Tirsdag, Maj 27, 1997 12:44:30 PM

Poesi Item

Fra: Martin Budtz

Emne: Boberg: ET VINDUE

Til: Poesi

Vi er nået til Thomas Boberg. Man støder på ham hvis man læser digte, og man behøver ikke læse mange digte, for han fylder så meget i poesilandskabet at man ikke kan komme uden om ham. Han har modtaget kunstfondens treårige arbejdslegat og en stribe andre legater. Han bor i Peru - en kendsgerning der får hans danske skrivesprog til at udvikle sig helt fantastisk. Der kommer stort set en bog om året fra ham. og hvem ringer man til hvis man er journalist og gerne vil vide hvordan "befrielsen" af den japanske ambassade i Lima forløb: Thomas Boberg naturligvis.

Bobergs digte foregår dog næsten aldrig i det "ydre" og næsten altid i det "indre". De er nærmest besværgende og fortryllende. De zoomer ud i verden og bliver trukket ind i sindet hvor de finder formen. Boberg kan se ud af et vindue og langt ind i sig selv på een og samme gang.

Dagens Digt er derfor ET VINDUE fra hans samling VANDBÆRERE, udkommet på Lindhardt og Ringhof 1993. ET VINDUE er det første digt. Lån VANDBÆRERE på biblioteket og se selv hvorfor det er nødvendigt at anskaffe den til din samling!

ET VINDUE

Jeg sidder ved vinduet og disen går i et

med mit øje

Den døvstumme vogter i sit bur af glas bladrer

i den store protokol

Savnet har spændt mig ud i en streng

dirrer min tunge, slår højere

hviner

hvor mit udkrængede indre ligger strakt på en

bænk, et plateau

mellem opløsningen på den ene side

og væksten på den anden

så nøgternt som saltkrystaller i et sår

Strengen skærer mig til, hiver mig helt ud

og tonen presses fri i en stråle

af salt

i længsel mod klarheden

Kan vi endnu magte opgaven at udskille perlen

af den torturerede musling

og så lægge os til hvile for derpå at rejse os

med ideen om en levende mulighed i behold?