Grønne bjerge


"Grønne bjerge" udkom 1993 på Husets forlag. Ny udgave udkom 2021 på Det Poetiske Bureaus forlag. Antologien indeholder kinesiske kortdigte fra Tang- og Song-dynastierne i dansk oversættelse ved Arne Herløv Petersen. Både de store og kendte digtere som Li Bai, Du Fu og Wang Wei og en række mindre kendte forfattere bliver præsenteret.

”Grønne bjerge” kan købes her.

 

 

 
Uddrag af "Grønne bjerge":

LI BAI

(701-762)

Jadetrappens klage
 
 

Jadetrappen

hvid

af rimfrost
 
 

Silkeskoene

gennemblødt
 
 

Hun lader gardinets

krystaller

risle klirrende

ned
 
 

Men efterårets

måne

lyser klart

igennem
 
 
 
 

Gul hest med hvid fråde om mulen
 
 

Sølvsadel

på den gule hest

med hvid fråde

om mulen
 
 

Sadeldække

af brokade

stænket af mudder
 
 

Grøn

slette

Stille

forårsregn
 
 

Blomsterne

falder
 
 

Et rap

med pisken
 
 

Frem i galop

mod tartarpigen
 
 

Drikker
 
 
 
 

Vandfaldet i Lushan
 
 

Solen antænder

et røgelseskar Purpurrøg

stiger op
 
 

Langt borte

ser jeg vandfaldet hænge ned

foran floden
 
 

Vandet falder

tre tusinde fod

lige ned
 
 

Kan det være Mælkevejen

der er styrtet ned

fra den niende himmel?
 
 
 
 

Til en smuk dame, mødt på stien
 
 

Den hvide hest

tramper stolt

på nedfaldne blomster
 
 

Sænker pisken

strækker den frem

rører ved vognen

i fem skyers farver
 
 

Hun trækker

smilende

perleforhænget fra
 
 

Peger på den fjerne

røde pavillon
 
 

"Der er min ringe bolig"
 
 
 
 

Had
 
 

Smuk er hun

Løfter perlegardinet
 
 

Sidder længe stille

Rynker

natsværmer

øjenbryn
 
 

Man ser kun

våde spor

af tårer

Ved ikke hvem

hun hader

i sit hjerte
 
 

Pigerne fra Yue
 
 

Pigerne fra Yue-floden
 
 

Deres ansigters

jade
 
 

Deres mørke bryn

deres røde skørter
 
 

På fødderne

bærer de sandaler

med guldhæle
 
 

Å, deres fødder

er hvide

som rimfrost
 
 
 
 

Den hvide hejre
 
 

Som et snefnug

daler

den hvide hejre

mod bredden af

en dybblå sø
 
 

Ubevægelig

står den på stenen

længst ude
 
 

Venter

den strenge

vinters

komme
 
 

Sang fra Qiupu
 
 

Qiupu myldrer

af hvide

gibboner
 
 

De springer

og danser

som faldende

sne
 
 

Hiver og slider

i deres unger

der dingler

fra grenene
 
 

Kommer ned

for at drikke

og lege med månen

i vandet
 
 

Sang fra det fremmede
 
 

Vin fra Lanling

med duft

af æblekerner
 
 

Fyld mit jadebæger

med flydende rav
 
 

Hvis bare værten

kan drikke mig til
 
 

tænker jeg ikke

på de fremmede egne
 
 
 
 

En sommerdag på bjerget
 
 

Ligger nøgen

i den grønne skov
 
 

Bevæger dovent

en vifte

af hvide fjer
 
 

Hænger min hat

på klippens fremspring
 
 

Blotter hovedet

for granernes sus

 

Aften i Qiupu
 
 

Vandet så glat

som en flade

af hvid silke
 
 

så Jorden bliver

en fladklemt

himmel
 
 

Denne måneklare

nat

sejlede jeg gerne ud

i en båd

fuld af vin
 
 

og så på blomster
 
 
 
 

Selvforglemmelse
 
 

Sad og drak

ænsede ikke

mørket faldt på
 
 

Folderne

i min dragt

fyldt

af kronblade
 
 

Rejser mig usikkert

vakler over

mod bækken

i månens skær
 
 

Alle fugle

er væk
 
 

Heller ikke

mange

mennesker
 
 
 
 
 
 

Sorg
 
 

Hvis jeg flettede

alt mit hvide hår

til reb
 
 

nåede jeg ikke

bunden

af min sorg
 
 

Hvordan er dog dette

lyse

spejl

ramt af efterårets

frost?
 
