Onsdag, Maj 28, 1997 11:17:48 AM

Dagenes digte Item

Fra: Bibliotekar

Martin Budtz

Emne: Gaverne

Til: Poesi

Som dagens digt har jeg udvalgt Jorge Luis Borges "Gaverne" fra den vidunderlige bog ATLAS som udkom på Brøndums forlag, 1987.

Bogen er en lille sprække ind til Borges inderste univers, en blind mands jordomrejse, indskydelser, oplevelser, erindringer. Med fine fotografier (som desværre ikke er med i denne omgang) af María Kodoma som ledsagede den gamle mester på rejsen. Hun var hans øjne - han var den gamle dybe brønd fra hvilken vi kan hejse det ene spinkle sprøde mesterværk efter det andet. På en måde er Borges sproget selv, så meget er han vokset ind i det og har udforsket det. Han var velbevandret i hele verdenslitteraturen, og Uffe Harder har ved sin pragtfulde gendigtning givet os Borges som vi kender ham - denne gang på et formfuldendt dansk.

Gaverne

Man gav ham den usynlige musik

som er en gave fra tiden og hører op i den;

man gav ham den tragiske skønhed.

Man gav ham kærligheden som er frygtelig.

Man gav ham at vide

at blandt jordens smukke kvinder er der kun een;

en aften blev det ham muligt at skelne månen

og samtidig stjernernes algebra.

Man gav ham skændslen. Lærvilligt

studerede han forbrydelser udført med sværdet,

karthagos ødelæggelse,

det hårde slag imellem Orient og Aftenland.

Man gav ham sproget, denne løgn,

man gav ham kødet, som er ler,

man gav ham det obskøne mareridt

og spejlet i den anden, der betragter os.

Af bøgerne, som tiden har ophobet

tilstod man ham et par sider;

fra Elea, nogle få paradokser,

som tiden har fortæret med sin tand.

Menneskets kærligheds rejste blod

(billedet er af en græker) blev ham givet

af Den, hvis navn er et sværd

og som dikterer bogstaver til hånden.

Andre ting gav de ham, og deres navne;

terningen, kuglen, pyramiden,

de talløse sandskorn, træet

og en krop, så han kunne gå blandt mennesker.

Han blev værdig den smag, som er hver dags;

sådan er din historie, den er også min.

Den opmærksomme læser har nok opdaget at vi startede på institutionen Dagens Digt for snart et par uger siden. Men det er først nu vi har annonceret det i Online Nyt. Vi ville være helt sikre på at have noget at tilbyde. Noget med vægt. Læs bare de tunge drenge og piger, og døm selv...

Dagens digt idag - hvor vi er at finde på messen i forum - er endnu et Borges-digt.

Mesteren skrev dette blind og dødsmærket, men med poesien i behold. Det kommer fra det fine værk Atlas der er oversat og gendigtet af Uffe Harder, og udgivet 1987 på Brøndums forlag.

Sten og Chile

Her har jeg nok passeret mange gange.

Jeg husker dem ikke. Fjenere end Ganges

forekommer mig den morgen

eller aften da det skete. Skæbnens

tilbageslag tæller ikke. Nu er de

dette føjelige ler, min fortid,

som tiden sletter eller kunsten forarbejder

og ingen agur har dechiffreret.

Måske var der et sværd i tågen,

måske en rose. Sammenvævede

skygger gemme dem nu på deres skjulesteder.

Kun asken har jeg stadig. Intet.

Befriet for de masker jeg har været

skal jeg i døden blive glemslen af mig selv.