et samfund i harmoni og balance. Men i det omfang, kapitalismen her og nu kan bruges til at skabe en økonomi, der bygger på vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer, skal vi udnytte disse muligheder. Vi skal ikke sætte og ned og vente på en fjern revolution, men gå i gang her og nu, med de midler vi har. Det haster.

Vi behøver ikke at få et dårligere liv, fordi vi skræller et fedtlag af. Mange mennesker har ikke noget godt liv i dag. De lever for stresset, de haster gennem livet og køber ting, de aldrig får brug for. De indretter samtalekøkkener, hvor de aldrig mødes og samtaler, for det har de for travlt til. Med mindre fokus på forbrug og mere på livsglæde kan vi få et bedre liv. Vi kan få et liv, hvor vi har tid til hinanden. Et liv, hvor vi spiser os mætte og har tøj på kroppen og tag over hovedet, men hvor vi ikke bruger vores dyrebare tid på powershopping og på at købe tøj, der hober sig op i skabet uden at blive brugt. Hvor vi i stedet bruger tiden på de ting, der gør livet værd at leve.

Vi får aldrig et fuldendt samfund. Utopia findes ikke. Vores drømme er ikke et sted, vi kan slå os ned, men en ledestjerne. Styrmanden på skibet, der sejler efter Nordstjernen, tror ikke, han kan sejle frem til en stjerne. Stjernen holder ham bare på rette kurs.
Vi kan ikke skabe et paradis på Jorden. Vi kan ikke udrydde sorg og ulykke. Der vil stadig være stridigheder og sygdomme. Men vi kan skabe en verden, der er bedre end den, vi har her og nu. For at kunne komme frem til den, skal vi lære at samarbejde bredt med alle, der vil samme vej. Hvis du skal til Roskilde og jeg skal til Slagelse, kan vi da følges ad til Roskilde. Vi skal ikke spærre os inde i små grupper, der på fundamentalistisk vis sidder og venter på en fjern fremtid og bruger tiden her og nu på at bekæmpe alle, der ikke mener præcis det samme som dem selv. Jeg er overbevist om, at et flertal af befolkningen ville være enige i mange af de ting, jeg her har skitseret, hvis man bare kan undgå floskler og slagord og sige tingene klart og tydeligt. Vi skal ikke støde mulige meningsfæller fra os, men forsøge at finde frem til, hvad der samler os, og ikke fortabe os i det, der skiller os.
(Facebook 6.11 2013)