 

Drikker på bjerget med en eremit
 
 

Vi to har siddet

og drukket
 
 

Bjergets blomster

er sprunget ud
 
 

Efter alle

disse bægre

er jeg forfærdelig

fuld
 
 

Nu er jeg søvnig
 
 

Det er på tide

du går
 
 

Men kom igen i morgen

hvis du vil

og tag luthen

med
 
 
 
 

Sidder og drikker på Dragebjerget

Den niende dag
 
 

Sidder på Dragebjerget

drikker vin
 
 

De gule blomster

ler ad mig

den fordrevne
 
 

Vinden

blæser silkehuen

af mit hoved
 
 

Kun månen

er min ven
 
 

Danser for den

omfavner den
 
 

Til munken Xu Faleng på Dragebjerget
 
 

Oppe mellem

hvide skyer

bor han

alene
 
 

Gæst

hos grønne bjerge
 
 

Ved middag

brænder han røgelse

i lunden
 
 

deler

stilheden

med cassiablomsterne
 
 
 
 

Skrevet i Kragetandstemplet
 
 

Overnatter

I Kragetandstemplet
 
 

Løfter hånden

og føler

på stjernerne
 
 

Tør kun tale

I en hvisken
 
 

Bange for at forstyrre

dem der bor i

himlene
 
 
 
 

Tanker en stille nat
 
 

Foran sengen

månens

klare lys
 
 

så jeg tror

jeg ser rim

på frossen jord
 
 

Løfter hovedet

Ser

den klare måne
 
 

Sænker hovedet

Tænker

på min hjemstavn
 
 
 
 

Til Du Fu
 
 

På "Bjerget

af kogt ris"

så jeg Du Fu

med bambushat

på hovedet

mod den skarpe sol
 
 

Jamen

kære ven

så tynd

du er blevet
 
 

Lider du

af poesi?
 
 

Afsked med Meng Haoran, på vej til Yangzhou
 
 

Min gamle ven

rejste bort mod øst

fra Den Gule Tranes Tårn
 
 

I den tredje måneds

blomsterstøv

gled hans båd

mod Yangzhou
 
 

Et ensomt sejl

en fjern skygge

mod blå

og tomme vidder
 
 

Den vældige flod

strømmer alene

mod himlens rand
 
 
 
 

Til min kone fra landflygtighedens land Yelang
 
 

Adskilt fra dig

sørger jeg her

i Yelang

hinsides skyerne
 
 

Sjældent

spørges der nyt

til det ensomme hus i

månens skær
 
 

Jeg ser de vilde gæs

flyve mod nord

om foråret
 
 

Nu vender de tilbage

mod syd
 
 

Intet brev

fra Yuzhang
 
 
 
 

Tidlig afrejse fra den Hvide Kejserby
 
 

Rejser tidligt

om morgenen

fra den Hvide Kejserby

ind mellem

farvede skyer
 
 

Tusinde mil

til Jiangling
 
 

Vi når frem

på en dag
 
 

Abernes

skræppende skrig

hele dagen

fra begge bredder
 
 

Den lette båd

allerede forbi

tusinde bjerge
 
 
 
 

Til fiskeren fra Zanglang
 
 

Har du stænket dig

med parfume

så ryst ikke på hovedet
 
 

Har du orkidéduft

i tøjet

så saml det tæt

omkring dig
 
 

Det er bedst

at skjule

den kyske sjæls blændende glans
 
 

For verden

hader alt

der er for rent
 
 
 
 

Siddende alene på Jingting bjerget
 
 

Mange fugle.

Alle flyver

de højt
 
 

En enlig sky

sejler frit over himlen
 
 

Jeg ser

på bjerget

Bjerget ser på mig
 
 

Vi bliver aldrig

trætte

af hinanden
 
 

Kun bjerget

Jingting

er til
 
 
 
 

Samtale på bjerget
 
 

Du spørger

hvorfor jeg bor

mellem grønne bjerge
 
 

Jeg ler

og tier
 
 

Her er hjertet

uden uro
 
 

Ferskenblomster flyder

med vandene

bort

mod fjerne

steder
 
 

Der findes en anden

himmel og jord

der ikke er menneskenes

verden
 
 
 
 

(oversat fra kinesisk af Arne Herløv Petersen)

Copyright ã 1993, 1997 by Arne Herløv Petersen