Oh, skænk mig en grav

ved det isgrønne hav

hvor kun bølgerne hører min gråd.

for snart skal jeg dø

på den stormfulde sø

og min grav bliver ensom og våd.

refræn:

Skænk, skænk mig en grav

hvor kun bølgerne hører min gråd,

for snart skal jeg dø

på den stormfulde sø

og min grav bliver ensom og våd.

Fra reden så lun

som en unge med dun

stod jeg ud på det blånende hav.

Hvor bananerne gror

har jeg sat mine spor.

Ak, men bølgen skal blive min grav

Skænk, skænk...

Ved masten jeg stod

og da bruste mit blod

når jeg længtes mod tropernes strand.

Jeg længtes især

mod den and jeg fik kær

helt derude ved daggryets brand.

Skænk, skænk...

En dag i Peru

jeg så til min gru

at min elskede ej var mig tro.

Da blegned' min kind

og det sved i mit sind.

Kun i bølgen kan jeg finde ro.

Skænk, skænk...

Arne Herløv Petersen