Torsdag, Juni 12, 1997 03:56:55 PM

Dagenes digte Item

Fra: Bibliotekar

Niels Ivar Larsen

Emne: To Celan-digte

Til: Poesi

"Dagens digt" - denne konferences succesrige institution - bringer i dag lidt Paul Celan, som den fremtrædende litteraturkritiker og kulturfilosof George Steiner har kaldt "en af de væsentligste stemmer i den moderne poesi og en sprogfornyer i tysk historie ligestillet med Hölderlin. Oversætteren er Peter Nielsen og digtene er hentet fra det lille danske udvalg "Sort Mælk" (Husets forlag 1984)

Celan kunne minde om den sene Rilke, Trakl eller Nelly Sachs og knytter an til den ekspressionistiske tradition i tysk lyrik. Celan levede fra 1920 - 1970.

Mvh. n. i.

DER ER EN KNIRKEN fra jernsko i kirsebærtræet.

Fra hjelmene skummer sommeren for dig.

Den mørke gøg

maler med en spore af diamant sit billede

ved himlens porte.

Barhovedet rager rytteren ud fra løvværket.

I skjoldet bærer han dæmrende din latter,

fastnaglet på fjendens svededug af stål.

Drømmernes have blev ham lovet

og lanser holder han parat, sådan at rosen kan klatre....

Men uden sko kommer gennem luften den

som ligner dig mest:

med jernskoene spændt på de spinkle hænder,

sover han fra slaget og sommeren. Kirsebærret

bløder for ham.

HELE LIVET

Solene i den halve søvn er blå som dit hår

en time før morgen.

Også de vokser hurtigt som græsset på en fuglegrav.

Også dem lokker den leg, vi legede som en drøm

på lystens skbe.

Ved tidens kridtklint møder dolkene også dem.

Solene i den dybe søvn er mere blå:

sådan var dine lokker kun én gang:

jeg tøvede som en nattevind i din søsters

bestikkelige skød;

dit hår hang i træet over os, men du var der ikke.

Vi var verden, og du var et krat foran portene.

Solene i døden er hvide som vort barns hår:

det steg op af bølgen, da du rejste et telt på klitten.

Det drog lykkens kniv over os med bristede øjne.

 Tirsdag, Juli 29, 1997 11:30:59 AM

Poesi Item

Fra: Mikael Josephsen

Emne: DD. Poul Celan

Til: Poesi

Poul Celan, hvis mor døde i tysk koncentrationslejr

kalder dette savndigt for:

ASPETRÆ, dit løv blinker hvidt i mørket.

Min moders hår blev aldrig hvidt.

Løvetand, så grønt er ukraine.

Min blonde mor kom ikke hjem.

Regnsky, tøver du ved brøndene?

Min stille mor græder for alle.

Runde stjerne, du slynger den gyldne sløjfe.

Min moderes hjerte blev såret af bly.

Egedør, hvem løftede dig ud af hængslerne?

Min blide mor kan ikke komme.