Dagens Digt er hentet fra Camilla Deleurans digtsamling; Glashud, udgivet af Lindhardt og Ringhof 1994.
Forfatteren er født 1971. Glashud er hendes første digtsamling.
Hvordan nøjes med ét navn når
alting er i bevægelse
Verden er vores når vi kalder den
Vi starter i den ene ende af et alfabet
tager bogstaver som vejret,
tal som kærtegn
Navne er noget vi giver
billeder er lys vi tager
Hemmelige eller synlige som segl
viklet omkring kroppen med klisterbånd og sære tegn