Det vender sig

D et vender sig.
Solen forlod os i denne sommer,
og også regnen.
Kun tågen stod og spyttede på os,
blæsten jog gennem krattet.

Hvad fandt den der
i det filtrede mørke,
i tjørnens kampklare hænder.

Vi vænnede os
til det lukkede sprog
og de golde, stenede marker.
Først skubbede vi os selv
i bålet
så skubbede vi hinanden.
I asken.
Tør og grå til blæsten
tog den med.
Vi vender os.
Væk.
Og kender ikke mere
det kendeste af alt,
det der fik os til at drage
retningsløst
gennem alle landskaber
i verden.

Dagens digt af Naja Marie Aidt er en af de moderne kærlighedshulkere i 90erne, med hendes på en gang dynamiske, vrede og anelsesfulde billeder 'tjørnens kampklare hænder'.

Digtet er hentet fra 'Det tredje landskab' - der samtidig er tredje og sidste bind i en trilogi. Den første digtsamling ('Så længe jeg er ung', 1991) fortæller om familieidyllen, den anden digtsamling fortæller om det ætsende opgør ('Et vanskeligt møde', 1992), mens sidste bind er destillatet eller resultatet.

Naja Marie Aidt har også udsendt to novellesamlinger og senest digtsamlingen 'Huset overfor' (1996).

Connie Bork